38

Jesper Petersen er nødt til at foretage sig noget drastisk. Ifølge nyhederne på TV 2 News har Erling Hall Christensen overlevet natten på Rigshospitalet. Tv-kanalen sender med jævne mellemrum direkte fra hospitalsgangen på sjette sal, hvor Erling Hall Christensen ligger. Når kameraet zoomer ind på den uniformerede betjent, som sidder på en stol og holder vagt, kan han se, at patienten ligger på stue niogtres.

Han er igen blevet kontaktet af bagmanden, som har betalt et kæmpe beløb for at få medicinaldirektøren likvideret. Fireogtyve timer har han givet ham til at gøre arbejdet færdigt. Hvis det ikke sker, vil politiet blive informeret om hans opholdssted og hans nye identitet. Jesper Petersen tager fjernbetjeningen, som ligger på bordet, og afbryder den konstante strøm af nyheder.

Samme morgen har Jens Winther taget en beslutning. Når manden, der bor i det gule hus med det røde tag, på et tidspunkt forlader huset, vil han følge efter ham. Han har parkeret sin sorte Renault Mégane et stykke fra huset, hvor han diskret kan holde øje med, hvornår manden forlader huset. To stive klokketimer har han ventet, og han trænger i den grad til at komme ud og strække benene. Tissetrængende er han også blevet. Han kaster et hurtigt blik hen mod nogle buske i nærheden og tager en rask beslutning. Hurtigt åbner han bildøren, skynder sig hen bag buskene og lader sit vand. Selvfølgelig vælger en ældre kvinde med en springerspaniel i line i selvsamme øjeblik at defilere forbi. Hun sender ham et åbenlyst forarget blik. Han vælger at ignorere kvinden. Hun burde ikke overbeglo ham på den måde. Han når lige akkurat tilbage bag rattet, inden hoveddøren ind til det hus, han holder øje med, bliver åbnet. Ud træder husets ejer med en blå Adidas-sportstaske i hånden. Han går hen til sin sølvgrå Volvo, åbner bagklappen og placerer sportstasken i bagagerummet. Så sætter han sig ind bag rattet og forlader bopælen.

Jens Winthers puls er steget markant ved synet af manden. Han venter lidt. Så følger han diskret efter og sørger for hele tiden at holde en passende afstand til Volvoen. Nu gælder det om at være et hundrede procent koncentreret, så manden ikke får mistanke om, at han følger efter ham. Han føler sig overbevist om, at der er et eller andet rivende galt med manden, og nu vil han finde ud af, hvad det er.

En topstylet kvindelig medarbejder ved receptionen i Phoenix A/S henviser Falck til en topersoners lædersofa. Manden, han skal tale med, er firmaets næstkommanderende, direktør Thor Thorgrimsson. Falck fordriver ventetiden med at skimme et dugfriskt eksemplar af Børsen og tager en kop kaffe fra den termokande, der er stillet frem på det ottetalsformede glasbord. Det er ikke hans yndlingsavis, men der er ikke andet at vælge imellem.

Efter et kvarter går glasdørene, der fører ind til direktionsgangen, op, og ud træder en mand iført en skræddersyet lysegrå habit, blå skjorte med hvide flipper og et diskret mørklilla silkeslips. Han oser langt væk af stilig forretningsmand, og da han trykker Falck i hånden, mødes han af et fast blik. Smilet om mandens mund virker kunstigt.

Falck ledes igennem et forkontor, hvor der sidder en sekretær, som ikke værdiger ham så meget som et blik, og ind i et stort, smagfuldt møbleret hjørnekontor med vinduer fra gulv til loft og et storslået vue ud over et kuperet marklandskab.

Falck kommer til at tænke på sit eget beskedne, ti kvadratmeter store kontor med standardkontormøbler. Jeg har vist valgt en forkert uddannelse, tænker han og lader sig efter direktørens anvisning synke ned i en mørkegrøn Chesterfield-læderstol. På det ovale røgfarvede glasbord står en frugtskål og flasker med kildevand og Coca Cola Zero. Falck ryster på hovedet, da direktøren byder ham på en forfriskning.

”Ved du, hvordan det går med Erling?” spørger direktøren og skruer låget af en flaske kildevand.

Falck nikker.

”Det seneste, jeg har hørt, er, at han nu er blevet stabiliseret, men at hans tilstand stadig er livstruende. Der sidder et projektil i maveregionen, som lægerne ikke tør fjerne, da det sidder klemt inde mellem vitale organer. Risikoen for at han vil miste livet ved et indgreb er alt for stor. Ved du, om han har fjender, som ønsker at få ham ryddet af vejen?”

Thorgrimsson ryster på hovedet og hælder kildevand i et glas.

”Erling, fjender? Det har jeg utroligt svært ved at forestille mig, men jeg kan af gode grunde ikke være helt sikker. Han cirkulerer unægteligt i et højere luftlag end jeg.”

Falck ombestemmer sig og snupper alligevel en Cola Zero. Modsat Thorgrimsson drikker han direkte af flasken. Ingen fine fornemmelser hos ham.

”Hvem står til at overtage stillingen som administrerende direktør, hvis Hall Christensen ikke overlever mordforsøget?” spørger han.

Thorgrimsson peger på sig selv.

”Jeg er vel den mest oplagte kandidat, men i sidste ende er det bestyrelsen, der kommer til at træffe den afgørelse.”

”Kan jeg få lov til at se hans kontor?”

”Naturligvis, nu skal jeg vise dig, hvor det ligger.”

Da de står i Erling Hall Christensen kontor, beder Falck om lov til at gå det igennem på egen hånd. Thorgrimsson nikker og giver ham et fast håndtryk til afsked.

Falck har, i samme øjeblik han entrede det store kontor, spottet to kameraer, som sidder placeret i hver sit loftshjørne. Et lille rødt lys afslører, at de er aktiverede og i fuld gang med at optage alt, hvad der foregår i rummet. Det ene peger direkte ned mod mahogniskrivebordet, som står næsten midt i kontoret. Det andet dækker det meste af kontoret fra den modsatte vinkel. Falck beslutter sig for at spørge i receptionen, om de arkiverer optagelserne, når han er færdig med at gennemgå kontoret.

Der hersker en pinlig orden på skrivebordet, hvor et tastatur og to store widescreenskærme er det første, der falder i øjnene. Falck sætter sig godt til rette på den lækre kontorstol, som er behagelig at sidde på, og som har et hav af indstillingsmuligheder. Da han opdager en knap under det ene armlæn, trykker han på den og vippes i en langsomt glidende bevægelse bagover. Samtidig skyder en fodstøtte frem og vipper hans ben i vejret. Irriteret på sig selv kaster han et blik op mod kameraet og håber inderligt, at den røde lampe er holdt op med at lyse. Det er den ikke. Forsigtigt og med bange anelser trykker han igen på knappen og ånder lettet op, da ryglænet glider frem i normal arbejdsstilling, og fodstøtten forsvinder ind under stolen.

Til venstre for tastaturet står et indrammet foto af Erling Hall Christensens hustru, Linette. Hun står iført en knaldrød skidragt foran en bjælkehytte og smiler til fotografen. Falck tager billedet mellem hænderne, og da han vender det, opdager han nogle små ridser i det hårde pap, der holder fotoet på plads i rammen. Nysgerrig som han er, tager han sin bilnøgle op af jakkelommen og vrister pappet fri af rammen. Et sammenfoldet hvidt stykke papir, der har været skjult mellem fotografiet og pappet, løsner sig og falder ned på skrivebordet foran ham. Da han ser papiret, glemmer han alt om kameraet oppe i hjørnet af loftet, som optager enhver bevægelse, han foretager sig. På papiret står to bogstaver: CL og et telefonnummer: 3536 7071. Efter at have nærstuderet det, folder han det omhyggeligt sammen og putter det ned i inderlommen.

Til venstre under skrivebordet står to sorte pc’er. De er placeret et par centimeter over gulvet på en hylde i mahogni. Det går jo slet ikke, hvis den ikke matcher skrivebordet, tænker Falck og går hovedrystende i gang med at trække de skuffer ud, som hænger til højre under bordet. Han kontrollerer indholdet i samtlige skuffer, men finder intet af interesse.

Ud over skrivebordet står der et ovalt konferencebord med otte stole. Alt er selvfølgelig i massivt blankpoleret mahogni. På væggene hænger fire store abstrakte malerier, alle i rødlige nuancer og alle udført af tidens store danske navn, Allan Rømer Larsen. Falck løfter samtlige malerier ned fra deres ophæng og undersøger nøje bagsiderne for at sikre sig, at der ikke gemmer sig noget der, som det var tilfældet med fotografiet på skrivebordet. Han finder intet usædvanligt og sætter sig igen hen på den mørkegrønne luksuskontorstol, hvor han taster nummeret ind til Kriminalteknisk Afdeling.

Det er Svend Åge Jacobsen, der besvarer opkaldet, og det er ham, der får til opgave at beslaglægge Erling Hall Christensens to computere og ved samme lejlighed at sørge for at plombere kontoret.

Da Falck er færdig med samtalen og skal til at rejse sig, opdager han en firkantet grå plastikboks på indersiden af det ene af skrivebordets ben. På boksen sidder to runde trykknapper, en rød og en grøn. Da han trykker på den røde, forsvinder det røde lys i de to kameraer. Erling Hall Christensen har selvfølgelig mulighed for at slukke kameraerne, når han opholder sig på kontoret, og aktivere dem, når han forlader det.