23
Allerede klokken fire samme dag sætter politiassistenterne Claus Danielsen og Lone Lacour kursen mod Øresundsforbindelsen og det sydlige Sverige, hvor fasterens ødegård ligger.
Lone Lacour har kun været ansat i drabsafdelingen i et par måneder. Claus kan ikke rigtigt greje kollegaen, der er en kvinde af få ord. Det er ham, der sidder bag rattet, og da han skruer op for ”Send me an angel” med Scorpions, der netop toner ud af musikanlægget, sender Lacour ham et irriteret blik, der får ham til at skrue ned for lyden. Stemningen daler betragteligt, og først efter at de har passeret Øresundsbroen, bryder Claus stilheden.
”Tror du, ham der Jimmy gemmer sig på fasterens ødegård?” spørger han og skæver diskret til kollegaen, der sidder og stirrer ud ad bilens forrude.
”Måske, hvem ved?” svarer Lacour kort for hovedet.
Claus er ikke typen, der giver op så let.
”Skal vi ikke begynde at se os om efter et sted, hvor vi kan få lidt at spise? Det er ved at være på tide med noget aftensmad.”
Lacour nikker.
”Det er ok med mig. Lad os finde et sted i den næste by, vi kommer til.”
Claus nikker og træder en anelse hårdere på speederen.
Den første by, de kommer til, hedder Astorp.
”Der!” siger Lacour der har spottet en grillbar.
Claus er skuffet. Han har sat næsen op efter lidt mere end en svensk grillbar. Han aktiverer igen blinklyset på Mondeoen og kører ind på en grusbelagt parkeringsplads, som omkranser det beskedne spisested.
De bestiller begge pølser med kartoffelmos, og da de sidder ved det lille runde bord, snupper Lacour en avis, Aftonbladet, som ligger opslået på nabobordet. Da hun lukker avisen sammen, gibber det i hende. På forsiden står der med store typer:
”HJEMMERØVERI I ÖRKELLJUNGA, TO ÆLDRE MENNESKER BRUTALT MYRDET!”
Hun viser det til Claus, der rykker sin stol hen og sætter sig ved siden af hende, så de sammen kan læse artiklen. Da de er færdige, folder Lacour avisen sammen og ser på Claus.
”Jeg tror ikke på tilfældigheder. Vil du eller skal jeg ringe til Falck?”
”Det gør jeg,” siger Claus og trækker sin mobiltelefon op af læderhylsteret i hans livrem.
Halvanden time senere har Claus og Lacour ved hjælp af bilens GPS fundet frem til ødegården i Örkelljunga. Gruset i indkørslen knaser under lavprofildækkene, da bilen ruller ind foran ødegården og bringes til standsning. Selve huset ser forladt ud, men en dreng og en pige gynger side om side i et gammelt rustent gyngestativ. Claus går hen til dem, mens Lacour går hen og tager i håndtaget på hoveddøren. Den er ulåst.
Hun åbner den forsigtigt, går ind i entréen og fortsætter ind i huset. I køkkenet er det tydeligt, at nogen har opholdt sig i huset for nylig. Da hun åbner køleskabet, finder hun en åben mælkekarton, hvis sidste salgsdato endnu ikke er overskredet. På køkkenbordet står en mængde tomme ølflasker, en tallerken med ymerrester, et beskidt glas, som der tydeligvis har været mælk i, og et askebæger, som er fyldt til randen med cigaretskodder og aske. Hun gennemgår derefter huset systematisk fra kælder til kvist.
Da hun igen kommer ud i haven, ser hun, at gyngestativet nu er tomt. Børnene er forsvundet. Hun går hen til Claus, der står med sin notesblok i hånden.
”Har børnene set nogen ved huset?” spørger hun.
Claus løfter blikket fra blokken.
”De har for to dage siden set en ung fyr, som meget vel kan være Jimmy Hagendorf. De har også set en blå opel i nærheden af huset.”
Lacour informerer Claus om de forskellige fund, hun har gjort i huset. Der hersker ingen tvivl om, at den person, der for nylig har opholdt sig på stedet, har haft rygende travlt med at komme derfra. Det er derfor nærliggende at tro, at det vitterligt er Jimmy Hagendorf, der har benyttet sig af, at fasterens ødegård stod ubenyttet hen. Om baggrunden for hans pludselig flugt fra Danmark er de heller ikke et øjeblik i tvivl. Jorden begyndte at brænde under hans fødder, da han stødte på Vestergaard og Hammer i farens lejlighed i Helsingør. Hvis Kriminalteknisk Afdeling kan bevise, at Jimmy Hagendorf har opholdt sig på ødegården, er det nærliggende også at mistænke ham for at være gerningsmanden bag det blodige hjemmerøveri, der er blevet begået lige i nærheden.