Hvad har du lyst til?

Når sulten melder sig, stor eller lille, så brug lige et øjeblik på at føle efter. Hvad har du at spise, og til efterfølgende at fordøje? Hvad vil føles rart i maven bagefter? Sund mad, eller her-og-nu-mad, der falder tungt?

For nogle mennesker er en stor del af deres spisning bare sådan en slags pause-signal. Når der ikke er andet at foretage sig, ryger hånden automatisk ned i slikposen, hvorefter fangsten puttes i munden. Slik – eller man køber lige en fransk hotdog, når skiltet alligevel står der og frister.

Nogle gange er det såmænd slet ikke fordi vi har hverken brug for det eller egentlig lyst til noget at spise. Det sker bare, nærmest automatisk. Eller fordi dem, vi er sammen med, også gør det.

Hold pause

På den konto kan der virkelig tjenes ind. Jeg mener ikke pengemæssigt, selv om det vel også kan betyde noget. Men kilo-mæssigt. Når du at tænke dig om før hånden føres op til munden, kan du undgå, at den ender der. Og i stedet acceptere, at lige nu holder du en pause og falder lidt til ro. Uden de kendte ”pausesignaler”. Eller også finder du på noget der ikke skader dig, f.eks. at købe en lille flaske vand, hvis du er ude.

På den anden side: Hvad skulle der være i vejen for at føle en pludselig lyst til mad, uden at den følelse omgående tilfredsstilles? Der er i det mindste ikke tale om, at du sulter.

Mange føler, at det ikke er okay lige at holde en pause. At gøre ingenting. Alle små pauser skal udfyldes med noget, og kan man ikke finde på andet, putter man et eller andet i munden. En del går rundt med en evig følelse af utilfredshed og kan ikke rigtigt falde til ro. Mange zapper igennem deres liv. Hurtige skift. Er på uafbrudt. Men prøv ind imellem at ”falde helt ned”. Synk ind i dig selv, slap af, gør dig tom og bliv væk i dig selv. Find ind i følelsen af tilfredshed. Og mærk, at det, du troede var behov for mad eller slik, i virkeligheden bare var behov for at finde lidt fred.

Det er slet ikke sundt at være i omdrejninger hvert eneste minut. En pause i ny og næ lader kroppen og sindet op, så man kan gå videre med fornyet energi. Men har man følelsen, at det ikke er i orden at holde en pause, kan man komme i vane med at lade hånden gribe ned i slikposen ved den mindste anledning.

Så er det spisetid!

Nogle spiser, fordi nu er det ”spisetid”. Der er lavet mad, og så skal vi selvfølgelig spise. Nu.

Eller du har selv lavet mad til familien men føler dig egentlig ikke særlig sulten. For at gå ”foran med et godt eksempel” mener du dog, at du er nødt til at sætte dig og spise sammen med de andre. Og at din spisning skal vare nogenlunde så lang tid som deres.

Det er altid en dårlig ide at spise når man ikke er sulten. Er du ikke det, kunne du jo enten lade være at spise eller nøjes med bare at spise lidt.

Nogen ville frygte, at så ender familiens spisetider i ragnarok. Men sådan behøver det ikke at være. Hvis I har nogenlunde faste spisetider hos jer, så lad familien vide, at det forventes, man ikke fylder sig med noget mættende lige op til måltidet, for ellers er det selvfølgelig omsonst at stå og lave mad.

På den anden side er det en god ide at drikke lidt vand og spise lidt frugt eller grønt lige før et måltid. Den slags fordøjes hurtigt. Alligevel har man ”lagt bunden” og spiser da ikke så meget af mad, der i visse tilfælde kunne være mere fedende.

Det er klart, at hvis det nærmest til hvert måltid er sådan, at de fleste i familien ikke har lyst at spise, må man tage det hele op til revision og finde ud af at lægge måltidet på et andet tidspunkt.

Men derudover kan det da sagtens være sådan, at en person ikke er sulten, eller kun lidt sulten, og skal selvfølgelig selv bestemme om man vil spise eller ej. Og også hvor meget.

Skab billeder af din mad

Via tankerne kan du skabe billeder af, hvad du vil spise til daglig. Smuk, farvestrålende mad. Gode grønsager og saftige frugter og bær. Brune ris, godt, groft brød, druer, æbler, frugtstykker med mager fromage frais. Kartofler bagt i ovnen, måske med hvidløg og grønsager. Forskellige slags bønner.

Skab de billeder, der passer til dig med tanker om det, du kan lide. Eller find frem til gode opskrifter og få selv flere ideer. Der findes masser af inspirerende bøger med dejlig, varieret, mager mad. Meget kan også findes på nettet.

Nogle ville indvende: Jamen kartofler er da ikke slankende. Hertil vil jeg svare: Gå ikke i detaljer. Glem petitesserne. Det her handler om, hvad du gør I STORE TRÆK. Ikke at stå og veje og måle, for det er uudholdeligt og får dig til at stoppe inden du er begyndt.

Spis bare kartofler. Lidt pasta, lidt lyst brød af og til og en enkelt gang et lille stykke kage og endda en smule flødeskum i ny og næ. Lidt. Hvor du spiser med intenst nærvær og oplever det, mens du spiser.

Det er vigtigt at sørge for, at din mad ikke bliver ensformig. Selvfølgelig skal du ikke kun spise kartofler. Og kage og lyst brød skal være i småtings-afdelingen og ikke hver dag. Men du skal heller ikke forbyde dig selv visse madvarer, så du aldrig må spise lidt af dem. Det handler om – med hensyn til visse ting – at reducere mængden kraftigt. Mere end det handler om slagsen.

Glem de gamle madvaner

Hvis du hele tiden ser for dig, hvordan du spiste før, de ting der gjorde dig for stor - hvis det konstant er i dine tanker - er det de billeder, der alt for let lokker dig tilbage i gamle vaner. Også selv om du tænker negativt på dem. Når du mindes dem, vil du savne den gode, gamle, kendte mad. Fordi de tanker/følelser stadig er i dig og kan let vækkes til live.

Kredser tankerne hele tiden omkring de gamle vaner, bliver du ikke ”afkodet”. De billeder skal på afstand, jo før jo bedre. Du skubber simpelthen tanken om din tidligere mad væk. Helt bevidst, hver gang de dukker op og hvisker til dig: Det kunne nu være dejligt, hvis du liiige…

Nu erstatter du de gamle tanker med nye. Med billeder af sund mad. Og tænker: Ja, hvor lækkert! Sund, dejlig mad, saftige frugter, lidt nødder, groft brød, alt sammen noget, der gør min krop godt og gør mig slank.

Den positive forandring begynder, når du – her og nu - forkaster det resultat, der kommer ud af forkert spisning. Har du brug for ekstra kraft til at modstå, så giv dig selv lov til – et kort øjeblik – at gå tilbage igen og se din krop, som du ikke kan lide den. Og sig (gerne højt):

”Nej! Det gør mig for tyk! Det skal jeg langt væk fra.” Derefter lukker du hurtigt for det billede igen og lader det nye billede overlappe.

Men hvad så? Opstår der så alligevel ikke, på trods af nye vaner, et tomrum? Det, du spiste før, er nu ude. Og så sidder du her uden det.

Hvor stort det tomrum er, handler meget om hvordan du spiste før. Måske er det bare lidt, der skal justeres - af slagsen, af mængden - og så kan du ellers fortsætte nogenlunde som før. Måske er det meget. Er det sådan, må du foretage forandringen lidt efter lidt.

Uanset hvad, må du gå helt ind for sagen og ikke begynde at tvivle på, om du nu vil, eller ej. I sådan en vaklen vil gamle vaner vinde. Bestem i stedet, at du vil være parat til den forandring, der er nødvendig. Og til at blive slankere.

Frem for alt er det vigtigt, hver gang du er inde at diskutere med dig selv: Se billedet af dig selv som slank. Se det for dit indre blik. Tænk på det, igen og igen. Husk: Der er en enorm kraft i tanken. Brug den kraft. Igen og igen. Hold fast i det og tro på, at det bliver virkelighed. For det gør det jo, når du har bestemt det!