Iggy Pop har fået et hul i panden. Det ryger svagt fra lyddæmperen på den pistol, den vældige russer holder i hånden. Laila er faldet om på gulvet. Besvimet. Men kun for et kort sekund. Så er hun tilbage. Måske er det rædslen, der river hende ud af tågerne, før de når at lukke sig helt. Og det redder hendes liv. Hun når lige at rykke hovedet bort, idet russeren skyder igen. Det samme stille ’plaff’ fra lyddæmperen.
Philip står ved vinduet. Lammet, ude af stand til at gøre noget som helst.
Poul ser det hele fra sin plads på gulvet, hvor han sidder og roder med en stak af Philips CD’er, fordi han ikke mente, det kom ham ved, hvad der foregik mellem hans bror og de andre. Han ville faktisk helst ikke vide af det.
Men han ser. Han ser russerens øjne, ser Døden i dem, han ser Philips magtesløshed, Lailas rædsel, og han ser baseballbattet.
Og da han ser det ligge på gulvet, glemt, halvvejs inde under den slidte lænestol, handler han. Griber det og kommer på benene i en bevægelse. Russeren når ikke at opfatte, hvad der foregår, før det suser mod hans nakke.
Og fra da af er det forbi.