KAPITEL 8    

Døren stod åben. De kom ind i en forhal med sorte tæpper på gulvet. På de sorte vægge hang spejle i sorte rammer.

Hun overdriver ærligt talt, den troldkvinde, tænkte Sigurd.

”Hvad laver I her?” lød en skarp stemme bag dem.

En kvinde kom ud ad en sidedør. Hun var klædt i glitrende, sort silke fra top til tå. Hendes røde hår strittede til alle sider som kviste i en uklippet hæk. Et par røde øjne stirrede på dem hen over en sylespids næse.

”Er det husets skønne frue, vi har den ære at hilse på?” spurgte Carvallo og bukkede dybt. ”Vi er gøglere – nogle af de bedste – og det skal være os en fornøjelse at underholde Dem. Og vi er glade for et par mønter som betaling.”

”Gøglere!” gentog Ga-gacca. ”Endelig sker der noget her i kedsomhedens hule! Kom med, kom med! Så kan jeg få noget at grine ad.”

Det kan godt være, hun er en stor troldkvinde, tænkte Monika, mens de fulgte efter Ga-gacca. Men hun har ingen smag overhovedet. Hvordan kan hun dog vælge sort tøj til det gulerodshår!

De kom ind i et stort rum med sorte vægtæpper. I loftet hang en lysekrone med sorte vokslys. I hvert hjørne af stuen var der en statue af sort marmor – fire krigere med store overskæg og lange sabler.

”Vil I ikke have lidt frugt, inden I begynder?” spurgte Ga-gacca og pegede på en skål med æbler og pærer.

”Øh … nej tak, vi … øh …” stammede Sigurd.

”Vi rører aldrig frugt,” skyndte Monika sig at sige. ”Vi får frugtknopper af det.”

”Underhold mig så,” sagde Ga-gacca og smed sig i en stol. Med sort betræk.

Carvallo begyndte at spille. En livlig melodi, som Monika kunne danse til. Sandra sad på hans skulder og optrådte på slap line. Hun rullede med øjnene, rynkede på næsen og trak ud i kinderne, så hendes abemund blev dobbelt så bred.

Sigurd gennemgik sine kortkunster i tankerne. Samtidig så han på de tre, der optrådte.

Monika er jo dygtig til det der, tænkte han. Jeg vidste slet ikke, at hun kunne den slags.

”Abekatten er sjov,” erklærede Ga-gacca, da nummeret var forbi. ”Men pigen stolprer jo rundt som en flamingo med tre ben.”

Jeg skal give dig flamingo, din gamle hejre! fnøs Monika indvendig.

”Nu vil jeg vise et par kortkunster,” sagde Sigurd. Han blandede kortene og lagde bunken på et lille bord. ”Som du kan se, er alle kortene blandet godt og grundigt sammen. Tænk nu på et kort – et helt tilfældigt kort.”

”Hjerter ni,” sagde Ga-gacca.

Sigurd snakkede videre og trak et kort ud af bunken med bagsiden opad. Mens Ga-gacca var optaget af ham, gik Monika rundt i den store stue. Hun var på udkig efter en tryllestav, en bog med magiske formler eller noget andet mistænkeligt.

Lidt efter var Sigurd færdig med at flytte rundt på kortene. Han holdt et af dem i vejret og sagde: ”Hokuspokus, ren magi. Her er kortet, hjerter ni.”

Ga-gacca slog en høj latter op.

”Kalder du det magi?” sagde hun og rejste sig. ”Næ, se så her.”

Op ad væggen stod et stort skab af poleret ibenholt. Hun fiskede en nøgle frem af lommen, låste en skuffe op og tog noget ud.

Det var en perle så stor som en tennisbold. Den var skinnende blank og sort som den dybeste nat.

Med den sorte perle rørte hun ved kortbunken og sagde: ”Vis dem, hvordan rigtig dans ser ud!”

Straks rejste kortene sig, stillede op på to rækker og bukkede for hinanden. Så begyndte de at danse. Først langsomt og elegant. Lidt efter satte de farten op. Vildere og vildere gik det.

Carvallo så måbende på sine spillekort og mumlede: ”Det anede jeg ikke, at de kunne.”

Sigurd holdt øjnene rettet mod den sorte perle i Ga-gaccas hånd. Det må være den, magien kommer fra, tænkte han.

”Nu har I moret jer nok,” sagde Ga-gacca pludselig. Hun rørte kortene med perlen og sagde: ”Vær, som I var.”

I samme nu faldt de om på bordet og lå lige så livløse som før. Carvallo samlede kortene sammen og tog dem til sig.

Ga-gacca åbnede skuffen for at lægge perlen på plads.

Så er det nu, mens hun har ryggen til mig! tænkte Sigurd. Han spurtede frem for at rive perlen fra troldkvinden.

Men Ga-gacca hørte ham. Hun vendte sig lynhurtigt, rørte ham med perlen og hvæsede: ”Hvad bilder du dig ind, din uforskammede køter!”