Hvis du laver mad til andre

Måske er du så heldig at have en familie, der er med på, at I ændrer kosten lidt. At I nu spiser flere frugter og grønsager, kogte eller rå, som hver især nu ønsker det. Eller du laver måske nogle skønne frikadeller af blendede kikærter el. kogte bønner, letstegte champignon og hakkede løg, æg, hakkede nødder, krydderier, evt. en smule revet ost og lidt mel. Steges på panden i lidt olivenolie.

Der findes en masse spændende tørrede bønner, linser og lignende, som mange stort set aldrig bruger. Det er synd, for de er gode, sunde, spændende, velsmagende, fyldt med gode proteiner, og mættende.

Måske er andre i husstanden ikke med på kostændringen. Er det børn, har den voksne lov at råde og bestemme, at nu skal vi prøve noget nyt, fordi det er sundere. Men et barn skal ikke tvinges til at spise noget bestemt, og der må gerne være alternativer ved et måltid. Men vi kan i det mindste fjerne det der feder og er usundt.

Er det andre voksne, har de selvfølgelig lov at bestemme over sig selv. Det er en dårlig ide at prædike sundhed for andre, der ikke ønsker at høre om det.

Føler du dig hurtigt sulten efter et måltid, fordi du nu spiser mere magert, ikke-sødt, og måske mindre mængder, ja, så bestemmer du jo stadig selv, hvornår du vil spise igen, og hvad det skal være. Hvor meget og hvor lidt. Prøv dig frem og find ud af, hvad der passer til dig/jer.

Måske vil du kombinere aftensmaden med lidt ekstra grønt. Servere et stykke groft brød til. Eller presse en appelsin og hælde saften over maden i stedet for sovs. Brug fantasien. Det er ikke svært. Og det er ikke de store overvejelser værd. Brug ikke konstant en masse tid på at spekulere over det.

Tænk det igennem i starten. Så grundigt, at du føler, du har noget at tage fat i. Skriv forskellige retter ned, som du vil lave. Find et par gode opskrifter. Skriv det tilbehør ned, du ønsker. Tænk over forskellige muligheder. Nogle dage er man jo både hjernetræt og tanketom, og sådan en dag kan man ikke bare spørge sig selv: Hvor var det nu, jeg så den spændende opskrift? Hvad var det nu for nogle ideer, jeg havde. For så er de væk. De skal stå på papiret eller i computeren, klar til brug.

Er du ikke sikker på, du får alle de vitaminer og mineraler, du har brug for, så tag en kombineret vitamin-/mineralpille i forbindelse med et hovedmåltid. Gerne fiskeolie-piller også.

Når man ikke sidder og tæller vitaminer og mineraler, er det en rar tanke, at man er dækket ind med den slags. Men med ekstra frugt og grønt skulle der ikke være problemer her. Tværtimod.

Min egen slankemad

Selvfølgelig spiste jeg ikke kun havregryn, bananer og appelsiner dagen igennem. Jeg spiste meget forskelligt. Groft brød. Gulerødder. Og lidt nødder. Nogle vil sige, at nødder feder. Nu er det jo ikke meningen, man skal spise flere kilo nødder om dagen. Desuden er fedtet i nødder gavnligt. Vi skal have lidt fedt, bl.a. fra nødder, eller man kan tage lidt Nutridan planteolie eller hørfrøolie. Det er godt for både krop og hjerne. Du taber dig ikke mere ved at undlade det. Men du får det bedre og får mere energi og balance, både fysisk og psykisk.

Jeg drak mange forskellige slags urtete. Det kan blive en vane at lave en kop te i stedet for at småspise. Eller man kan holde sig til vand. Vand er dejlig. Om man kan lide det eller ej handler om vanen.

Mht. til min egen aftensmad – i sin tid - var det jo altså kun mig, der var på forandret kost. Ikke familien. De ville gerne fortsætte som sædvanlig, stort set, og det blandede jeg mig ikke i, for vi har aldrig lavet særlig fed mad hos os og heller ikke levet usundt. Nu var jeg dog ekstra opmærksom.

Ønskede familien en dag at spise noget, jeg syntes ikke var godt for mig ”i min tilstand”, var der ikke så meget snak om den sag. Jeg lavede stort set den mad til dem, de gerne ville have. Da spiste jeg bare lidt mindre, kombinerede med noget andet, eller sorterede hele måltidet fra til fordel for en stor portion salat og groft brød.

Efterhånden syntes familien, jeg fik så mange gode ting, at de gerne selv ville prøve noget af det også. Men det var uden hverken pres eller opfordringer fra min side. Vi talte sjældent om det. Når jeg tænker på det nu, synes jeg egentlig ikke, jeg var særlig opfindsom. Jeg havde travlt med at skrive mine bøger, og der var ikke megen tid til at spekulere i mad.