Jeg fik pludselig en hel fridag hjemme uden børn! Det var fredag, og jeg skulle til en fødselsdag, der godt nok startede ved 16 tiden, men som man kunne støde til, når man ville. Mine børn var i Sverige med deres far og ville derfor ikke dukke uanmeldt op, så jeg benyttede chancen til at tage et voldsomt langt brusebad, og bagefter smøre mig ind i olie fra top til tå. For endelig kunne jeg gå nøgen rundt derhjemme, lækkert duftende af kropsolie, og bare være mig selv mens jeg lyttede til høj musik!
Lidt selvforkælelse. He he.
Så satte jeg mig (nøgen) foran computeren - og gik på scor.dk.
Jeg tror aldrig, jeg før havde prøvet at være på scor en fredag eftermiddag. Hold da helt op, der var gang i den. Over 3000 online! Og vi taler altså om, at folk nærmest kun lige kunne have fået fri fra job.
Chatten var totalt fyldt op, men jeg var heldig og kom akkurat på. Der kunne på det tidspunkt maksimalt være 80 på chatten, men selvom der står, at der er 80, kan man jo altid prøve, da der hele tiden er folk, der forlader chatten - ligesom der hele tiden kommer flere til.
Blink, blink, blink.
Rimeligt forventeligt kom der straks en masse kontakter fra mænd, der ville chatte.
Og det blev hurtigt klart for mig, hvorfor fredag efter-middag er så hot på scor. Alt handler selvsagt om: Hvad skal du lave i aften? Hvad skal du lave i weekenden?
Nu var jeg jo ikke længere helt novice i gamet, så jeg lukkede hurtigt af for de alt for unge mænd og dem med profilfoto af deres tissemænd. De første fordi jeg ved, at jeg ikke er til unge mænd - og meget tydeligt i min ellers korte profiltekst havde skrevet, at jeg ikke svarer mænd under 30.
Jeg havde efterhånden lært, at man på scor ikke behøver svare nogen overhovedet - men for det første synes jeg, det er lidt uhøfligt og for det andet: what’s the point med at være på chatten, hvis man ikke - ja, præcis - vil chatte?
Hvis man ikke tjekker folk ud, og undersøger om de har humor, vid eller hvad ved jeg, så er der jo slet ingen grund til at være på scor.
Den anden kategori - pikfotomændene - slukkede jeg på det tidspunkt for, fordi jeg ganske enkelt stadig fandt det en smule infantilt. ”Se mor! Tissemand såååå stor!”
Jeg har så senere lært, at det ikke er helt af den grund, der er så mange pikfotos på scor.
Jeg har også lært at bruge ordet ’pik’.
Da jeg startede på scor, havde jeg svært ved overhovedet at forholde mig til brugen af det ord. Sådan har mine mandlige venner naturligvis omtalt deres respektive, men jeg tror ikke, jeg selv nogensinde har brugt ordet før. Hverken i tekst eller tale. Om det kategoriserer mig som mere bornert end gennemsnitligt, skal jeg ikke kunne sige - men det er heller ikke et ord, der flyver ud af munden på nogen af kvinderne i min omgangskreds. Jeg tror faktisk, jeg tidligere har sagt ’tissemand’, eller hvis det skulle være voksent ’penis’. Det er jeg helt færdig med nu (selvom jeg dybest inde har det bedre med de to ord), men efter at have taget emnet op i vennekredsen har jeg erfaret, at det åbenbart var mig, der var supergammeldags og endda barnagtig i den sammenhæng … mente i det mindste mine mandlige venner. Hos kvinderne var der lidt mere tøven - faktisk reflekterede en del af dem over, hvornår og om de overhovedet sagde pik. Igen en forskel i mænds og kvinders sprog. Jeg har en milliard procent sikkert ikke sagt - endsige tænkt ordet - før jeg blev et par og tyve og fik mandlige venner, der aldrig kunne finde på at sige ’tissemand’.
Men allerede efter et par aftener på scor, holdt jeg op med at rødme hver gang nogen på chatten eller i mails brugte ordet pik.
Det var dog stadig en lille overskridelse af mine grænser på det tidspunkt, men det skyldtes nok mere, at ordet tit var sat i en kontekst, der meget bramfrit handlede om sex og ikke mindst mænds fantasier om, hvad de ville kunne gøre for mig i den henseende.
Så jeg var stadig grøn i scor-henseende - men dog også lidt erfaren, syntes jeg selv - og grundet det sidste, vidste jeg, at jeg ville blive enormt stresset, hvis der hele tiden var små blinkende faner oven over menuen, der indikerede, at nogen ville chatte med mig.
En af dem jeg lukkede for blev ved med at poppe op igen. På et tidspunkt da jeg tjekker min mail, har han minsandten også skrevet til mig. Han er 29 og kan slet ikke forstå, hvad problemet er?
Jeg svarer ham så i chatten, at han ganske enkelt er for ung. Det vil han gerne have udspecificeret. Om jeg tror 29 er lig med dum?
Jeg forklarer ham, at det handler om ballast. Jeg ved godt, at det er helt vildt strengt - for det kan man jo for pokker ikke gøre noget ved. Jeg ved imidlertid også, at det er helt vildt sandt.
Ballast handler overhovedet ikke om IQ, og faktisk heller ikke bare om livserfaring, selvom det er tættere på sagens kerne. En mand på 29 kan sagtens have prøvet og gjort langt mere end en mand på 49, så derfor er ballast ikke blot livserfaring. Det har noget at gøre med, at man grounder bedre jo ældre man bliver. Når man er fyldt fyrre, er det som om, man faktisk begynder at kunne bruge sin livserfaring til noget. Folk over 40 bliver mere afslappede - hviler bedre i sig selv - og det altså uanset om de har en IQ på 170 eller de har været globetrottere, ufaglærte arbejdere eller koncernchefer.
Det magiske tal er ikke 40. Nogle har ballast allerede i midten af 30’erne - andre først midt i 40’erne. Derfor havde jeg dengang sat min minimumsgrænse til 30 (senere ændrede jeg den til 35). Hvilket jeg faktisk mener vidner om, at jeg ikke er aldersfascistisk.
Jeg mener, det er altså hhv. 16 og 11 år yngre end mig.
Selvom jeg i nogen grad stadig var ny på scor på daværende tidspunkt, så er jeg jo ikke nogen årsunge i virkeligheden, og liiidt erfaring er der da røget på gennem årerne. Så efterhånden ved jeg, at der findes skønne mænd, som jeg svinger med, både på 35 og sandelig også helt op til 60.
Men sidstnævnte aldersgruppe har jeg også valgt at frasortere i mit liv på scor.dk. Min øvre grænse ligger på omkring 50. Det skyldes ganske enkelt, at der er for mange nitter hvad angår mig og kemi blandt dem, der er ældre.
Hvis jeg skal være helt oprigtig og træde en lille smule ved siden af janteloven, så skyldes det nok, at jeg er meget ungdommelig af sind. Mere end gennemsnittet. Så det er min fornemmelse at de mænd over 50, jeg er stødt på i scor-regi, er meget ’gamle’.
De ældre mænd, jeg har datet IRL (in real life ... se hvor jeg kører scor/sms-klatten!), har alle haft en tilknytning til mit liv. Der har været konsensus i forhold til erhvervsinter-esser og/eller livsværdier. Og så har de været sjove, afslap-pede og harmoniske. Lige før jeg startede mit scor-liv op for alvor, havde jeg en lille affære med en mand på 54, der tilmed var pænt overvægtig. Og han var superskøn!
Så som sagt: jeg er ikke voldsomt kræsen hvad angår alder og udseende - men mænd skal både have noget mellem ørerne og benene - og så skal de have ballast!
Nå, men jeg havde nu en rimelig underholdende chat med den unge mand, der nægtede at modtage et nej, og som blev ved med at poppe op i mit display. Det lykkedes ham dog ikke at ændre min holdning til, at han virkelig var for ung.
Tilbage stod jeg så med to, der havde fanget min interesse. Den ene var meget mystisk. Helt vildt kort profiltekst om, at han var atletisk, pæn og en gentleman - og så havde han gode mål (over 185 cm og under 90 kg). Ingen fotos og ingen gæstebog. Han var heller ikke den, der kørte en sjov dialog i chatten, men alligevel var der et eller andet, jeg fandt interessant. Dragende, ville Misse Møghe fra Matador vel sige.
Den anden var til gengæld mere ihærdig og insisterende. En fynsk forretningsmand på hotel i København. Han kørte heller ikke sit scoringsforsøg på humor, men på ihærdighed. Og så sendte han et foto og jeg tænkte: okay! Godt så. For han så rigtig nydelig ud.
På det tidspunkt begyndte klokken at snige sig hen ad 19, hvor jeg faktisk skulle til fødselsdagsfest. Men som nævnt kunne man komme, når man ville, og da D’Angleterre jo lå på vejen, hvorfor så ikke tage en drink med en nydelig direktør fra Fyn, og se hvad det mon ville udarte sig til.
Han havde skrevet, at han rimelig ofte var i København, så det kunne jo godt blive interessant.
Jeg gjorde mig klar. Tøj, make-up og den slags, som ikke er en stor tidsrøver for mig, da jeg alligevel aldrig kan gøre det perfekt, og derfor nøjes med, hvad der må forventes, at man gør ud af sig selv.
Direktøren begyndte selvfølgelig straks at chatte om, hvordan vi skulle mødes på hans værelse. Den lukkede jeg med det samme. Nydelig mand, D’Angleterre og alting, men jeg var endnu ikke parat til at møde op på fremmede mænds værelser som en anden escortpige! Men frisk og spændt chattede jeg med ham, mens stiletterne og pailletterne kom på.
Så ville han høre, om jeg ikke havde et nøgenfoto af mig selv.
Dårlig ide. Ikke så meget at mænd spørger efter det - sådan set cool nok - men jeg havde jo sagt, jeg ville komme ind på hotellet i løbet af en time! So what’s the point? Det skrev jeg pænt tilbage og fandt så min mobil frem for at ringe efter en taxa.
Før jeg får trykket nummeret, har direktøren sendt mig en billedfil.
Jeg åbner og vupti: pikfoto!
Jamen, hvad tænker han på! ”Hold da op. Hende chatter jeg da rigtig godt med. Og minsandten om hun ikke også er en frisk pige, der vil komme forbi om en time. Jubi. Jeg sender hende sgu lige et billede af min pik. Det bliver hun sikkert glad for!”
Bommert!
Jeg skrev straks tilbage, at det virkelig var under bælte-stedet - i dobbelt betydning! Ikke at jeg er pikforskrækket, men jeg var jo for søren på vej hen til ham, så hvis han havde været interessant, ville jeg jo potentielt have set den IRL inden for et par timer. Nu ... nul interesse fra min side.
Det blev han rigtig ked af at høre og forsøgte med alle mulige argumenter at få mig til at ændre mening. Men med fotoet af hans begejstring som reminder på min computer fastholdt jeg, at no f.... way.
Nå. Øv.
Men så kom der lidt mere gang i den mystiske atletiske mand med den meget korte profiltekst. Pludselig spurgte han, hvad jeg skulle lave samme aften.
Jeg slukkede for direktøren og koncentrerede mig om den anden mand. Skrev som sandfærdigt var, at jeg skulle til et selskab senere. Så skrev han tilbage og tilbød, at han kunne komme forbi og køre mig derhen.
Very interesting og også very mystisk.
Jeg lavede en lille indre konference med den del af min personlighed, der passer på mig, og den del af min personlighed, der synes, jeg bare skal have det sjovt.
Sidsteparten vandt, og jeg skrev ’ok’ til den mystiske mand. Dog med den tilføjelse, at vi skulle ringe sammen først.
I virkeligheden er sådan en mobilsamtale ikke såååå vigtig. En mand, der har løjet, kan jo sagtens fortsætte løgnen verbalt - men alligevel, så er der et ekstra og nyt element ved at høre en persons stemme. Det er et add-on til det indre pejleapparat, der gerne skulle kunne vurdere, om folk er ordentlige.
Nå, men mystiske mand giver mig sit mobilnummer, som jeg lyntjekker på nettet - men uden held, for det er åbenbart hemmeligt. Så ringer jeg og taler med ham.
Han lyder meget ... ja, jeg må stadig holde mig til Matador-replikken dragende. Der er bare noget utroligt tiltrækken-de ved ham - også på mobilen. Der er også en masse underlig larm i baggrunden, som jeg lige skal bruge et minut til at afkode.
Lufthavn!
Og minsandten om jeg ikke rammer plet. Han står i Gatwick i London og skal med sit fly præcis, som vi taler.
Jeg er nu pænt forvirret. Hvad handlede så afhentning af mig om?
Jamen, det mente han skam stadig. Han ville være i København om en time, og kunne være hos mig om halvanden - måske to. Var det for sent?
Nu havde jeg alligevel opgivet at nå frem inden festmiddagen, og det ville under alle omstændigheder være underligt at dukke op midt i måltidet. Og mystisk mand måtte jeg simpelthen møde. Så jeg sagde, at det var da en aftale, hvis han virkelig mente det.
Det gjorde han.
Halvanden time efter ringede han og sagde, at han var der inden for 10 minutter.
På det tidspunkt må jeg tilstå, jeg var blevet temmelig beruset. Dog ikke mere, end at jeg godt kunne gennemskue, at det måske ikke var verdens mest sikre plan at sætte mig ud i en bil med en fremmed mand, så jeg overtalte ham til at komme op og drikke et glas vin, inden vi skulle køre.
Ja. Heller ikke det var super gennemtænkt eller overordentligt safe, men det ville trods alt give mig lidt større margen for forhandling, end hvis jeg sad fastspændt i en bil.
Det var okay for ham, og jeg ventede spændt, mens jeg lynhurtigt ringede til en veninde og fortalte, hvad jeg vidste om manden, der nu ville komme ind i mit hjem - just in case.
Jeg havde nu slet ikke grund til bekymring. Men det fik han til gengæld. Jeg tror ikke, han helt havde gennemtænkt, at han efter en flyvetur halvsent fredag aften ville være pænt træt, når han skulle hente mig. Men han var også helt klart typen, der var gentleman nok til, at han ikke ville løbe fra sin aftale.
Så op kom han.
Og han var dæleme en flot herre!
Faktisk så meget, at jeg blev helt kåd og valgte at se stort på, at han var alt for træt til at ’lege’.
I mit indre univers døbte jeg ham med det samme ’agenten’. Tanken havde vel været nærliggende allerede, da han ringede og lavede aftale fra en lufthavn i London. Men da han kom ind i min lejlighed, tjekkede han lynhurtigt samtlige døre og som noget af det første gik han gennem mit store køkken over til den åbne dør ind til soveværelset. Ikke at der lå nogen bagtanke med, at det lige var det rum, for det kunne han under ingen omstændigheder vide, at det var. Men det virkede, som om han faktisk tjekkede lejligheden ud for mulige faremomenter og flugtveje.
Han kunne naturligvis sagtens være lige så betænkelig ved situationen som jeg, og ville måske bare sikre sig, at der ikke bag en dør stod en syg-i-hovedet-ægtemand, som skulle ’lege’ med.
Men jeg var fuld, og morede mig godt med tanken om, at jeg havde besøg af en rigtig agent (der jo muligvis bare har været ejendomsmægler og derfor som en slags mindre erhvervsskade tjekkede faciliteterne ud!).
Jeg gad godt vide, hvad han egentligt har tænkt.
Skørt fruentimmer står pænt snalret i festtøj og inviterer fremmed mand op til vin - og er helt fjollet og pågående, og kan slet ikke tale fornuftigt om noget.
Efter en fem minutters tid spurgte han, hvad jeg egentligt havde lyst til?
Jeg svarede, at jeg sagtens kunne vente både en og to timer med fest og halløj, og at han da gerne måtte se mit soveværelse.
Og ja - jeg ved det godt - totalt spadeagtigt af mig. Overfjollet og dum - men fuld og små-horny. Og han var som sagt en rigtig gentleman, og naturligvis også en helt almindelig mand, der på trods af at han var enormt træt, og vist fandt mig rimeligt langt ude, alligevel tog imod tilbuddet.
Det skulle han (og jeg) så nok ikke have gjort. Det var for overvældende for hans ædlere dele, så der var ikke meget sjov i dobbeltsengen. Han beklagede meget, og jeg sprang i tøjet igen, hvorefter han faktisk kørte mig af sted til den fest, jeg skulle til. Den havde heldigvis været i gang mange timer, så mit niveau af alkoholindtagelse gjorde mig ikke på nogen måder pinligere end de andre gæster - nok snarere tværtimod.
Men der lærte jeg så en væsentlig lektie. 1) Når mænd er meget trætte, så kan de altså ikke lege i dobbeltsengen. 2) Når kvinder er meget fulde, så bør de ikke overtale trætte mænd til ballade og 3) Når man har sat en mand i sådan en situation, så piller man ved hans selvværd - og så gider han ikke bruge mere tid på dig.
Jeg sms’ede ham godt nok dagen efter og undskyldte min ”Fuldefjollet-kone-fra Jylland”-agtige opførsel. Han svarede belevent, at det skulle jeg da ikke tænke på - han var ikke spor afskrækket. Men jeg hørte nu aldrig fra ham igen - så jeg har nok ikke vist mig fra min bedste side.
Øv. For han var godt nok lækker!