25
Jesper Petersen har stærke mavesmerter. Han har ikke lukket et øje hele natten i sit trange opholdsrum på isolationssgangen på sikringsanstalten. Klokken fem om morgenen hører han en nøgle blive drejet rundt i låsen i døren, som efterfølgende bliver åbnet af en lyshåret kvindelig assistent. En hvidkitlet mandlig læge træder ind i rummet og trækker en stol hen ved siden af briksen, hvor Jesper ligger storsvedende og skærer ansigt af smerter. Lægen ser alvorligt på ham.
”Fortæl, præcis hvor det gør mest ondt,” siger han.
Jesper Petersen peger på et område i højre side af maveregionen. Lægen trykker forsigtigt på det anviste sted med to fingre. Det får Jesper Petersen til at skrige højt af smerte. Lægen trækker forskrækket hånden til sig og får øjenkontakt med plejeassistenten.
”Jeg tror, at der kan være tale om blindtarmsbetændelse eller en begyndende bughindebetændelse. Han skal på operationsbordet hurtigst muligt.”
Plejeassistenten nikker og taster et nummer ind på sin mobiltelefon.
Et kvarter senere ligger Jesper Petersen, iført håndjern, på en båre bag i en ambulance, der kører med fuld udrykning mod hospitalet i Frederikssund. Ved hans side sidder to assistenter fra sikringsanstalten, en mand og en kvinde. De skal sikre, at der ikke sker noget under transporten med den dødsensfarlige patient der har mindst to kvinders liv på samvitigheden.
Da de kører gennem en lille landsby ved navn Tengslemark, tvinges ambulancen pludselig til at standse, da en sort Audi, der er dukket op ud af ingenting, skærer ind foran den. De to assistenter tumler rundt i det trange ambulancerum, da ambulancen faretruende slingrer fra side til side, inden den holder stille. Et skud fra en pistol brager, og sekunder efter bliver bagdøren flået op af en mand med en nylonstrømpe trukket ned over ansigtet. Han truer med pistolen de to assistenter til at låse håndjernene op. Ingen af de to er er et øjeblik i tvivl om, at manden vil gøre alvor af sin trussel, hvis ikke de gør, som han siger.
De akut opståede smerter er forsvundet som dug for solen, da Jesper Petersen hopper ud af ambulancen og med det samme sætter kursen hen mod den sorte Audi. Den maskerede mand beordrer assistenterne til at udlevere deres mobiltelefoner. Så lænker han dem med håndjernene sammen ryg mod ryg og smækker bagklappen i. Han skubber den døde ambulancefører over på passagersædet, sætter sig ind på førersædet og slukker for udrykningshornet, inden han koldblodigt kører ambulancen i skjul bag noget buskads, så den ikke længere er synlig oppe fra vejen. Så småløber han tilbage til Audien, som speedes kraftigt op af Jesper Petersen, der mirakuløst har fået det bedre. De forsvinder fra stedet med hvinende dæk.