30
Nyheden om Jesper Petersens vellykkede flugt fra sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland har, sammen med de to dobbeltmord, fyldt godt op i medierne de seneste dage. Marcus Falck har delt drabsafdelingen op i to grupper. Han leder selv den ene, og hans højre hånd, Erik van der Velde, leder den anden. Det team, der skal indfange Jesper Petersen, inden han når at begå nye forbrydelser, består ud over Falck af Claus Danielsen og Lone Lacour. Det team, der skal tage sig af de to dobbeltmord og eftersøgningen af Jimmy Hagendorf, består af Velde, Mette Vestergaard og Peter Hammer. Lige nu har de ingen brugbare spor at gå efter. De er stort set på bar bund, og det virker, som om både Jesper Petersen og Jimmy Hagendorf er sunket i jorden.
Mette Vestergaard og Søren Hammer står i receptionen hos firmaet Hightech i Humlebæk og venter utålmodigt på, at den kvindelige receptionist skal gøre sig færdig med de indtastninger, hun er ved at foretage på sin computer. Der går yderligere et par minutter, inden hun retter sin opmærksomhed imod dem og spørger, om der er noget, hun kan hjælpe dem med. Mette placerer sit politiskilt på bordet foran hende.
”Vi vil meget gerne tale med Brian Steen Hansen. Han skulle efter sigende arbejde som elektrikerlærling hos jer.”
Receptionistens ansigtsudtryk skifter fra venligt imødekommende til stærkt bekymret.
”Det er rigtigt, Brian arbejder her. Skal jeg hente ham?”
Hammer ryster på hovedet.
”Det er ikke nødvendigt. Bare vis os, hvor han opholder sig,” siger han og ser utålmodigt på hende.
Hun rejser sig og går hen og åbner den glasdør, de lige er kommet ind ad. Så peger hun på en mørkeblå port midt i en stor firkantet betonbygning.
”Han arbejder inde i hallen. I kan gå ind ad døren lige ved siden af porten, den er ikke aflåst.”
Mette nikker som tak til receptionisten og går sammen med Hammer ned mod porten. Inde i hallen får de øje på en ung mand iført mørkeblåt arbejdstøj. Han står og arbejder koncentreret med en stor eltavle. Han er ved at fastlodde små elektroniske enheder til dataplader. Først da de når helt hen til arbejdsbordet, hvor han står, opdager han dem og sætter den rygende loddepistol fra sig i en holder på arbejdsbordet. Han tørrer sved af panden og betragter dem indgående. Da de viser ham deres politiskilte, lægger Mette mærke til, at han med det samme får et nervøst udtryk i øjnene. Hun forsøger forgæves at fastholde hans blik.
”Er du Brian Steen Hansen?” spørger hun.
Han nikker og sætter sig på en taburet.
”Ja, det er mig. Hvad kan jeg gøre for jer?” spørger han.
Hammer sætter sig på kanten af arbejdsbordet med notesblokken stemt mod låret, parat til at tage notater. Det er Mette, der fører ordet.
”Hvornår har du sidst set Jimmy Hagendorf?” spørger hun.
Brian fumler nervøst ved en skruetrækker og er igen begyndt at svede. Blikket flakker nervøst fra side til side, da han svarer.
”Det er år og dag siden, jeg sidst så Jimmy. Jeg ved godt, at han er eftersøgt for mord, men jeg har ikke haft kontakt med ham længe,” siger han og klør sig i nakken.
Hammer ser alvorligt på Brian.
”Jeg skal gøre dig opmærksom på, at du taler under vidneansvar. Vi føler os overbeviste om, at du har haft kontakt med Jimmy Hagendorf for få dage siden.”
Det gibber i Mette, da hun hører kollegaen sige dette. Så vidt hun ved, har de ikke haft sådanne formodninger.
Hammer fortsætter ufortrødent sin noget utraditionelle afhøringsteknik.
”Er du villig til at skrive under på en tro og love-erklæring, hvor der står, at du ikke har set Jimmy Hagendorf inden for, skal vi sige, de sidste to uger?”
Mette har lyst til at trække kollegaen med udenfor, inden han går for vidt, men beslutter at lade ham løbe linen ud.
Hammers spørgsmål kommer helt bag på Brian. Han er i vildrede og ved, at det vil virke mistænkeligt, hvis han nægter at skrive under på sådan en erklæring. Han møder trodsigt Hammers alvorlige blik.
”Det er ok med mig. Jeg skriver gerne under på, at jeg ikke har set ham i de sidste to uger,” siger han og tager loddepistolen ud af holderen.
Hammer nikker og begynder at skrive en passende formulering ned på en blank side i sin notesblok. Da han er færdig, river han siden ud og lægger den på arbejdsbordet foran Brian.
”Når du har læst, hvad jeg har skrevet, skal du skrive under på den stiplede linie. Det er min pligt at gøre dig opmærksom på, at det vil blive betragtet som mened, hvis det senere viser sig, at du har talt usandt og dermed har forhindret politiet i at udføre sit arbejde.”
Brian har fået det varmt, og en kvalme har indfundet sig. Han føler sig tvunget til at skrive under på, at han ikke har set Jimmy, og derved lyve for politiet. Mette har registreret hans åbenlyse modvilje mod at skrive under. Hun er ikke et sekund i tvivl om, at Brian Steen Hansen lyver, og at han har haft kontakt med Jimmy Hagendorf for nylig. Hammers plan er måske ikke foregået lige efter bogen, men den har effektivt afsløret Brian Steen Hansen.
Da de igen sidder i bilen med kurs mod hovedkvarteret på politistationen i Hillerød, vifter Hammer Mette om næsen med papiret med Brians underskrift. Provokeret af hans handling kører hun ind til siden og bringer brat bilen til standsning. Hun ser vredt på sin kollega.
”Du er forhåbentlig godt klar over, at du har bevæget dig ud på tynd is ved at forlange, at han skrev under.”
Hammers øjenbryn ryger med raketfart op i panden. Den reaktion havde han ikke ventet.
”Det var hans eget valg at skrive under. Jeg tvang ham ikke til at gøre det.” Han trækker på skuldrene.
”Valg!” Mette hæver stemmen. ”Du gav ham sgu da ikke noget valg. Du truede ham inddirekte med, at han kunne blive straffet hvis han ikke skrev under. Det har du ikke beføjelse til at forlange. Hvis Brian på et tidspunkt i sagens forløb får beskikket en advokat, og denne advokat finder ud af, hvad der er sket, kan du godt begynde at se dig om efter et job som grænsebetjent i Sønderjylland.”
Hammer ved godt, at han gik over stregen, da han bad Brian skrive under på erklæringen. Nu prøver han forsigtigt at glatte ud.
”Målet helliger, som man så rigtigt siger, midlet. Du ved lige så godt som jeg, at vi ikke har den fjerneste anelse om, hvor Jimmy Hagendorf befinder sig, og så længe den lille psykopat færdes frit blandt normale mennesker, er der ingen, der kan føle sig sikre. Hvis vi er rigtig smarte, skygger vi fra nu af Brian Steen Hansen. På et tidspunkt vil han lede os på sporet. Du må kalde mig Mads, hvis han ikke gør det.”
Ingen af dem siger noget i en rum tid. De sidder begge og stirrer tankefuldt ud af hver sin bilrude. Mette må erkende over for sig selv, at hun føler sig fristet. Hun kan godt se mulighederne i Hammers forslag. Metoden står indiskutabelt i modsætning til alt, hvad hun har lært. Hun kommer til at tænke på en episode, som udspillede sig for godt et år siden, hvor Velde fik hende overtalt til at optræde som lokkedue under jagten på kvindemorderen Jesper Petersen. Ved den lejlighed overskred hun også samtlige regler, og det havde nær kostet hende livet, men det virkede efter hensigten. Jesper Petersen blev afsløret i gerningsøjeblikket.
”Okay,” siger hun, ”lad os skygge ham. Hvem tager den første vagt?”
Mettes overraskende kovending kommer totalt bag på Hammer, der har siddet og ventet på endnu en skideballe. Han retter sig op i sædet, og et smil toner frem på hans ansigt.
”Jeg tager den første vagt.” Han kigger på uret i tjenestevognen. ”Klokken er kvart i tolv, så der er flere timer, til Brian har fyraften. Lad os køre tilbage til stationen og aftale nærmere.”
Mette nikker og starter Mondeoen.