EFTERSPIL
Det var et amerikansk forbrydersyndikat, der via deres danske forbindelse, salgsdirektør Thor Thorgrimsson, stod bag mordet på Erling Hall Christensen.
Salgsdirektørens venskab med Jesper Petersen, går helt tilbage til drengeårene, hvor de begge havde været elever på Hillerød Statsskole.
Han havde sendt en af sine håndlangere på besøg hos Jesper Petersen på sikringsanstalten. Med sig havde han haft et tilbud, som kvindemorderen ikke kunne sige nej til: Hjælp til flugt, samt en stor sum penge og en ny identitet i et andet land.
Det var syndikatets plan, at få ”deres mand”, Thor Thorgrimsson, anbragt på posten som Erling Hall Christensens afløser. På den måde ville de kunne overtage styringen af medicinalfirmaet og deres produktion af medikamenter, som er yderst efterspurgte i sportens verden, cykelsporten især, på grund af deres præstationsfremmende virkninger.
Jimmy Hagendorfs beskikkede advokat, Michael Zarré, levede op til sit ry som en af landets bedste forsvarsadvokater. Det lykkedes nemlig for ham, at så tvivl hos den ti mand store jury i Landsretten. Efter flere timers votering, besluttede de sig uventet for, at sige ja til spørgsmålet fra dommeren, om der kunne sættes rimelig tvivl ved Jimmy Hagendorfs skyld. Det endte med en langt mildere fængselsstraf end de forventede seksten år. Hans dom kom til at lyde på syv år og tre måneders fængsel, med mulighed for prøveløsladelse efter fire et halvt år. Anklagemyndigheden besluttede omgående, at anke Landsrettens kendelse til Højesteret.
Brian Steen Hansen og Kasper Råhauge, idømtes begge en fængselsstraf på to år og otte måneders ubetinget fængsel for deres medvirken ved hjemmerøveriet i Kokkedal.