Uanset, at jeg på mit sidste besøg på scor ikke havde fået noget sex ud af det, så havde jeg jo haft en meget hyggelig aften. Og ugen efter røg jeg i en mail-korrespondance med en meget interessant mand. Forstået på den måde, at jeg klart tændte på hans måde at skrive til mig på. Humoristisk og ret pågående. Vi aftalte at mødes fredagen efter og udvekslede telefonnumre.
Det gør jeg kun, hvis jeg skal møde folk. Jeg har som sagt ikke hemmeligt nummer og er ikke interesseret i, at mystiske scor-mænd pludselig dukker op ved min gadedør. Men skal man alligevel mødes, er anonymitet og hemmelighedskonceptet jo gået fløjten.
Ham her brugte op til mødet meget aktivt sin sms, og fik efterhånden oppisket en stemning af, at vi skulle have den vildeste sex-date om fredagen. Desværre er han i restaurationsbranchen, og skæbnen vil, at vi på det tidspunkt var i den store julefrokostmåned og i en uheldig kombination med svineinfluenza (som jeg jo havde stiftet bekendtskab med). Så fredag aften blev han nødt til at passe sit arbejde som bestyrer af en af de større barer i København.
I stedet for at aflyse vores aftale, spurgte han imidlertid, om jeg ikke ville møde ham på hans job.
Meget weird - men faktisk også, da jeg lige fik gennemtænkt den plan - ret kinky. Ideen om at alle de andre ansatte jo nok ville lugte lunten og vide, hvad jeg sad og blomstrede for, var sådan lidt overskridende - men også sjov.
På med festtøjet og af sted til en af byens mere fancy restauranter og bar. Her havde han arrangeret, at jeg kunne sidde med et stort glas rødvin foran den tændte pejs ved stedets reception (han skulle ikke decideret stå i baren, så jeg ville have strittet endnu mere der, hvor alle julefrokostgæsterne befandt sig).
Så der sad jeg. Fuldstændig sobert og nobelt - som en reklame fra et dameblad (cognac, Cartier-ur, pels, smykker). En kvinde i nydeligt tøj ved pejs med stort glas rødvin. Der var naturligvis den detalje, at jeg ret hurtigt fornemmede, hvordan de andre personaler kiggede pænt nysgerrige på, hvad jeg var for en type.
Så jeg eksperimenterede med, hvor langt ned man kan presse sig i en stor blød læderstol, så man bliver så usynlig og anonym som muligt.
Min date gjorde imidlertid, at jeg hurtigt begyndte at slappe af. Han var superunderholdende og sjov - og det var også meget forståeligt, at han havde været nødt til at blive på arbejde, for han skulle konstant svare på spørgsmål og tage stilling til ting, han blev spurgt om.
Men manden var nok noget nær det tætteste man kommer på en hyperaktiv voksen, uden at han på nogen måder var sygeligt rastløs eller underlig som sådan. Det lykkedes ham bare at føre en sjov samtale med mig, rende rundt og vise stedet frem - OG faktisk være seriøst på arbejde!
Nice going.
Han var også som jeg ryger, og da det var dødkoldt den aften, placerede han mig på et tidspunkt i det store køkken, hvor man kunne ryge ved et lille kontorarrangement. Da havde jeg heldigvis indstillet mig på, at jeg i aften var scor-daten, der sad og blomstrede midt på en arbejdsplads - for her var jeg så placeret i neonlys omgivet af tjenere og kokke, der løb frem og tilbage for at servere for de mange julefrokoster, mens de selvsagt kiggede mig an.
Vi sluttede af med den store ’guidede’ tur rundt i baren og restaurationens afkroge, hvor vi fnisende kunne betragte, hvad julefrokoster kan udvikle sig til i mørke hjørner.
Der blev nu ikke noget hanky panky ud af daten, for da han først havde fri, var klokken blevet rigtig mange, og vi var begge småtrætte.
Men sjovt var det! Og totalt cool at han i stedet for at aflyse tilbød, at jeg kunne komme med ’far på job’. He.
For lige at gøre det bekendtskab færdigt, springer jeg lidt i kronologien ....