Kapitel 20

 

Absalon stiller spørgsmål

 

„Jeg synes ærlig talt det bli'r lidt for farligt, når store fremmede mænd begynder at kaste knive efter os,“ sagde Tanja.

De sad næste formiddag i det lille køkken på 1. sal i museet. Resten af natten var forløbet roligt og begivenhedsløst. Absalon var gået til museet for at sove, mens pigerne havde overnattet hos fru Skjaldager. Oven på endnu en gang overdådig morgenmad var de gået hjem til drengene.

Den store jagtkniv lå som et truende symbol midt på bordet. De så alle på den.

„Normalt ville jeg gi' dig ret,“ svarede Kasper. „Men der var altså noget ... det er svært at forklare, men jeg havde fornemmelsen af at han ikke ville mig noget ondt. Det var et forsøg på at fortælle et eller andet.“

„Ja, at vi ikke ska' stikke næsen i sager, der ikke vedkommer os.“

„Du plejer ellers ikke at være en kylling,“ indvendte Patricia.

„Nej, men ved flyvende knive og skumle mænd sætter jeg grænsen. Måske er det ham der har dræbt fåret og lagt hovedet i din seng!“

„Det er under alle omstændigheder en bemærkelsesværdig hændelse,“ sagde Absalon og tog kniven op i hånden. „Især når man tænker på initialerne her. FL.“

„Frank Levenhald,“ sagde Kasper.

„Netop. Det er dét jeg mener,“ sagde Tanja. „Han er en indflydelsesrig mand. Måske har han hyret knivkasteren til at skræmme os væk.“

„Jeg ka' bare ikke se hvorfor,“ sagde Absalon. „Det ka' ikke afvises at hr. Levenhald er involveret i sagen, men måske ikke sådan som vi tror.“

„Hva' mener du?“ spurgte Kasper.

Absalon tog et stykke papir op af lommen.

„Ligesom under mysteriet i Ølløse, har jeg stillet mig selv de spørgsmål jeg finder vigtigst. Får vi svar på dem, har vi formentlig osse gådens løsning. Nu ka' I jo se om I er enige eller om I har yderligere spørgsmål.“

De andre samlede sig om papiret. Der stod:

 

Spørgsmål i sagen om »ugledrengens« afklippede klo:

 

1) Er der en sammenhæng mellem at »ugledrengen« dukker op efter mange års tavshed, samtidig med at museet kommer i besiddelse af hans klo?

2) Hvordan opdagede »ugledrengen« den hemmelige adgang til Kloværelset, når selv ejeren, Herbert Pomerans, ikke kendte til den?

3) Hvad skal den stjålne klo bruges til, når det forudsættes at »ugledrengen« ikke er ægte?

4) Hvad er formålet med at købe en grusgrav fuld af kviksand kun for at afspærre og lukke den?

 

„Spørgsmål 1 gi'r da sig selv,“ sagde Kasper. „Kloen bli'r fundet og så følger ugledrengen automatisk.“

„Kun hvis man tror på ham som spøgelse og det gør jeg ikke,“ svarede Absalon. „Spørgsmål 2 beviser min påstand. Hvis ugledrengen havde overnaturlige evner, behøvede han ikke en dør til at forsvinde ud af, skjult eller ej.“

Kasper rynkede på næsen.

„Jeg hader når du er logisk.“

„Det sidste spørgsmål hænger slet ikke sammen med resten,“ sagde Patricia. „Hvorfor er det så vigtigt?“

„Lene Islev fortalte at Frank Levenhalds far købte grusgraven for mange år siden. Han lukkede den straks efter, og siden har den ligget øde hen. Det finder jeg højst mystisk.“

„Måske tænkte han at hvis ugledrengen fik sit eget sted, så ville han ikke plage byens beboere,“ sagde Patricia.

Absalon så mildest talt ikke tilfreds ud med dét forslag.

„Hvis Levenhald senior var bare halvt så dygtig en forretningsmand som sin søn, så investerede han næppe i spøgelser.“

„Som Trissi sagde, blev Frank Levenhald ellers ret ophidset da han hørte at ugledrengen var på spil igen,“ sagde Tanja. „Som om han ikke var interesseret i at få rippet op i det gamle sagn.“

„Ja,“ indrømmede Absalon. „Det gjorde han jo ... mmmm ... gad vide om ...?“

Han faldt i staver. De andre så afventende på ham. Kasper viftede en hånd foran hans øjne.

„Hallo? Jorden til Abso! Vi mistede lige forbindelsen.“

Absalon glippede. Han rettede sig med en beslutsom mine.

„Vi har to vigtige opgaver i dag, så jeg foreslår at vi deler os. Det er mandag. Det betyder at avisarkivet i Maribo har åbent, så vi ska' ind og lede i gamle artikler, men vi ska' osse aflægge hr. Levenhald et besøg.“

„Hvorfor dog dét?“ spurgte Tanja skeptisk.

Absalon drejede dolken mellem fingrene. Det skarpe blad glimtede i lyset.

„For at gi' ham hans ejendom tilbage, naturligvis.“

Patricia flyttede sig energisk på stolen.

„Jamen, så foreslår jeg ... øhmm ... at du, Tanja, der er gruppens researcher og du, Kasper, der er den tekniske ekspert, ta'r ind til avisarkivet, så går mig og Abso på visit hos millionæren, ikke Abso?“

Absalon skævede.

„Det er en go' idé at Tanja ta'r til avisarkivet, men jeg vil altså gerne ha' Kasper med til hr. Levenhald.“

Patricia bøjede hovedet.

„Hvorfor vil du ikke ha' mig med? Jeg er psykologen!“

„Korrekt, men vi har allerede Frank Levenhald under mistanke, så vi er på vagt over for ham. Det er vigtigere at Kasper måske genkender knivkasteren i huset. Det ka' osse være at der bli'r brug for at ta' nogle hurtige billeder. Hvis I stiller to personer på avisarkivet, virker det mere seriøst. I får Lene Islevs kort med. Henvis til hende og forklar at I ska' skrive en skoleopgave om lokalhistorien. Klokken er 10 nu. Tjek bustiderne på din laptop, Kasper, så vil jeg lige forberede mig på, hvordan vi griber mødet hos hr. Levenhald an.“

Patricia rejste sig med en halvfornærmet mine.

„Okay, hr. detektiv Absalon Kronborg, men du skylder mig altså for den date med Ivan den Grusomme. Jeg måtte sidde og spille rollespil i 3 stive timer i går aftes, bare at du ve' det, og nu går jeg i bad!“

Hun forsvandt ud af køkkenet. Kasper rystede sin hånd som om han havde brændt den og Tanja undertrykte en fnisen. Absalon så forbavset ud.

„Hvordan sku' dét forstås?“