Position: 55º40'16.08”N 12º34'19.64”E
Danmark, Københavns Politigård. Mandag den 10. december klokken 13.00.
”Vi har i dag at gøre med to ofre: Hassan al-Nouri, dræbt på rigshospitalet, og Lasse Olsen,” siger Petersen og sætter knappenål i to billeder af de afdøde på en tavle i hjørnet af lokalet.
”Storm, kan du fortælle os, hvad det var for en stråling, I fandt på apparatet og i bilen?”
”Ja, jeres drabsmand er ikke professionel, når det gælder om at håndtere skadeligt radioaktivt materiale. Han var sølet ind i stoffet og satte spor både i bilen og på strålekanonen. Stoffet er identificeret som polonium-210.”
”Hvad er polonium?”
”Polonium-210 udsender alfapartikler. Alfapartikler er mere energiholdige end for eksempel betapartikler eller gammastråling. Alfapartikler taber hurtigt energien, når de passerer gennem organisk væv. De stoppes let af tyndt materiale som … eksempelvis det her stykke papir.” Storm river et stykke papir af en blok og holder det op. ”De kan derfor ikke gennembryde vores ydre hudlag. Uden for kroppen skader polonium-210 os ikke, men inhalerer du, eller sluger du det, er det særdeles skadeligt. Ioniseringen fra partiklerne vil i kroppen på kort tid ødelægge organerne og nervesystemet med store skader eller døden til følge. Hvis man indtager en mindre mængde er det ikke dødeligt på den korte bane, men man kan senere udvikle organfejl eller kræft. Det er i praksis umuligt ikke at indtage, hvis det er i luften omkring dig.”
Petersen rynker brynene. ”Hvor kommer sådan noget fra?”
”Polonium-210 bruges i satellitter og i videnskabelige apparater. Det er et eftertragtet stof på grund af dets høje energitæthed. Ethvert universitet og fysiklokale har stoffet, omend i ganske små mængder. Det, vi fandt i bilen, stammer fra en Staticmaster, et almindeligt antistatisk apparat, som man kan købe over internettet. Gerningsmanden har forsøgt at åbne apparatet og blev inficeret i den forbindelse, vil jeg gætte på. Beredskabsstyrelsen er i gang med en analyse, som vil vise, hvor det er produceret.”
”Hvor stor mængde drejer det sig om?” spørger Petersen.
”Det ved vi ikke, men det er nok til at forurene drabsmanden og bilen, som i parentes bemærket må destrueres, når KTC er færdige med den.”
”Har han vidst, at der var polonium i apparatet?”
”Ja, givetvis. Ellers havde han nok ikke forsøgt at skille det ad.”
”Hvad vil drabsmanden med polonium?”
”Det var måske hans backupplan. Hvis det nu ikke lykkedes på Rigshospitalet, kunne han måske senere forgive al-Nouri,” foreslår Storm. ”Der var polonium i fingeraftrykkene på strålekanonen, og det siger mig, at han har åbnet apparatet, før han ankom til Rigshospitalet.”
”God pointe. Lad os for en sikkerheds skyld få KTC ud og se efter spor af stoffet i al-Nouris celle,” nikker Petersen til Johnna Berg.
”Det, der bekymrer mig, er, at vi har en forgiftet drabsmand derude.”
”Hvor lang tid går der, før han mærker symptomer?”
”Nu er jeg ikke læge, men efter de sager, vi har haft med at gøre tidligere, vil jeg sige et par dage eller tre,”
”Ved han, at han er inficeret?”
”Det er muligt,” siger Storm. ”Hvis min formodning om en backupplan holder stik, ved han i hvert fald, hvor farligt det er.”
”Altså: En inficeret drabsmand har muligvis dræbt Lasse Olsen for at komme til al-Nouri og har måske en plan B, hvis det ikke lykkes,” siger Petersen. ”Hvad siger det?”
”At han er ude på et hævntogt, måske?” siger Lillelund.
”Muligt, men hævn for hvad?” siger Petersen.
”Bestilt drab?” indskyder Johnna Berg.
”Muligt. It fortæller mig, at der skal et indgående kendskab til for at lave den chip, der gjorde det muligt at få stråleapparatet til at dræbe. Vi får mere at vide, når de er færdige med undersøgelsen,” siger Petersen og går hen til tavlen. ”Hvad ved vi på nuværende tidspunkt om ofret, Lasse Olsen?” Petersen peger på fotografiet af en rødmosset, fedladen mand med omvendt kasket, hiphopbukser, tatoveringer og en kæde om halsen.
”Lasse Olsen var 36 år og boede alene i sin lejlighed i Køge,” siger Lillelund, ”drabstidspunktet skønnes ifølge retslægen at ligge mellem klokken 21 og midnat den 8. december. Pårørende er underrettet. Han forlod fredag aften lejligheden og kørte væk i Varian-bilen. En underbo bekræfter at have set ham stige ind og køre af sted. Naboerne har ikke bemærket noget usædvanligt.”
”Billedet er fra hans facebookprofil, som han ikke har opdateret i måneder,” siger Johnna Berg. ”Han har tre venner ud over familien på profilen. Der står simpelthen intet, som vi kan bruge,”
”Alle er afhørt,” siger Lillelund og stryger det hår, han har tilbage over issen, ”de kan ikke tilføje noget.”
”Retslægen har fundet flere dna-spor på Lasse Olsen,” siger Petersen, ”han har fundet vaginalvæske fra tre forskellige kvinder. Og nonoxynol på penis. Hvad fortæller det dig?”
”Han har øjensynlig haft sex med forskellige kvinder og brugt kondomer med nonoxynol,” siger Lillelund.
”Tre forskellige?” siger Johnna Berg og skæver til Lasse Olsens fedladne ansigt på tavlen, ”har han været på bordel umiddelbart inden drabet?” Et svagt ding fra hendes computer indikerer en indkommen mail.
”Det ser i hvert fald ud til, at han har haft sex umiddelbart inden drabet,” siger Petersen.
”Jeg har lige modtaget en mail fra it.” siger Johnna Berg. ”De har endelig fået liv i Lasse Olsens mobiltelefon, hør her: den sidste sms er fra klokken 15.02 i fredags. Han har efterfølgende kontaktet nummeret i 17 sekunder, klokken 19.31. Det er det sidste opkald, der foretages på mobiltelefonen.”
”Hvordan lyder sms’en?” spørger Petersen.
”Kom til studiekreds klokken 20 – ring for adresse,” læser Johnna Berg op.
”Vi skal have fundet ejeren af det nummer,” siger Petersen.
”Jep.” Johnna Berg taster løs bag computeren. ”Det er et uregistreret taletidskort,” siger hun og slår opgivende ud med armene.
”Selvfølgelig,” sukker Petersen. ”Hvor er det købt?”
”I en kiosk på Nørrebrogade,” siger Johnna Berg.
”Så er vi da lidt længere. Anmod teleselskabet om øjeblikkelig aflytning på nummeret. Og skaf en aflytningskendelse fra dommervagten.”
”Telefonen er slukket i øjeblikket, kan jeg se,” siger Johnna Berg, ”sidste opkald blev foretaget på Nørrebro. Nu får jeg en liste frem. Der er mange opkald fra samme mast på Nørrebro.”
”Arrangér overvågning af området.”