NU VAR DET ham, der røg ud. Da jeg åbnede datingsiden sidst på eftermiddagen, lå der to beskeder. En fra en blåøjet, lettere slidt håndværker på 45, der skrev: Wauw, dig gad jeg godt kneppe i nat. En anden fra en 37-årig mand, der ikke havde noget billede på sin profil, men som skrev en sød besked: Du ser dejlig ud. Har du lyst til at mødes?

Jeg svarede ikke nogen af dem. Jeg var ikke ude på noget, jeg var bare slem og utidig, og jeg nød følelsen af magt. Efter halvandet års magtesløshed føltes det godt at kunne skalte og valte med andres liv. Jeg skrev til tre af mine veninder og inviterede dem på middag den kommende fredag. To af dem svarede overrasket tilbage med det samme. Vi troede, du var død, lød det enslydende budskab. Vi kommer med en krans og en flaske champagne.

Efter et par dage fandt jeg ud af, at byen vrimlede med liderlige mænd. Faktisk så det ud, som om halvdelen af den danske befolkning søgte en kæreste eller en date på nettet. Også dem der var gift. Jeg var fuldstændig ligeglad, jeg skulle bare hærge. En aften da jeg havde glemt at lukke datingsiden ned, ploppede der pludselig en besked op i chatboksen. Den var fra en mørkhåret, veltrænet mand i nabolaget, som ifølge de billeder han havde lagt ud, så fantastisk ud på rockstjerne-måden. Han var ti år yngre, hvilket jeg høfligt gjorde opmærksom på. Har du noget imod yngre mænd? lød svaret. Nå nej, men altså, jeg siger det bare. Fem minutter efter ville han mødes på en bar inde i byen. Det er jeg ikke klar til, svarede jeg paf. Jeg kunne mærke lysten, men mine forbehold var langt større. Han kunne jo i princippet være en 74-årig gris fra Brøndby, som havde copy/pastet et foto af forsangeren fra Maroon 5 fra en fanside og lagt det ind på sin profil. Og jeg var, når det kom til stykket, en bangebuks.

Hans frække pågåenhed gjorde mig imidlertid opmærksom på anonymitetens glæder. Der var jo heller ingen, der vidste, hvem jeg var. Nogle aftener førte jeg lange samtaler over chatten med ’friske fyre’, der kørte en liderlig stemning op i løbet af fem sekunder. Så benyttede jeg mig af lejligheden til at lave lidt anonyme feltstudier og spurgte ind til deres seksuelle præferencer, både hvad angik sex og kvinder, hvilket de fleste af dem svarede beredvilligt og frimodigt på. Det var helt utroligt, hvor langt man kunne komme med de fyre, der var mest tændte. En fræk antydning eller to, og så sad de og savlede efter et møde. Mændene på nettet blev en del af mit frigørelsesprojekt, og da der var gået et par uger, besluttede jeg mig for at gøre oprør for alvor og mødes med en.

Mads fik selvfølgelig ikke noget at vide om mine natlige sexchats med fremmede mænd. Til gengæld begyndte jeg at fortælle om mit job og mine projekter og mine veninder på en måde, der fik afstanden mellem os til at vokse, og han kunne ikke gøre noget for at mindske den. Jeg kunne ikke tilgive ham igen. Der var ingen vej tilbage. Jeg havde tænkt. Ville det ændre noget, hvis han pludselig satte sig ned sammen med mig og sagde, Nell, nu er det os to. Jeg har bedt min kone om en skilsmisse. Jeg var nået frem til, at det ikke ville ændre noget. Det var forbi. Jeg kunne bare ikke finde ud af at sige det.

Og så havde jeg jo Peter. Vi var begyndt at skrive sammen. Det var meget venskabeligt, meget høvisk, men det var vist mest for et syns skyld. Han var jo gift. Han havde to sønner på ni og elleve. Det var realiteterne. Så var der os. Jeg ville ikke ind i et forhold til en gift mand igen, aldrig nogensinde. Peter var naturligvis ingen undtagelse, selv om vi havde kendt hinanden tidligere, og selv om mødet den dag havde vækket nogle dybe følelser i os begge. Jeg havde desuden et enormt behov for at gå forsigtigt frem. Efter alt det jeg havde været igennem med Mads, var jeg på ingen måde parat til at sætte relationen til Peter på spil. Jeg havde lært, at der er noget, man skal passe på. Det der betyder noget, skal man virkelig passe på.