Tak

Jeg vil gerne takke følgende personer for deres venskab og støtte, der har holdt mig oppe, mens denne roman så dagens lys: Robert Chazan, Nikki Christer, Rick Goldberg, Carmen Gurner, Deborah Gurner, Diego Gurner, Fred Gurner, Jack Gurner, Deborah Gutman, George Halasz, Ken Jacobsen, Matthias Jendis, Jennifer Keyte, Hootan Khatami, Greg Levin, Sharon Lewin, Brendan Miller, Robert Milstein, Robert Nowak, Corrie Perkin, Suzie Sharp, Mira Unreich, Rachelle Unreich, Larissa Vetrova, Gabrielle Williams og Ted Woodward.

Tak til dem, hvor ‘tak ikke rækker’ og derfor er så meget desto vigtigere: Lena Martin og Ross Martin, Harry Perlman og Dorothy Kovacs og ikke mindst til Janine Perlman, Toby Handfield og Liv Perlman Handfield.

For den rolle, de har spillet i at få bragt denne bog frem til udgivelse, for deres råd, hvad angår min forfatterkarriere, og for deres venskab, ønsker jeg at takke følgende: Jin Auh, Tracy Bohan, Angus Cargill, Sarah Chalfant, Nikki Christer, Britta Claus, Cathryn Game, Jo Jarrah, Geoff Kloske, Marion Kohler, Stephen Page, Brandon VanOver, Katja Scholtz, Stephanie Sorensen og Andrew Wylie.

Jeg vil gerne give udtryk for anerkendelse og taknemmelighed for deres hjælp med at samle baggrundsmateriale til denne bog til følgende: Henryk Mandelbaum, som var inspiration til personen Henryk Mandelbrot, Nina Kliger, Mira Unreich, Audrey Uhre Mivelaz, Charles ’Arch’ Pounian, Allen Howard, Robert Yufit, Pablo ’Paulie’ Santos, Wanda Nogeura-Irizarry fra New York-Presbyterian/Weill Cornell Medical Center, Ira Glass og Carl Marziali fra WBZ Chicago-radioprogrammet This American Life (det var afsnittet ’Mr Boder Vanishes’, der gjorde mig opmærksom på David Boder, hvis professionelle liv var inspiration til personen Henry Border), Sarah T. Phillips og Evan Haefeli og Eric Foner for deres gæstfrihed på Historisk Institut på Columbia University, Barry Campbell og Amy Harfeld fra Fortune Society of New York, M. Ellen Mitchell (der fandt David Boders udskrifter), og Olivia Anderson og Catherine Bruck og Christopher Stewart og Kristin Standaert og Sohair Elbaz for deres gæstfrihed på Illinois Instute of Technology, Yale Reisner fra Jødisk Historisk Institut i Warszawa, Dena Everett fra The United States Army Center of Military History, Rebecca Erbelding fra United States Holocaust Memorial Museum, Bethany Fleming fra The Holocaust Memorial Foundation of Illinois og Tobie Meyer-Fong fra Historisk Institut på Johns Hopkins University, samt Rich Cohen.

Robert Nowak fortjener at blive nævnt særskilt. Jeg mødte ham i hans egenskab af guide på Auschwitz-Birkenau Statsmuseum. I løbet af vores samarbejde, der omfattede seks besøg der, gik han fra at være en troværdig guide og ekspert i lejrens historie til at blive en kær ven og betroet. Jeg tror ikke, jeg ville have kunnet klare de timer, der var nødvendige for at skrive denne bog, uden hans opmuntring, sproglige talenter, intellekt, viden, velvilje, humor og hans insisteren på, at denne historie skulle skrives. En af Polens fineste sønner og et levende bevis på, at hans hjemby Oświȩcim ikke er Auschwitz.

Harry Perlman fortjener også at blive fremhævet for sin omhyggelige granskning af personerne i denne bog i de mange år, det tog at skrive den. Det er ikke første gang, at hans nøje gennemlæsninger og betænksomme råd viste sig at være uvurderlige og ikke vil kunne betales tilbage med ord alene.