— KOM OP PÅ VEJEN! Du griser skoene til.
Pigen hev en sidste blomst op og rakte en håndfuld kløvere til sin mor.
– Fire blade betyder lykke, sagde pigen.
– Vi sætter dem på graven.
Kvinden arrangerede blomsterne, nippede et vissent blad af.
– Mormor kunne godt lide kløver, sagde hun eftertænksomt, så hen mod kirken og derefter på datteren, som gik ved siden af hende, En dag, tænkte hun, én eneste dag fik I sammen her på jorden.
Emily blev født for seks år og en dag siden, og dagen efter døde hendes mormor. De gik hen til kirken og lagde blomster på graven hvert år på dødsdagen. De sad også lidt på kirkemuren. Kvinden plejede at drikke kaffe og datteren saft.
De havde en halv times gang derhen. De kunne have taget bilen, men foretrak at gå. At nærme sig kirkegården stille og roligt gav plads til eftertanke. Hun havde elsket sin mor over alt på jorden. Det var, som om Emily afløste mormoderen. En kærlighed forsvandt, en anden kom.
Den nybagte mor var sammen med barnet blevet transporteret gennem Akademiska sygehus’ hvælvinger til den afdeling, hvor mormoderen lå og svævede i et land mellem bevidsthed og søvn.
Den lille pige var blevet løftet op på hendes bryst. Først så det ud, som om hun troede, at det var en ny byrde, der var blevet lagt på hendes allerede hårdt medtagne krop.
Den unge mor tænkte, at det var barnets duft, der fik moderen til at vågne op, for pludselig udspiledes hendes næsebor. Den magre hånd, fuld af nålestik, søgte hen over den lille bylt i favnen, og hun slog de morfinformørkede øjne op.
– Jeg vil løbe det sidste stykke, sagde pigen og afbrød moderens tanker.
– Nej, vi følges ad, sagde hun, og lige inden hun døde, indså hun, at hun måske kunne have reddet datterens liv ved at have ladet hende slippe fri.
Bilen ramte dem begge med fuld kraft. Barnet blev slynget cirka ti meter væk og døde næsten øjeblikkeligt. Moderen blev kastet omkuld, og bilens venstre forhjul kørte hen over hendes krop. Hun levede længe nok til, at hun nåede at forstå, hvad der var sket, at hun kunne have reddet sin datter. Hun nåede også at opfatte, hvordan den flygtende bil skred ud, da den accellererede og forsvandt mod kirken.
– Hvorfor dræber du os? mumlede hun.