KAPITEL 4 
KAPITEL 4
Et sekund eller to var det, som om Sigurd så omridset af et par store vinger.
Så faldt Carvallo forover i græsset og blev liggende, lige så lang han var.
De tre børn løb over til ham.
”Hvad skete der?” spurgte Sigurd
”Slog du dig?” sagde Monika.
”Hvorfor flyver du ikke?” spurgte Sandra skuffet.
Carvallo rejste sig og børstede græs og jord af sit tøj.
”Jeg kunne åbenbart ikke samle magi nok til forvandlingen,” forklarede han. ”Det magiske felt i denne verden er ikke særlig kraftigt, kan jeg mærke.”
Det må være, ligesom når en raket skal overvinde tyngdekraften for at forlade Jorden, tænkte Sigurd.
”Er du så nødt til at blive her?” spurgte Monika.
Carvallo tænkte sig lidt om og sagde så: ”Der findes en anden metode. Men det kræver, at I hjælper mig.”
”Det gør vi da!” udbrød Sandra. ”Synes I ikke?”
”Det er klart,” sagde Monika.
”Hvad skal vi gøre?” spurgte Sigurd.
”Vi stiller os i en rundkreds, tager hinanden i hænderne og lukker øjnene,” forklarede Carvallo. ”Så opstår der et lille magisk felt. Det kaldes cirklens magi. Det kan give mig det ekstra skub, jeg behøver for at komme til en anden verden. Det håber jeg i hvert fald.”
”Hvad venter vi på?” sagde Monika.
Hun tog Carvallos ene hånd, og Sandra tog den anden. Sigurd stillede sig mellem de to piger.
Vi skal åbenbart være en slags hjælpemotor, tænkte han.
Jeg holder en prins i hånden! tænkte Monika. Det kan næsten ikke blive større.
Bare jeg kunne komme med! tænkte Sandra.
”Når jeg er klar til forvandlingen, siger jeg til,” forklarede Carvallo. ”Så slipper I mig, og …”
”Og så er du væk?” sagde Monika. ”Bare sådan uden videre?”
Carvallo nikkede. De lukkede alle sammen øjnene og blev stående i rundkredsen.
Lidt efter kunne Sigurd mærke noget, der sitrede gennem ham. Nærmest som en svag elektrisk strøm.
”I kan godt slippe nu,” sagde Carvallo.
Sigurd slap Monikas hånd. Men Sandra klamrede sig til hans anden hånd.
”Hvad laver du, Sandra?” sagde han irriteret og åbnede øjnene. ”Du …”
Mere blev det ikke til. Han stirrede med åben mund.
De stod i en skov. Slyngplanter kravlede op ad de krogede træer. Jorden myldrede af blomster. Spraglede fugle fløj fra gren til gren.
Det her er ikke Monikas have, tænkte Sigurd. Det er helt sikkert.