DANSETRIN
”Et skridt til siden og samle!”
I dag er Børste og Bella til dans.
Bella fører an i en sky af pailletter og quickstep.
Men Børstes ben er klodsede.
”Nu må du følge lidt med,” sukker danselæreren Constanza
”Man skulle tro, du var fodblind.”
Måske har hun ret, for Børstes fødder kan ikke se noget. De går hele tiden til venstre, når alle andre går til højre. Jo mere hun tænker på trinnene, jo mere går benene i baglås. De fylder bare alt for meget.
Så ryger tålmodigheden, og vreden vælder op i Børste. Tårerne sprøjter ud af øjnene, mens hun bliver rødere og rødere i kinderne. Hun bander over de fodblinde fødder og skammer sig over den alt for varme krop. Hun føler, hun ligner et stort, rødt trafiklys.
Alle de andre børn ser måbende på hende. Hvorfor er man ikke bare perfekt til alting lige fra starten? tænker Børste. Og hvad nu hvis ham den nye dreng havde set hende falde over sine egne ben?
På vejen hjem går Børste forbi fru Potersen og fortæller hende det hele.
”Mine fødder vil ikke høre efter,” siger hun.
”Hmm,” brummer fru Potersen. ”Måske kan de bare ikke lide at gå i takt. Kan du slet ikke lide at danse?”
”Jo, tango,” råber Børste begejstret. ”Jeg elsker at danse tango med far. For der danser vi, som vi selv synes … jeg elsker når far løfter mig op, og vi suser gennem stuen. Det kan mor også godt lide.”
”Nå, sådan hænger det sammen.” Fru Potersen nikker.
”Dine fødder kan altså bedst li’ at svæve frit i luften. Måske er de i virkeligheden en slags cirkus-artister.”
”Nemlig,” synger Børste. ”Sidste sommer vandt jeg jo også konkurrencen om, hvem der kunne hænge længst med hovedet ned fra en gren.”
”Ja, halleluja.”
Fru Potersen rejser sig grinende.
”Så har jeg lige den rigtige løsning.” Fru Potersen åbner døren ind til værelset med den store himmelseng.
”Hop op, Børste!”
Og halleluja! Det viser sig, at Børste er en af de bedste i verden til at hoppe i senge. Børste kan holde sig så højt og længe oppe i luften, at hun kan nå at synge kissemisse, kukkelure, krudt og kugler, kaffesøster, kattepine og kakerlak, inden hun lander igen.
Hendes ben elsker at hoppe, og hun hopper og laver endda en enkelt saltomortale i fru Potersens store himmelseng, til hun falder om af grin.
Det måtte ham den nye dreng godt have set.