1
Sensommersolen er for nedadgående og sender flammende røde lysglimt gennem små huller i det massive skydække, der lige nu ligger over det meste af Nordsjælland. Et vindstød fra nordøst får det til at suse i trækronerne i de høje slanke birketræer, der står på den to tusinde kvadratmeter store grund.
Eyvind Allemann Thomsen, en fireogtresårig efterlønner, åbner hoveddøren og lukker katten ud. Han står et øjeblik og spejder ud i tusmørket, der langsomt er ved at sænke sig. En ukendt lyd får ham til at vende sig. Nu er der helt stille. Katten kommer løbende hen over den dugvåde græsplæne med kursen sat direkte mod ham og smutter ind ad hoveddøren, der står på klem. Igen kommer der en lyd fra buskadset. Han går tøvende ned ad de tre betontrin og nærmer sig forsigtigt gyvelbusken, hvor han mener, lyden kom fra. Da han når derhen, flakser en skade ud og flyver skræmt væk. Han ånder lettet op og går ind i huset.
Duften af frisklavet kaffe lokker et lille smil frem. Han træder ud af de gamle slidte træsko og stikker fødderne i hjemmeskoene. Ingrid, hans kone, smiler, da han sætter sig i den højryggede otiumstol og anbringer fødderne på skamlen.
”Nåh, var det hårdt at lukke Misse ud?” spørger hun og skruer låget fast på termokanden.
Han ser med rynkede bryn på hende over kanten af brillerne og vrisser på skrømt:
”Skal vi slet ikke have noget til aftenkaffen?”
”Hvad kunne du tænke dig, min skat?”
”En ostemad kunne gøre underværker lige nu.”
Hun smiler og går ud i køkkenet.
Da hun igen kommer ind i stuen, sidder han med fjernbetjeningen til fladskærms-tv’et og zapper søgende frem og tilbage mellem de mange programmer, der er at vælge imellem. Hun stiller en tallerken med en ostemad ved siden af hans halvfyldte kaffekrus.
”Du kan lige så godt give op, de sender ikke noget, der er værd at se. Skal vi ikke hellere se en af Wallanderfilmene fra boksen?”
Han grynter et næppe hørligt svar med munden fuld af ostemad.
Ingrid går hen til reolen og finder en dvd frem.
”Er det ikke nummer fire, vi er kommet til?”
Han grynter igen, hvilket hun tolker som et ja og starter filmen. Lydsporet fra filmen og vinden, der er taget til i styrke, bevirker, at de ikke hører, da en rude ind til kælderen slås itu.