24

Jimmy Hagendorf er jaget vildt. Både dansk og svensk politi er efter ham. Han har skiftet den blå Opel ud med en sølvgrå Volvo på svenske nummerplader. Ved samme lejlighed forsynede han sig også med fem tusinde svenske kroner. Et hus fem kilometer fra Örkelljunga stod tomt, og det var han ikke sen til at benytte sig af.

Det er blevet hen under aften, da han nærmer sig den oplyste Øresundsforbindelse. Han sagtner omgående farten, da han får øje på tre politibiler, to svenske og en dansk og alle med det blå blink aktiveret. De holder tæt ved betalingsanlæggene. Hans puls stiger. Poiltiet er hurtigere ude, end han havde regnet med. Det ser ud til, at samtlige biler bliver tjekket, inden de får lov til at fortsætte.

Han bringer bilen til standsning. Han har brug for at tænke situationen igennem. Inden han forlod fasterens hus i Örkelljunga, nåede han at skille sig af med alt sit blodige tøj og vaske sig grundigt. Under indbruddet, hvor han stjal Volvoen og de fem tusinde kroner, fandt han også et EU førerbevis med et foto af en ung mand på nogenlunde hans egen alder. Manden på førerbeviset var kronraget, og det gav Jimmy et lyst indfald. Han gik ud på badeværelset i villaen og ragede alt sit hår af for på den måde at komme til at ligne manden på fotoet så meget som muligt. Skaldede mænd ligner hinanden, og i mørket er alle katte grå. Alligevel føler han sig ikke helt tryg ved situationen.

Den ene af de svenske politibiler sætter pludselig i gang og kører med høj hastighed hen mod det sted, hvor han holder. Jimmys hjerte begynder at dunke. Slagene er tunge i brystet, og han er tæt på at gå i panik. Alligevel formår han med en kraftanstrengelse at bevare fatningen og kan ånde lettet op, da politibilen suser forbi ham.

Han drejer nøglen i tændingen og starter Volvoen. Koldblodigt kører han hen bag bilkøen ved betalingsanlægget. Da det bliver hans tur, kommer en uniformeret betjent hen og banker let på sideruden. Jimmy trykker på en knap og ruller den elektriske siderude ned. Han smiler imødekommende til den ældre svenske betjent.

”Har du et kørekort jeg må se?” spørger han og ser alvorligt på Jimmy.

”Naturligvis,” siger Jimmy og tager kørekortet ud af sin tegnebog. Betjenten nærstuderer det og beder Jimmy vente et øjeblik, mens han tjekker registreringsnummeret på Volvoen. Et par minutter senere vender han tilbage og rækker Jimmy førerbeviset.

”Fortsat god tur,” siger han og nikker venligt til ham.

Jimmy takker, gengælder med et smil hans hilsen, speeder Volvoen op og kører over broen uden yderligere problemer. Udadtil virker han rolig og fattet, men hans indre er i vildt oprør, og han kan stadig fornemme sine pulsslag i ørene. Nu gælder det bare om at komme så langt væk som muligt og finde et nyt sted, hvor han kan gemme sig. Han ved præcis, hvor han skal køre hen.

Det giver et sæt i Kasper Råhauge, da det pludselig ringer længe og insisterende på dørklokken. Han har en stærk fornemmelse af, hvem det kan være. Denne fornemmelse bliver bekræftet, da han åbner og ser Jimmy stå på den anden side af hoveddøren med en mørkeblå kasket trukket godt ned i panden. Han skubber Kasper til side og træder ind i lejligheden.

”Er du alene?” spørger han og ser sig nervøst omkring.

Da Kasper svarer bekræftende, går Jimmy ind i stuen og sætter sig i sofaen. Han betragter indgående Kasper, der har sat sig over for ham i en lænestol.

”Har du en øl?” spørger Jimmy og suger begærligt røg ned i lungerne fra den cigaret, han lige har tændt. ”Jeg er tørstig.”

Kasper rejser sig og går ud i køkkenet efter to dåseøl i køleskabet. Da han kommer ind i stuen igen, ser han, at Jimmy har smidt den blå kasket og har smækket benene op på sofabordet. Kasper rækker ham den ene dåseøl, som Jimmy åbner med det samme.

”Hvorfor har du barberet dig skaldet?” spørger Kasper.

”Hvorfor tror du, Kasper?” svarer Jimmy og drikker en tår af dåseøllen.

Kasper føler sig utryg ved Jimmys tilstedeværelse i lejligheden. Han har stadig tydelige billeder på nethinden af den grufulde hændelse under hjemmerøveriet i Kokkedal, hvor Jimmy med al sin kraft huggede en økse ind i kraniet på den ældre mand. Et syn, som Kasper ved, at han aldrig nogensinde kommer til at glemme. Det vil martre og hjemsøge ham i mareridtsagtige drømme om natten til hans dages ende. Det gjorde det også i nat, hvor han vågnede op badet i sved og med bankende hjerte. Nu sidder manden, der udførte den grufulde ugerning en meters penge fra ham på den anden side af sofabordet og ligner en hvilken som helst anden ung mand. Han ser forskrækket over på Jimmy, da denne med et smæld knalder sin tomme øldåse ned i sofabordet.

”Er du slet ikke glad for at se din gamle kammerat, Kasper? Du virker lidt verdensfjern. Jeg er måske ikke velkommen i dit hjem?” Der er en skarp efterklang af ironi i Jimmys tonefald.

Kasper rejser sig for at gå ud efter en ny dåseøl, men stoppes med en håndbevægelse af Jimmy.

”Jeg spurgte dig om noget, Kasper. Er du slet ikke glad for mit besøg?” gentager Jimmy.

Kasper nikker og ser beklemt på Jimmy.

”Du ved, at du altid er velkommen, det ved du jo godt. Jeg havde bare ikke ventet at se dig efter alt det, der er sket i Sverige.”

Jimmy ryger som en trold af en æske op fra sofaen.

”Hvad er det, der er sket i Sverige, Kasper? Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om,” råber han og ser vredt på ham.

Kasper træder nervøst et par skridt tilbage.

”Brian fortalte mig, at du gemte dig på din fasters ødegård i Örkelljunga i Sverige,” svarer han og sætter sig igen ned i lænestolen og sender nervøse blikke op mod Jimmy.

Jimmy tager et par dybe indåndinger, sætter sig igen i sofaen, læner sig mageligt tilbage og betragter Kasper med et vagtsomt udtryk i øjnene.

”Fortsæt,” siger han, ”men hent mig lige en øl mere.”

Ude i køkkenet overvejer Kasper et kort øjeblik at stikke af fra lejligheden. Der er kun ganske få meter hen til hoveddøren. Han indser imidlertid det håbløse ved den idé. Jimmy vil så let som ingenting kunne finde ham igen, og så vil alt kunne ske. Resigneret åbner han dåseøllen og trasker ind i stuen og rækker den til Jimmy, der igen opfordrer ham til at fortælle, hvad det er, der er sket i Örkelljunga.

Kasper henter en avis, der ligger på spisebordet. Han åbner den og rækker den til Jimmy. På forsiden står der med fede typer:

”TO ÆLDRE MENNESKER MYRDET! DANSKER MISTÆNKES FOR AT STÅ BAG ET BRUTALT HJEMMERØVERI I SVERIGE!”

Under overskriften er der indsat et farvefoto af Jimmy, og under fotoet står hans fulde navn og alder. Men på fotoet har Jimmy stadig sit lange mørke hår i behold. Det er nu fjernet, og det har totalt ændret hans udseende. Jimmy kyler avisen hen ad sofabordet og ser udfordrende på Kasper, der sidder over for ham og studerer hans reaktion på den opsigtsvækkende forside.

”Tror du på alt, hvad de skriver i avisen?” spørger Jimmy og tager en ordentlig slurk af øllen.

Kasper ved, at Jimmy er i stand til at myrde. Han har set det på nærmeste hold for ikke så længe siden. Alligevel ryster han tøvende på hovedet.

Det giver et sæt i dem begge, da det pludselig ringer på døren. Jimmy ser overrasket på Kasper.

”Venter du besøg?” spørger han og rejser sig og bevæger sig baglæns hen mod døren og ud mod toilettet.

Kasper ryster på hovedet og lister på strømpefødder hen til hoveddøren og kigger ud af dørspionen. Jimmy forsvinder lydløst ud på toilettet og låser døren efter sig.

Han kan høre Kasper tale med dæmpet stemme til en anden person, og da denne svarer, genkender han Brians stemme. Han ånder lettet op og låser toiletdøren op. Brian ser med opspilede øjne på Jimmy, da han træder ud fra toilettet.

”Hej Brian, min gamle ven, hvor er det dejligt at se dig.” Jimmy går hen og lægger armen omkring Brians skulder og ryster ham kammeratligt. Så ser han ham alvorligt ind i øjnene.

”Du ser ud, som om du har set et spøgelse. Er du heller ikke glad for at se mig?” spørger han.

Brian ser på Jimmys skaldede isse og ryster vantro på hovedet. Så rømmer han sig og træder et skridt tilbage for at tilbageerobre sin privatsfære. Han ser med opspilede øjne på Jimmy.

”Er du klar over, at du er jaget vildt?”

Jimmy slår en høj latter op.

”Ja, er det ikke fantastisk? Jeg er en kendt person, vil du ikke have min autograf?” Han slår atter en høj latter op og dunker Brian hårdt mellem skulderbladene.

Da han forsvinder ud i køkkenet for at se, om der er mere øl, ser Kasper og Brian nervøst på hinanden. Det her kan kun gå galt. De er begge rædselsslagne for, hvad Jimmy kan finde på. Hverken Kasper eller Brian tør gå til politiet, dels af frygt for Jimmys hævn, dels fordi de begge er fedtet godt og grundigt ind i det, der skete i villaen i Kokkedal. Brian har tillige hjulpet Jimmy ved at låne ham de penge, som gjorde det muligt for ham at flygte til Sverige. Sammenlagt vil det utvivlsomt medføre lange fængselsdomme, og det er der ingen af dem, der har lyst til at risikere.