Kronobergkvarteret

Sukkenes gang forbinder Stockholms Politigård med Rådhuset og fører de varetægtsfængslede til domstolsforhandlingerne. Gangen snor sig gennem de underjordiske tunneler og siges at have været skueplads for flere selvmord.

Karl Lundström havde hængt sig i fængselscellen og lå i koma lige nu.

Jeanette Kihlberg vidste, at det betød, at man måske aldrig ville få klarlagt spørgsmålet om hans skyld.

Allerede samme aften selvmordsforsøget fandt sted, havde tvnyhederne rapporteret om hændelsen, og flere af de sædvanlige professionelle meningsdannere havde været forargede over den manglende sikkerhed i fængslerne. Der blev også langet ud efter psykologerne, eftersom de havde vurderet, at Lundström ikke var selvmordstruet.

Jeanette lænede sig tilbage i den slidte kontorstol og så ud gennem vinduet.

Hun havde i hvert fald gjort, hvad hun kunne.

Nu var hun nødt til at ringe til Ulrika Wendin og fortælle hende om de nye omstændigheder.

Pigen lød ikke overrasket, da Jeanette fortalte, hvad der var sket, og forklarede, at så længe Karl Lundström lå i koma, kunne der selvfølgelig ikke blive tale om en ny retssag.

Åhlund og Schwarz havde fået tildelt opgaven med at finde ud af, om Karl Lundströms blå Volvo kunne være den samme bil, som havde skrabet mod et træ ude på Svartsjölandet, men den første analyse tydede ikke på det.

Lakken stemte ikke overens. Det var forskellige blå nuancer.

Karl Lundström, tænkte hun.

Uden for vinduet bagte eftermiddagssolen.

Da telefonen ringede, var det med en besked om et nyt lig.

Omtrent samtidig med at Karl Lundström havde bundet et lagen om sin hals i Kronobergsfængslet, havde man fundet en død dreng i et pulterkammer på Södermalm.