Kapitel 7

Position: 55º40'28.26”N 12º35'37.31”E

Danmark, Christianshavn. Fredag den 7. december klokken 23.56.

Taxaen tager af sted i den frostklare nat. Storm kigger op til lejligheden på tredje sal, for at se om der skulle være lys. Det er der ikke. Hun er nok gået i seng.

Han lister sig forsigtigt ind ad hoveddøren, stiller tasken lydløst i entreen, tager støvlerne af og går ind i køkkenet uden at tænde lyset.

Hvor er her stille, tænker han og kigger ud ad vinduet over til den brostensbelagte gade på den anden side. Den gullige gadebelysning spejler sig i vandet, og der er kun få vinduer, hvor der stadig er lys.

Han tager en danskvand ud af køleskabet, blændes et øjeblik af lyset, skruer kapslen forsigtigt af og drikker nogle store slurke. En lydløs bøvs undslipper ham, idet han stiller flasken fra sig på køkkenbordet. Han går ud i badeværelset for at børste tænder og vover at tænde lyset. Mens han børster, kan han i skæret ane Birgitte. Eller, han kan måske bare mærke, at hun er der. Bare tanken om, at hun ligger i deres soveværelse, fylder ham med en følelse af fred og taknemmelighed.

Det er sjovt. Selvom han de sidste 20 år har rejst over hele kloden, har han aldrig rigtig følt sig hjemme nogen steder. Han har følt sig lige fremmed, men ikke hjemme. Det står klart for ham nu. Hjem er at være sammen med Birgitte.

Trætheden melder sig, og helikopterens rystelser mærkes stadig i kroppen.

Han slukker lyset, går ud i køkkenet og tager flasken med danskvand med ind i soveværelset, hvor han stiller den på natbordet. Han smider tøjet forsigtigt på gulvet og glider lydløst ind under dynen.