Cassie havde to timer at slå ihjel inden mødet med Jersey Paltz. Hun overvejede at køre ind til Cleo og hente den pakke, der lå til hende i receptionen, men besluttede at lade være, fordi det betød, at hun skulle gå ud igen for at komme til mødet og derpå atter gå ind på hotellet. Det betød med andre ord to ekstra gange under overvågningskameraerne. Hun var ikke meget for at give dem, der sad i den anden ende af kabelforbindelsen, to ekstra muligheder for at genkende hende.
I stedet holdt hun sig fra The Strip. Først var hun inde på en neglesalon i en butiksarkade på Flamingo Road, hvor hun fik manicuredamen til at klippe hendes negle så korte som muligt. Det var ikke ligefrem elegant, men manicuristen, som var asiat, formentlig vietnameser, stillede ingen spørgsmål, og Cassie gav hende en overdådig drikkeskilling.
Derpå kørte hun østpå ad Flamingo Road forbi UNLV og ind i den bydel, hvor hun havde boet, til hun var elleve. På vej fra Los Angeles havde hun sagt til sig selv, at hun ville se stedet en sidste gang.
Hun kørte forbi den 7-Eleven, hvor hun havde fået slik af sin far, og stoppestedet, hvor hun blev sat af skolebussen. I Bloom Street var det lille hus stadigvæk malet lyserødt, men hun kunne se, at der var sket nogle ændringer i løbet af de to årtier, der var gået, siden hendes forældre flyttede fra det. Fordampningskøleren på taget var blevet skiftet ud med en rigtig aircondition. Garagen var blevet indrettet til beboelse, og der var kommet hegn omkring haven, ligesom der var ved alle de andre huse i gaden. Cassie tænkte på, hvem der mon boede derinde nu - om det var den samme familie, som havde købt huset på tvangsauktionen dengang efter udpantningen. Hun havde lyst til at gå hen og banke på døren og spørge, om hun måtte kaste et enkelt blik ind på sit gamle værelse. Hun fornemmede, at sidste gang, hun havde følt sig fuldkommen tryg, var inde på det værelse. Og hun kunne mærke, hvor dejligt det ville være at opleve den følelse igen. Mens hun så værelset for sig, som det så ud dengang, blev hun mindet om Jodie Shaws værelse og hendes samling af tøjhunde på hylden over sengen. Cassie blokerede med det samme for tankerne og rykkede tilbage til sine egne barndomserindringer.
Hun blev siddende og betragtede huset, mens hun tænkte på dengang, hun kom hjem fra skole og fandt sin mor grædende, mens en mand i uniform hæftede en udpantningsmeddelelse fast på døren med en klipsemaskine. Han sagde, at den skulle blive siddende, så den var fuldt synlig, men så snart han var gået, rev hendes mor papirerne af døren igen. Så greb hun fat i Cassie, og de satte sig ind i Chevetten. Hendes mor kørte den lille bil som en vild ind til The Strip og standsede op med to hjul på fortovet uden for Riviera. Med Cassie småløbende på slæb fandt hun sin mand ved et af blackjackbordene og mosede udpantningspapirerne ind i ansigtet på ham og ned i udskæringen på hans hawaiiskjorte. Cassie kunne altid huske den skjorte. Der var topløse hula-hulapiger på den, hvis arme dækkede for brysterne i dansen. Hendes mor skældte ud på hendes far og bandede over ham, kaldte ham en kujon og noget andet, som Cassie ikke længere kunne huske, indtil kasinoets sikkerhedsvagter trak af med hende.
Cassie kunne ikke huske alle ordene, men hun huskede scenen fuldstændig klart, som den elleveårige pige havde set den. Hendes far blev uforstyrret siddende på sin taburet og holdt koncentrationen om hasardspillet. Han stirrede op på kvinden, der stod og skreg ham ind i ansigtet, som om hun var fuldstændig fremmed for ham. Han havde et ganske svagt smil om læberne. Og han sagde ikke et ord.
Hendes far kom ikke hjem den aften eller nogen af de følgende aftener. Cassie så ham kun en enkelt gang siden, da hun selv gav kort til blackjack på Tropicana. Men på det tidspunkt var han fuldstændig sunket til bunds i flasken og kunne ikke kende hende igen. Og hun turde ikke præsentere sig for ham.
Hun vendte blikket fra huset og så igen den lille bungalow på Lookout Mountain Road for sig. Hun tænkte på tegningen på staffeliet i Jodie Shaws værelse. Den lille pige på tegningen græd, fordi hun skulle flytte fra sit barndomshjem.
Cassie vidste præcis, hvordan hun havde det.