Barnet skal motionere

Selvfølgelig skal barnet også motionere, lige så vel som voksne skal det. I gamle dage løb børn ude og legede en stor del af dagen, fordi der ikke var noget at være inde for. Sådan er det desværre ikke mere.

De fleste børn bruger timer og atter timer foran computeren eller fjernsynet. Det er meget betænkeligt, for mange børn får sig ikke rørt nok. Hvilket er medvirkende til fedme. Derfor må den voksne sørge for, børnene ikke sidder så meget foran skærmen. Og tage en god, lang snak – mere end én gang – om, hvad livet også handler om. Jeg tror virkelig, at mange børn ikke mener, livet kan handle om ret meget andet end at sidde og glo ind i den skærm.

Men skal den slags reduceres, er det ikke nok bare at sige: ”En time foran skærmen om dagen, ikke mere!”

For – hvad så? Skal man så bare sidde og glo ud i luften alle de andre timer? Mange børn vil ikke ane, hvad de skal stille op med sig selv, når computeren er slukket, for de kender stort set ikke andre muligheder.

Her er det vigtigt, at den voksne har nogle andre tilbud at sætte i stedet. Det vil være fint, hvis du selv kan være sammen med barnet om et eller andet. Det kan de færreste dog i al barnets fritid, og det vil heller ikke være sagen. Men har barnet ikke selv nogle ideer til, hvad det kan foretage sig ud over computerspil, må den voksne hjælpe lidt på vej med forslag.

Vigtigt er det, at barnet har et netværk blandt andre børn og også gerne blandt voksne. Eller noget det kan ”gå til” – et eller andet, det kan være med i, som giver mening, fornøjelse, udvikling og bevægelse. Der må være daglige udfordringer på den ene eller den anden måde. Også i hjemmet, hvor barnet har behov for at være en del af det hele. Børn ønsker at føle sig nødvendige i en større sammenhæng.

Her kniber det tit. Mange børn føler sig lidt udenfor sin familie, ofte fordi forældrene vil ”skåne” dem for lidt arbejde i hjemmet. Det kan være en af grundene til, at børnene flygter ind i computerspillene, sidder stille for længe – og bliver for tykke.

Det skal være sjovt

Find på noget sammen og få det ført ud i livet. Der skal sættes noget i gang som kræver, at barnet rører sig. Og også, at den voksne rører sig. Enten hver for sig, men gerne sammen. Signalér ikke i den sammenhæng overfor barnet, at du dybest set ikke gider den gå- eller løbetur, du lige har opfordret til, men kun gør det af sur pligt. For da vil du overføre den følelse til barnet.

At motionere skal være sjovt og føles dejligt. Det skal ikke gøre ondt eller være en pligt, der er svær at overskue. Den holder ikke. Motion skal man kunne nyde, enten hver for sig eller sammen som forældre-barn. Måske kan overgangen fra ingenting til bare lidt sport være en smule svær, hvis man slet ikke er sportsmindet. Men det kan overvindes.

Find en måde at motionere på, der passer til jeres temperament og personlighed, vær åben for forandring og prøv at finde glæden i at røre jer. Pres af og til kroppen lidt. Men aldrig så det er ubehageligt.

Læg mærke til store og små ting på jeres ture i naturen. Det giver ekstra lyst til at komme ud. Snak om det, I møder på jeres vej. Se det rigtigt, og jeg garanterer, at selv om I mener, I allerede har set det hele mange gange tidligere, er der stadig meget, I ikke har lagt mærke til, hvis I er åbne. Efterhånden vil I glæde jer til den daglige motion og mærke fornøjelsen ved den. Samtidig med, at I føler velvære i kroppen bagefter.

Finder du som voksen gnisten, vil du let kunne give den videre til dit barn.

Vær spontan. Dans i stuen af og til, når du hører god musik, og få børnene til det samme. Eller lav andre øvelser i takt med musikken. Mærk energien. Bliv væk i det. Det er en fantastisk følelse.

Da jeg var barn lærte min mor mig at danse derhjemme i stuen. Vi hørte flere gange om ugen musik i radioen, og min mor, der var en frisk dame, greb mig og sagde: ”Nu skal jeg lære dig at danse.” Det var så hyggeligt, og vi grinede meget. I dag er jeg glad for at have lært det på den måde.

Hvis dit barn og du selv er til sådan noget helt spontant, så gør det. Prøv det også, selv om du måske ikke tror, du er til noget spontant. Du kunne blive glædeligt overrasket, og dit barn også. Spring ud i det. Livet ligger foran dig, bredt ud med alt muligt, der er lige til at fange!

Lad barnet gå til sport. Find ud af hvilke muligheder der er. Måske har barnet gået til sport tidligere og syntes ikke, det var noget ved. Men der findes jo en masse forskelligt, sikkert også tilbud, som I ikke har været opmærksomme på. Som barnet selv kan gå til, eller I kan være sammen om.

Ellers gå med i svømmehallen. Noget, børn som regel har meget lyst til. Der skal ikke kun leges i vandet. Der skal også svømmes. Og så lige én gang mere og lidt hurtigere!

I kan cykle sammen. Løbe. Og gå lange spændende ture, hvor I samtidig snakker sammen, så barnet føler, at det får endnu mere ud af det, end bare at skulle motionere. Lad barnet cykle eller gå til skolen i stedet for at du kører. Også her er der sund motion at hente.

Fortæl børnene spændende ting på jeres motionsture og få dem til at fortælle om deres dagligdag, deres tanker, hvad I har lyst til skal ske i fremtiden og en masse andet. Gør samtidig de ture til dejligt samvær, så de tjener mere end ét formål.

Spil bold sammen. Eller lav lidt gymnastik hjemme i køkkenet, måske bare fem minutter ad gangen, med eller uden musik. Armbøjninger, hop, benløft, hvor mange kunne du klare i dag, er det ikke rekord? Vis din søn eller datter, at du ser det, han/hun gør for at komme i en god kondition. At hun er dygtig til at arbejde på sin egen sundhed og styrke. Tal om det. Vær sammen om det, og det vil virke. Kropsligt. Men også følelsesmæssigt, fordi du viser din interesse for barnet som person. Og ikke bare for hans/hendes tykkelse.

Når barnet dumper i

Men barnet dumper også i. Kommer måske hjem og siger ikke så meget. Eller kommer nedslået og tilstår: ”Jeg spiste en masse slik i dag, fordi Anne også gjorde det.”

I stedet for at vise barnet et håbløst ansigt og sige: ”Det var virkelig for dårligt! Nu kan det hele være lige meget,” så sig: ”Nå. Men en anden gang kan du så nøjes med bare at tage lidt slik i stedet for meget. Men okay, det kan du ikke lave om nu. Sig bare til dig selv, at nu går der lang tid, før du gør det igen, ikke? Og så går vi videre med vores sunde mad. Det kan vi sagtens. For jeg ved jo, du er dygtig til det!”

Ros, det tæller. Det gør skældud, hån, opgivenhed eller nedgøren ikke. Det tæller i stedet nedad. Din ros skal ikke være skamros. Det gennemskuer barnet og gider til sidst ikke høre efter. Ikke noget overdrevent. Men bare et lille skub, der gør glad.