Mit andet besøg på scor fandt, grundet blomsterbinderen, så først sted godt et halvt år efter det første. Denne gang var min profiltekst en hel masse prikker og et udvalg af de smileys, der findes i systemet, så jeg kunne nå op på de 200 anslag, der er minimumskravet til en profiltekst. Snak lige om anonym!
Men bingo. Igen fik jeg henvendelser. Dog knap så mange som første aften 7 måneder tidligere, hvilket får mig til at tro, at mænd kan se, om man er helt ny eller har været på scor et stykke tid. Hvordan det kan lade sig gøre, er stadig et mysterium for mig, så måske er det helt tilfældigt. Jeg er nu ret overbevist om, at mænd på en eller anden måde har et lille fortrin på scor.dk, fordi det mere er et medie i deres sprog end i kvindernes, og de derfor har lettere ved at udvikle en radar for, hvor der er guld at finde.
Men nu havde jeg så også gennem blomsterbinderen hørt meget mere om scor, og tænkte at jeg ville prøve chatten.
Det var en torsdag aften ved syv-tiden!
Crazy!
Når man som kvinde går på chatten, og især, som jeg senere fandt ud af, i scors myldretid, så henvender nærmest halvdelen af de 50 mænd sig for at se, om der skulle være bid.
Det blinker og blinker med in-coming messages, og du får alt fra: ”er du til noget lige nu?” til mere seriøse, eller måske skal jeg bare kalde dem ’mere intelligente’, for dybest set er spørgsmålet jo det samme: Er du til noget? Uanset om det er: ”hej, skøn profil du har?” Eller: ”ved godt jeg er en smule yngre, men jeg har altid elsket erfarne kvinder?” Eller den helt anonyme: ”har du tid/lyst til at chatte lidt?”
Der kommer faktisk så mange, at det er helt svært at følge med i chattene, fordi man både skal tjekke profilen på dem, der skriver, læse hvad de skriver og beslutte, om det er noget, man tror på. Og som sagt; mændene på scor har en radar for, om du er interesseret eller i virkeligheden sidder og chatter eller mailer mere seriøst med en anden. Så hvis der er en af dem, man bare er perifert interesseret i, så skal man holde fast og svare hurtigt på deres chat.
Omvendt må jeg sige, at efter jeg selv havde været på scor et par måneder i anden runde, begyndte jeg også at fornemme den der lille tøven i svarene, som indikerer, at mændene sandelig også har flere chats i gang samtidigt. Og totalt fred være med det. Sådan er scor.
Nå, jeg sad og fik helt stress første gang, jeg var på chatten. Dels fordi jeg syntes, det var vildt morsomt, at der var så meget kontakt i cyberspace, så jeg måtte bare have det hele med. Men sandelig også fordi der lynhurtigt var et par af dem, der virkede hurtige nok på aftrækkeren (=intelligens) og sjove nok i replikken (=humor) og med de rigtige mål i profilen (=udseende), til at jeg gerne ville lære dem lidt bedre at kende (=sex!).
Der var især en lidt yngre mand (minus 10 år), som jeg fandt rigtig interessant. Godt nok var han gift, men i mit kerne-jeg er det absolut ikke mit problem. Og da slet ikke i scor-sammenhænge, hvor jeg jo aldeles ikke er ude på ’rov’ - men bare på sjov. Hvis jeg en aften i byen eller til en fest møder en mand, jeg tænder på - til lidt gang i gaden her og nu - så spørger jeg faktisk heller ikke, om han er gift. Han må selv have taget en beslutning om, hvorvidt det er et issue i hans liv. Mig vedrører det ikke - heller ikke i scor regi.
Her er der med andre ord en meget tydelig kontrakt om, at det forhold man har sammen kun handler om sex. Derfor kan man sagtens være småforelsket og have det sjovt, interessant, voldsomt sammen, men det er begges fælles behov for uforpligtigende sex, der er kernen i affæren.
Tilbage til ung gift mand på min første scor-chat-aften. Efter at have skrevet lidt med ham og to andre (det må man godt på scor!) blev jeg rimelig hooked og tænkte, ham skal jeg da møde. Først på det tidspunkt gik det op for mig, at han var gift, og ikke sådan var til lige at besøge. Den aften havde jeg også børn hjemme, og jeg havde faktisk tænkt, som den pokerspiller jeg også er, at jeg nok ikke skulle satse på, at jeg ville være så heldig som første gang to gange i træk. Så jeg havde ingen intentioner om at invitere ukendt mand hjem til mig.
Men gift ung mand var hurtig på banen med et meget interessant forslag. Han ville booke hotelværelse inde i byen, og så kunne vi mødes der.
Den slags er jeg altså til fals for. For det første kan jeg godt lide en mand, der handler selv i stedet for hele tiden at spørge om, hvad jeg vil. For det andet kan jeg også godt lide, at nogen gider investere lidt i mig. Det være sig tid, overskud eller som her - et hotelværelse!
Yep. Jeg var på. Mens jeg gik i bad og gjorde mig klar til en tur i byen, holdt jeg lidt sporadisk kontakt med en af de andre mænd, der havde fanget min interesse på chatten. Han lød også rigtig sød. Måske en smule for sød, men det var på et eller andet plan en god kontrast til hans profilnavn: El Giganto.
Men lige på det tidspunkt var jeg optaget af mine planer med gift ung mand på hotelværelse!
Så frisk fra badet og iklædt lækkert tøj går jeg tilbage til chatten, hvor rigtigt nok min gifte mand har skrevet, at nu har han booket værelse og spørger til, hvornår jeg kommer.
Igen skal jeg lige synke et par gange og gennemtænke, om det jeg har gang i, nu også er en god ide. Uden at jeg selv mener, jeg har problemer med alkohol, må jeg tilstå, at løsningen på mit dilemma ’skal/skal ikke’ var, at jeg kastede et par glas i mig.
Og så var jeg klar. Næste step var bare stedet.
Han skrev, at han ville vente på værelset, og jeg skrev tilbage, at jeg ville møde ham i baren. Jeg havde allerede i kommunikationen op til det meget tydeligt sagt, at alt kom an på mødet, så han ikke bookede sig ind unødvendigt for min skyld.
Så kom beskeden: Du skal komme til mit værelse, så ligger jeg klar med stiv pik.
Totaaaalt nedtur.
Her var jeg lige i festabehumør, og på vej på sjov og ballade, og så kommer der en - for mig - alt for direkte udmelding om, hvad det her handler om.
Igen vil jeg understrege, at jeg ikke er snerpet. Jeg mener: jeg var faktisk på vej og naturligvis med skumle bagtanker om, at hvis han var hot, så var jeg helt med på værelset og alting. Selve hotelideen var også i den grad et turn on - men sproget og direktheden var bare for meget.
I dag, hvor jeg er blevet mere ’scor-haj’, har jeg forstået, at det slet ikke er en ualmindelig tone på scor. Det er præcis det begge parter et eller andet sted ønsker, og da scor virkelig er mændenes legeplads, så er det også deres sprog, hvor de ikke ser nogen grund til at lægge fingrene imellem.
Der er så en vældig god grund til, at de alligevel burde gøre det. Kvinderne, sådan som jeg selv, er ganske enkelt ikke opdragede/trænede til, at det er så ’lige ud af posen’. Selv sådan en gammel erfaren tante som mig vil jo gerne kurtiseres og scores lidt på. Jeg vil gerne tro eller, også når det gælder de helt løse forhold, bildes ind, at det er mig, der er interessant, og ikke det jeg har mellem benene.
Et hul.
Nej. Jeg vil ikke bare være et 37 grader varmt hul, din pik kan hygge sig i! (Den sætning tror jeg aldrig, jeg ville have skrevet før mine oplevelser på scor - så lidt har jeg jo lært ... eller?)
Jeg skrev med det samme tilbage til ung gift mand på hotel, at vores møde var udskudt til - never!
I stedet kiggede jeg nærmere på El Giganto. Han havde et profilfoto af sin underkrop, men tækkeligt iklædt hvide boksershorts. Det sagde mig ikke så meget, men var dog i høj grad niveauet over et foto uden boksershorts.
Han havde i øvrigt beskrevet sig selv som: ”en ret veludrustet, viril og udholdende fyr ... kan altid mindst et par gange og er altid barberet ... også på kuglerne og trimmet ovenover.” Og senere i sin profiltekst skrev han også: ”Kender teknikken at give sprøjteorgasmer.”
Jeg mener - så forventer man jo lidt af et machobrøl. Eller det gjorde jeg i hvert fald. Og derfor var jeg også charmeret af kontrasten til, hvor sød og venlig han ellers lød.
Skal dog lige tilføje, at det aldeles ikke var tanken om sprøjteorgasme, der fastholdt min interesse. Det siger mig meget lidt. Men jeg forbandt det med en eller anden form for erfarenhed, der gjorde ham til et muligt emne.
Så jeg genoptog chatten med ham.
Og han var virkelig utroligt sød og behagelig at chatte med. Jeg havde jo hele ’gå i byen’-gearet på, og var helt klar til noget virkelig kontakt, frem for at fortsætte med at sidde og chatte, så jeg tænkte - hvorfor ikke.
Jeg kunne klart mærke, at El Giganto blev noget overrasket, da jeg foreslog, at vi skulle mødes samme aften. Han tog det utrolig hæderligt, men bekendte også, at i hans nærområde var der kun skodværtshuse og ikke nogen egentlig bar, vi kunne mødes hyggeligt på.
Nu er jeg faktisk stor tilhænger af skodværtshuse, men ved også, at den side af mig selv helst skal vente, til mændene har mødt mig og synes jeg er skøn og dejlig, før de opdager, at jeg er meget mere til store fadøl og billardborde end hvidvin og skovtur (ligesom min forkærlighed for lystfiskeri og fodbold).
Af en eller anden grund kan det være totalt turn off, hvis det er alt for up front. Egentlig tror jeg, det er en slags ekstrafeatures, som alle mænd drømmer om deres kærester havde, men når de så møder det hos en kvinde - især i cyberspace - så bliver det ikke oversat til pluspoint men til potentiel betonlebbe.
Men jeg sad så lidt og voterede med mig selv. Afsløre for El Giganto, at skodværtshuse er lige min stil eller springe ud i det og bare tage hjem til ham?
Åh hvad! tænkte jeg, og aftalte at jeg ville komme til et glas uforpligtigende vin hjemme hos ham. Igen - vi er i scor-verdenen. Jeg skriver ’uforpligtigende’ for at understrege, at det mener jeg faktisk. Han læser det naturligvis, som at han får den bedste form for hjemmecatering ever.
Jeg tager en taxa til El Giganto. Ringer på døren med hans virkelige navn (nej, der stod ikke El Giganto på ringeklokken). Og så går jeg ind i opgangen.
Allerede rundt om trappesvinget op til hans etage kan jeg se ham stå galant og vente. Og jeg ved, at det her er jordens største fejltagelse. Ja, det er så en overdrivelse i forhold til menneskehedens historie - men det var en af mine store fejltagelser!
El Giganto er utroligt sød. Han er rigtig, rigtig pæn og meget, meget galant. Han har været i turbo-bad og er så renvasket, at hele hans meget nydelige lejlighed dufter af sæbe fra hans krop.
Men hvad der var El Giganto på ham, var meget svært at se! Han var som sagt nydelig og pæn - men utroligt spinkel og på alle måder en forsigtig, lidt tilbageholdende type, der var fuldstændig måbende over, at se et kvindfolk som mig komme op ad hans trappe.
Og nu for lige at understrege det - det var ikke profilnavnet alene, der tændte mig: det var kombinationen af den meget venlige mand og så profilnavnet, der gjorde ham interessant. Og jeg er da sikker på, at han må have været El Giganto i en bestemt sammenhæng, det ville bare kun være synligt, hvis vi rent faktisk var gået fra vinen til soveværelset.
Men jeg valgte den meget direkte approach, og sagde med det samme, at det her var en misforståelse, og at jeg ville gå igen.
Han mente så, at vi lige skulle smage på den vin, han havde åbnet, og jeg gulpede et halvt glas, mens han lidt desperat forsøgte at fortælle om sig selv, og om alle de gode gerninger, han gjorde for sine medmennesker. Helt tydeligt et okay forsøg på et petty fuck. Der er jeg bare helt forkert adressat. But nice try.
Jeg skyndte mig af sted, så han ikke på nogen måder ville føle, at han havde udleveret sig for meget til mig.
Puha.
Hjem igen.
Og i ånden bandlyste jeg scor for altid.
... men hvem narrede jeg der?