33

Det er mandag morgen, og Falck har rygende travlt. De to alvorlige sager lægger beslag på Drabsafdelingen døgnet rundt. Han har derfor indkaldt sin næstkommanderende, Erik van der Velde, til morgenmøde på sit kontor. De starter med at tale om Jesper Petersens spektakulære flugt.

”Flugtsikre min bare røv,” råber Velde rasende og knalder sin knyttede næve så hårdt ned i skrivebordet, at begge deres fyldte kaffekrus hopper og danser på skrivebordet.

”Rolig nu.” Falck kender alt til Veldes kortluntede temperament og forsøger at dæmpe ham lidt ned. Han har ved flere lejligheder reddet kastanjerne ud af ilden for ham højere oppe i systemet, når han er gået over stregen.

”Jamen, jamen, jamen,” Velde slår ud med hånden, og denne gang lykkes det virkelig for ham at vælte sit krus.

Velde læner sig tilbage i stolen og slår opgivende ud med armene, mens Falck ihærdigt forsøger at redde sine notater. Han ser vredt på Velde.

”Hvad med lige at hjælpe til her? Det er dig, der har ødelagt mine notater.”

Velde prøver at tørre kaffen op med skjorteærmet. Falck ryster på hovedet og forlader kontoret for et øjeblik efter at vende tilbage med en rulle toiletpapir, som han kaster over til Velde, der griber den i en hånd.

De ser begge klatøjede ud på grund af et kraftigt søvnunderskud. Velde informerer Falck om status på eftersøgningen af Jimmy Hagendorf, som har efterladt sig stribevis af dna-spor i Örkelljunga i Sverige. Alt tyder på, at det er ham der iskoldt aflivede en mand og en kvinde under et hjemmerøveri. Der hersker i hvert fald ingen tvivl hos Velde om, at han er gerningsmanden. Det gør der heller ikke i sagen om det ældre ægtepar, der blev myrdet under lignende omstændigheder ved et hjemmerøveri i Kokkedal. Trods den massive politijagt, er det indtil videre lykkedes for Jimmy, at holde sig på fri fod.

Lidt længere nede ad gangen sidder Mette Vestergaard og stirrer med et tomt udtryk i blikket på sin computerskærm. Hun fatter ikke, hvad det var, der skete mellem hende og Peter Hammer på parkeringspladsen ved haveforeningen. Hun skulle afløse ham og overtage overvågningen af havehuset på Svalevej seks. Det blev ikke til ret meget overvågning den nat. Det slog gnister mellem de to, først på bagsædet af hans bil bag duggede ruder og siden hjemme i hans lejlighed i Virum. Først hen ad morgenstunden, ved firetiden, var hun i stand til at løsrive sig og kørte hjem til Kim, der, uvidende om hendes utroskab og overbevist om, at hun var væk på grund af en presserende arbejdsopgave, lå og sov sødt i deres dobbeltseng. Ufatteligt! Hvordan kunne hun lade det ske? Aldrig, aldrig nogensinde før har hun været ham utro. Hun hader utroskab, og nu har hun selv, uden hæmninger af nogen art, kastet sig ud i disciplinen. Kim må aldrig få det at vide. Det vil ødelægge alt det, de har brugt så mange år på at bygge op sammen. Det giver et sæt i hende, da det banker forsigtigt på døren. Hun ser håndtaget bevæge sig langsomt nedad, og døren åbnes på klem af Hammer, hvis smilende ansigt kommer til syne i døråbningen.

”Forstyrrer jeg?” spørger han og rasler med en pose fra den lokale bager. ”Jeg har taget lidt morgenbrød med til os.”

Mette kan ikke lade være med at gengælde hans smil. Hun fyldes med en følelse, hun ikke har haft, siden hun var en purung pige. Forskrækket må hun konstatere, at hun er faldet pladask for sin nye kollega. Det hersker der ingen tvivl om. Hun vinker ham ind til sig på kontoret. Han når lige at lukke døren i bag sig, inden Mette kaster sig i hans arme og knuger ham ind til sig. Det får ham til at række sin ene arm bagud og dreje nøglen om i døren. De skulle helst ikke overraskes i en intim situation som denne. Han kysser hende kærligt på munden, vrister sig ud af hendes favntag og ser alvorligt på hende.

”Lad os fra starten aftale, at vi holder det der skete for os selv. Der er ingen grund til at give kollegerne noget at sladre om,” siger han og blinker med det ene øje.

Mette nikker og sætter sig hen bag skrivebordet. Hammer låser døren op igen og når lige at sætte sig, inden den åbnes af Claus Danielsen, der træder ind og sætter en termokande på bordet. Hans ansigt lyser op i et stort smil, da han ser den hvide pose med bagerlogoet.

”Aha, jeg kan se, at min timing som sædvanlig er perfekt. Her kommer jeg anstigende med frisklavet nederandalusisk bjergmokka, og så har I været så flinke at sørge for friskbagt morgenbrød. Det tegner til at blive en god dag,” siger han og gnider sig i hænderne.

Han flår bagerposen op og snupper en stor spandauer, som han er så opslugt af at indtage, at han slet ikke bemærker den spændte stemning der er imellem Mette og Hammer.

Mette fortæller Claus om besøget på Brian Steen Hansens arbejdsplads og om hændelserne ved haveforeningen i Dageløkke. Claus tygger af munden og gør sig det mageligt ved at læne sig tilbage i kontorstolen med sit kaffekrus i hånden. Han drikker af kruset og ser derefter på Hammer.

”Du er forhåbentlig klar over, at du har overskredet dine beføjelser ved at stikke ham der Brian en løgn, ikke?” siger han og kaster et kærligt blik på den sidste basse, der er tilbage i posen.

”Snup du den bare, Claus,” siger Mette der ikke har hang til snasket wienerbrød.

Det lader han sig ikke sige to gange. Som en slange, der hugger til mod sit bytte, bevæger hans hånd sig lynhurtigt hen og tilegner sig romsneglen.

Hammer nikker.

”Det ved jeg godt; men som man siger: Målet helliger midlet. Eller, om du vil: Hvo’ intet vover, intet vinder.”

Claus ryster på hovedet med munden fuld af romsnegl.

”Niksen biksen, Hammer, du kan grave lige så mange ordsprog frem, som du lyster. Falck vil riste dig over en sagte ild, hvis han finder ud af, at du har bøjet reglerne. Mit råd til dig er, at du skal holde din sti ren. Det er en nødvendighed, hvis du ønsker at forblive en del af Drabsafdelingen.

Mette vælger ikke at blande sig i de to kollegers diskussion om, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Hun er stadig i en slags choktilstand, efter at det for alvor er gået op for hende, at hun er begyndt at nære dybe følelser for Hammer.

Selv om Claus er sat på Veldes hold, der har jagten på kvindemorderen Jesper Petersen som førsteprioritet, aftaler de tre, at han skal tage til Dageløkke og kigge havehusets beboer nærmere efter i sømmene. Mette og Hammer vil fortsat skygge Brian Steen Hansen, da de begge er overbevist om, at han ikke har rent mel i posen. De aftaler et nyt møde klokken fire på Mettes kontor.