De første par måneder af mit aktive scor-liv var jeg slet ikke i nærheden af kinkychatten, fordi jeg ganske enkelt fandt det for grænseoverskridende. Jeg er så gennemsnit-lig normal, også i mine seksuelle præferencer, at jeg slet ikke kunne se mig selv som et lille navn i kinkychatten.
Så blev jeg lidt mere erfaren og ekstremt meget mere nysgerrig, og gik ind på kinkychatten.
Her sker fuldstændigt det samme som i alle-chatten. Det blinker og blinker med små faneblade med profilnavne på de mænd, der vil i kontakt.
Forskellen er bare, at i Kinkychatten hedder de: ’skolemesteren’, ’slaven’, ’PrinceBizar’, ’erotiskbondage’, og videre i den dur. Jeg skal skyndsomt sige, at halvdelen hedder noget helt almindeligt. I scorsammenhænge kan det så godt være: ’analdrømme’, ’22cm’ og ’ama’rstang’, men også ’poul42’, ’søborg’ eller ’drengerøven’.
Jeg begyndte spændt at åbne de blinkende faner i kinkychatten.
De henvendelser, jeg fik, mindede meget om, hvad jeg havde prøvet i alle-chatten. Godt nok havde de mænd, der tydeligt signalerede S/M i deres profilnavn, en lidt bydende eller bedende tone.
”Skolemesteren: Godaften. Byder fruen velkommen. Beskriv venligst og kort, hvilke seksuelle præferencer De har?
Slaven: Hilser ydmygst. Hvordan kan jeg servicere dig?”
Men de fleste var helt, som jeg kendte det fra alle-chatten, hvor de bare smed en lille hilsen, for at se om jeg ville chatte med dem.
Det var jo selvsagt formålet med at være på chatten, kinky eller ej. Så jeg svarede pænt og prøvende, for at undersøge hvilke mænd jeg havde i den anden ende i denne nye sammenhæng.
Det er muligt, at jeg bare har været heldig de første gange, jeg var på kinkychatten, men jeg havde fra starten af en klar fornemmelse af, at der var flere interessante mænd her, end jeg havde mødt i alle-chatten.
Jeg formoder, det dels kan skyldes, at størsteparten af mændene i kinkychatten trods alt har lidt præferencer i den retning, og qua det måske også har en bedre fornemmelse af deres seksualitet, og derfor virker mere selvsikre på den kant. Og dernæst holder de lidt (for) pæne mænd sig fra kinky-afdelingen, fordi de slet ikke er til eksperimenterende kvinder.
Men jeg blev hurtigt hooked på kinkychatten, og begyndte straks at spørge til, hvorfor mændene var derinde. Ja, naturligvis ikke ’slavedrengen’, ’herren’ eller ’fistfucking’, da det jo lidt giver sig selv i deres profilnavne.
Det var der flere, der meget gerne ville chatte med mig om. Især hvis jeg var med på bytte-bytte købmand, så vi kunne udveksle erfaringer, fantasier og lyster.
Hm.
Igen en lille overvindelse for mig. Jeg ved fra min omgangskreds, at det er vældig normalt, at kvinder har fantasier i retning af S/M. De fleste af os har haft søde drømme om mænd, der bare ’tager’ os. Men der er meget langt fra drøm til virkelighed, og jeg er slet, slet ikke til S/M i den mere klassiske forstand.
Som helt ung scorede jeg en superfantastisk lækker arkitektstuderende, som jeg godt vidste var til S/M, fordi jeg kendte en af hans ekskærester. Dengang tænkte jeg, det var en interessant kombination, for han var i sit normale jeg stille, charmerende og faktisk ret indadvendt. Men en type, jeg absolut følte mig tryg ved.
Så jeg tog hjem til ham og lod tingene udvikle sig. Han var ultra S’er, men allerede dengang så erfaren, at han fortalte mig spillereglerne. Jeg måtte ikke sige noget, medmindre jeg blev spurgt, eller jeg ville have, han skulle stoppe. Til det formål fik jeg et kodeord. Det er 20 år siden, så jeg husker ikke, hvad det var dengang. Men ideen er at vælge et genkendeligt ord, som man kan sige højt og tydeligt, hvis man synes, partneren går for langt.
Arkitektstudenten blev en virkelig ubehagelig oplevelse for mig. Ikke at han var voldelig, eller at jeg på nogen måde følte det som et overgreb. Han holdt sig til aftalen (næsten), men der, hvor jeg stod helt af, var, at jeg kunne se, han tændte på min angst. Ikke på hvornår jeg syntes, det var pirrende eller rart. Ikke på at drille med at holde tilbage. Men ganske enkelt på, hvornår jeg begyndte at blive utryg og efterfølgende rigtig nervøs. Han så mig overhovedet ikke! Kørte bare sit lille sadistshow, hvor jeg kunne have været hvem som helst. Så længe jeg bare så oprigtigt bange ud.
Oplevelsen var dog ikke værre, end at jeg bagefter tænkte, at jeg måske heller ikke havde været forberedt på ’the real thing’, og derfor gudhjælpemig lavede en ny date med ham.
Same procedure. Og samme resultat. Jeg var mere angstfyldt end opfyldt.
Pyha. Så håndklædet i ringen i den manege. Men vildt ærgerligt, fordi han på alle andre måder var en person, jeg kunne have forelsket mig voldsomt i.
Men den oplevelse har ikke mindsket mine ’normale’ fantasier i retning af S/M, eller som jeg nu ved det nok nærmere er: mild bondage.
Det var dog selv i scor-verdenens anonymitet lidt en overvindelse bare at chatte om mine mulige fantasier i den retning. Jeg tror, det er en slags farefilter, der sætter ind hos kvinder, så vi sjældent fortæller mænd, at det måske kunne være meget sjovt. Vi er usikre på, om de forstår det rigtigt, og ikke pludselig laver et regulært overgreb, fordi de har opfattet det sådan, at vi gerne vil voldtages en gang imellem. Og det er slet, slet ikke meningen!
Så med tanke på, at jeg måske ville ende med at date en af mændene, jeg chattede med, var jeg lidt nølende med, hvad jeg ville fortælle om egne fantasier i den retning. Det blev til, at ’jeg da var nysgerrig’, men dog absolut ikke til hård S/M.
Det gjorde mig af en eller anden grund meget mere interessant. Jeg havde troet, jeg ville blive stemplet som kedelig, når jeg direkte fortalte, at jeg faktisk ikke rigtigt havde prøvet det, men var nysgerrig. Men igen skal man tænke i mændenes univers. De vil meget hellere have en, de kan ’oplære’ og imponere, end en, der tjuhej kommer på banen og dominerer hele gamet.
Jeg var dog slet ikke klar til at kaste mig ud i dates med mændene fra kinky-afdelingen på det tidspunkt. Men vældig fascineret af endnu en ny verden for mig, så jeg begyndte at besøge kinkychatten, når jeg gik på scor.dk.
Efter et stykke tid begyndte nogle af dem også at skrive til mig på min mail.
Her bliver jeg lige nødt til at indskyde, at jeg faktisk stadig får mails fra en af slavedrengene. Han kalder sig noget i retning af ’handyman’, og selvom han har bedyret, at han kan lave alt muligt håndværksarbejde for mig, så har det, han ellers tilbyder, intet at gøre med håndværkersex. Jeg tror, jeg til dels selv er skyld i, at han fortsætter med at skrive og tigge om, at vi skal mødes, fordi jeg første gang lidt fjollefuld skrev tilbage til ham, at han skulle skamme sig sådan at henvende sig til en pæn dame som mig. Og det var åbenbart præcis en tone, han tændte på. Han forsikrer mig i sine mails, at jeg ikke behøver have sex med ham. Han vil bare gøre rent og ordne ting for mig. Det eneste, han vil have igen, er, at jeg aldrig må være sød og venlig ved ham ... nå ja, og så den detalje, at han naturligvis vil være nøgen, når han laver mit forefaldende arbejde i hjemmet.
Man ser det for sig. Singlemor, de to teenagebørn og deres milliard venner tøffer rundt og lader som om, ingen bemærker den nøgne mand, der går og støvsuger!!! (’Jamen, det er så mors slave fra scor.dk’)
I den for mig mere interessante afdeling var der også to af S/M-mændene, der begyndte at skrive til mig. Begge bedyrede over for mig, at de var til ’mild bondage’, som jeg derigennem lærte er noget helt andet end rigtig S/M.
Mild bondage er dominans-leg, med stor streg under ’leg’. Det syntes jeg klart var mere pirrende og interessant.
Jeg skrev lidt med dem begge to. Utroligt fristet af tanken. Meeen. Uagtet at de begge lød sympatiske, og den ene endda havde sendt ualmindeligt nydelige fotos af sig selv, så var jeg alligevel ikke tryg ved at skulle ’lege’ mild bondage med et menneske, jeg slet ikke kendte. Så jeg fastholdt min nølen i mine svar, og dermed fortsatte korrespondancen så.
Efter en måneds tid sendte den ene fotos af sin ekskæreste iklædt det totale S/M-gear. Hun havde læderhætte på, så man ville ikke kunne genkende hende. Men fotografierne gav mig helt kolde fødder. Dels brød jeg mig ikke om, at han sendte mig billederne. Jeg tvivler stærkt på, at hun har sagt: ’ok, skat. Du må da gerne bruge de meget afslørende fotos af mig, hvis du skal ud og score andre damer.’ Men hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg nok mest skræmt over, at ekskæresten havde en vanvittigt lækker krop, og den sammenligning havde jeg heller ikke lyst til. Godt nok skrev han ’mild bondage’, men det visuelle i læderhætten, der var presset ned over hendes hoved, så ikke særlig ’sjovt og festligt’ ud i mit univers. Så jeg meldte ham definitivt fra.
Den anden af mine ’kinkychat’ mænd lavede til gengæld en helt andet approach, som gjorde mig meget mere nys-gerrig.
Han foreslog, at vi skulle gå ud at spise sammen på en navngiven og voldsomt fin restaurant. Så kunne jeg lære ham lidt at kende, og hvis jeg alligevel ikke havde lyst til at eksperimentere, var det helt ok for ham.
Den tyggede jeg lidt på en uges tid, og sagde så ja tak.
Jeg havde kun set ét foto af manden, jeg skulle møde. På det stod han på lidt afstand i en smoking og så aldeles nydelig ud, men svær at vurdere grundet afstanden.
Han vidste sig ved mødet (IRL) at være i høj grad aldeles nydelig, og det syntes han heldigvis også jeg var, så vi havde en skøn middag, hvor han blev glædeligt overrasket over, at jeg delte hans forkærlighed for science fiction- og gyserfilm.
Superlækker mad og fantastisk vin. Snakke, snakke, og pludselig sad vi i taxaen på vej hjem til ham.
På det tidspunkt havde jeg helt glemt, hvad det egentlig var for en slags aftale, vi havde lavet.
Pyha pyha.
Jeg tror, han mærkede, at jeg pludselig rykkede lidt uroligt rundt på bilens bagsæde. For han lagde sin hånd på min, lænede sig indover og kyssede mig utroligt kærligt.
Så betalte han taxaen, og vi gik op i hans lejlighed. Jeg noterede mig på vejen, hvad han hed til efternavn, hvilket husnummer jeg befandt mig i og gik straks ud på et lille gæstetoilet og sms’ede oplysningerne til en veninde. Selvom jeg nok har bildt mig ind, at det bare var en helt almindelig sikkerhedsforanstaltning, siger det også lidt om, at jeg ikke var helt tryg ved situationen.
Jeg havde naturligvis, som jeg plejer, skrevet til hende tidligere med hans mobilnummer og fornavn, men udvi-dede denne gang også med komplet adresse. På den anden side, så var jeg ikke mere beruset, end at jeg havde en god fornemmelse af, at så farlig virkede han heller ikke, og jeg havde stadig lyst til at se, hvordan aftenen ville udvikle sig.
Da jeg kom ud, kunne jeg se, vi skulle være i køkkenet.
Stort, lyst køkken med kraftig belysning. Han havde allerede åbnet en flaske vin og trak galant en stol ud, hvor jeg skulle sidde.
På bordet fik jeg øje på en sort halvmaske, som den Zorro har på. I S/M verdenen er det en blindfold. Det udløste spontant et lille pigefnis fra mig.
Han smilede bare og sagde, at den skulle jeg have på.
Det var sådan set ikke så dumt. Den tog godt nok alt lys og udsyn, men det var spændende nok, at han førte vinglasset op til min mund, og minsandten også havde jordbær, som han fodrede mig med. Han sagde intet. Men følte bare rundt på mig, og førte mine hænder lidt rundt på sig.
Så lynede han min kjole op, og vupti i løbet af ingen tid sad jeg i underbukser.
”Jeg giver dig lidt på, så du ikke fryser,” hviskede han og rumsterede med et eller andet, hvorefter jeg kunne mærke at jeg fik en lædercorsage om maven, der blev snøret godt ind bag på. Så meget – at jeg fysisk kunne mærke min mavedelle svuppe ud forneden.
Godt så...
Det kræver altså et bedre kropsselvværd, end selv jeg kan præstere. Alt hvad han gjorde og hele stemningen var på alle måder ok. Det var bare hulens svært at frigøre sig fra mit indre billede af, hvor ufattelig fed og kvabset jeg følte, jeg så ud iført kun lædercorsage og med bind for øjnene.
Så tog han mine sko af, og puttede mine fødder ned i et par lårlange stiletstøvler.
Det hjalp en smule på min ide om, hvordan jeg tog mig ud – til gengæld var de mindst et nummer for små, så jeg vidste, at det ville gøre nas som på en lille havfrues fødder, hvis jeg på nogen måder skulle stå eller gå i dem.
Herefter fik jeg mere vin, flere jordbær og pludselig kunne jeg dufte, at han holdt en appelsin op foran min næse.
”Det er kodeordet,” sagde han så.
”Appelsin,” svarede jeg, og kunne med det samme mærke, at jeg nok skulle have spurgt dumt til, hvad han mente, i stedet for at afsløre at jeg tidligere havde prøvet ’lege’ med kodeord, for jeg kunne klart fornemme, at han skiftede fra at være blid og forsøgende til at være meget mere dominerende.
Det var pikant og ophidsende. Absolut. Men jeg kunne stadig ikke frigøre mig fra, hvordan jeg så ud i køkkenets neonlys, uanset hvor meget jeg prøvede at leve mig ind i den fantastiske scene fra filmen ”9 1⁄2 uge”, hvor Mickey Rourke fodrer en blindfolded Kim Basinger med alt, hvad der findes i køleskabet.
Jeg var ganske enkelt ikke tilpas og afslappet nok ved scenariet til, at jeg kunne nyde vores lille ’leg’.
Og da han pludselig førte mine hænder om på ryggen, og jeg kunne mærke, at han trylle, trylle havde noget lædersnor, jeg skulle bindes med, blev jeg nødt til at sige ’appelsin’.
Han stoppede med det samme. Tog blidt om mig bagfra og lænede sit hoved ned på min nakke, mens han ventede på, at jeg skulle sige noget.
Jeg prøvede lidt stammende at forklare, at jeg egentlig ikke ville stoppe som sådan, men at jeg under ingen omstændigheder ville bindes, og at jeg også havde det lidt mærkeligt med, at der var så meget lys i køkkenet. Ikke at jeg kunne se det selv. Men jeg kunne forestille mig det.
Så rejste han mig op og førte mig ind i soveværelset.
Jeg fik fuldstændig ret med hensyn til de lange stiletstøvler. Det var som at gå på glasskår. Da mine ben ramte det, der måtte være sengen, løftede han en smule på min blindfold, så jeg kunne se, at soveværelset var behageligt dæmpet belyst. Meget mere betryggende, selvom jeg kun så det i et glimt, for ens øjne skal lige vænne sig til lys, når man har haft bind for øjnene.
Seancen i soveværelset startede med, at jeg ganske banalt fik smæk, fordi jeg havde ændret på hans plan. Og det er altså ikke små pjattetjat, der bruges i selv ’mild bondage’.
Men jeg var langt mere tilpas i soveværelset, og besluttede at jeg virkelig skulle give det en chance.
Det var også ok i starten, men han var bare for hårdhændet til min smag. Måske var det, fordi jeg ikke ville bindes, eller måske det bare var hans stil. Jeg blev holdt så fast, at det efter en halv times tid decideret begyndte at gøre for ondt til, at jeg kunne nyde noget som helst. Igen blev jeg nødt til at sige ’appelsin’.
Han slap øjeblikkeligt og lagde sig ned ved siden af mig.
Jeg tog blindfolden af, vænnede mig lidt til belysningen og fik så hurtigt de lange, ondskabsfuldt for små støvler af.
Aaah. Det var en stor lettelse.
Jeg kunne ikke helt greje, om han var blevet sur på mig, så jeg prøvede at forsvare mig med, at jeg hele tiden havde sagt, at jeg var nysgerrig, men ikke vidste om jeg var til den slags dominans.
Han smilede og sagde, at det var helt okay, men at han nu syntes, at jeg måske skulle gøre ham ’færdig’.
Og så tog fanden altså lidt i mig. Jeg var helt klar over, hvad han havde forestillet sig, men i stedet for den løsning valgte jeg at bytte roller.
Kravlede op på ham og holdt ham, så fast jeg nu kan med mine betænkeligt små kvindemuskler, og vupti – jeg tror nærmest, det tog mindre end 5 minutter!
Det blev han fuldstændigt overrasket over. Men nærmest glad som en lille dreng, der havde fået en gave, han slet ikke havde regnet med.
Vi talte og hyggede en times tid, før jeg tog hjem.
Han skrev ihærdigt til mig efterfølgende. Både sms’er og mails på scor, men jeg måtte endegyldigt erkende, at S/M også selv i ’mild bondage’-udgaven, bare ikke er mig. En erfaring, der i høj grad blev bestyrket af, at jeg ikke kunne gå i svømmehal en uge efter, fordi jeg lignede et voldsoffer (jeg får let blå mærker), for ikke at tale om den meget tydelige klør-fem, der sad som en rød reminder på min bagdel!
Så endnu en fantastisk oplevelse rigere fik jeg også afprøvet denne lille variant af mine egne fantasier på scor.dk.