Bag Sandhamn rejser Korsö Tårn sig truende. Som barn betragtede jeg det ofte og spekulerede på, hvad der mon skjulte sig derovre. Jeg fik det aldrig at vide, fordi det var og stadig er forbudt område, men som voksen husker jeg soldaterne i deres kanoer, som kom padlende forbi i min barndom. Uden en lyd, i fuld uniform og med camouflagemaling i ansigtet.
Det var lige der, denne fortælling tog sin begyndelse.
Kystjægernes aktiviteter er myteomspundne. Den loyalitet og korpsånd, som eksisterer blandt dem, er imponerende, og det har været spændende at få indblik i de mange historier under researcharbejdet. Skulle vi nogensinde blive invaderet af en fremmed magt, kan jeg ikke forestille mig noget mere kampklart og velegnet korps.
Jeg må understrege, at denne roman er ren og skær fantasi, og at det samme gælder personerne. Men de begivenheder, straffe eller ‘belønninger’, som gengives i Jan-Erik Fredells dagbog, bygger på virkelige begivenheder, som er beskrevet i mindst en af følgende bøger: Jag ska bli kustjägare af C.M. Jönsson, Man eller monster af Mats Jacobson, Kustjägarna 50 år – et sekel i verksamhet af Sällskapet Kustjägarveteraner og Sjölunds gossar af Jan Håkan Dahlström.
Jeg er mange mennesker stor tak skyldig, fordi de har svaret på alle mine spørgsmål: Sonny Björk, vicekriminalinspektør ved Rikskriminalen, Rolf Hansson, vicekriminalinspektør ved Nacka Politi, Claes Ling-Vannérus, tidligere chef for marinepolitiet, Hans-Jochen Seifert, tidligere kystjægerkompagnichef, Mikael Hansson, tidligere kystjæger, samt marinepolitibetjentene Thomas Eriksson og Patrik Enblad.
Jeg vil rette en særlig tak til min gode ven Pär Westerberg, reserveofficer i Amfibiekorpset, for al hans hjælp med at udrede de militære spørgsmål.
Jeg vil også takke familie, venner og kolleger, der har læst og givet deres mening til kende undervejs: Lisbeth Bergstedt, Tord Bergstedt, Anette Brifalk, Helen Duphorn, Gunilla Pettersson, Göran Sällqvist, Katarina Bodén og Camilla Sten.
Endnu en gang vil jeg rette en stor og inderlig tak til min forlægger, Karin Linge Nordh, og min nye redaktør, John Häggblom, der har været så dybt engageret i arbejdet med manuskriptet.
En varm tak skal også gå til Emma Tibblin og Poa Strömberg, mine dygtige agenter hos Stilton Literary Agency.
Eventuelle misforståelser eller fejl tager jeg som forfatter det fulde ansvar for, ikke mindst hvis jeg skulle have misforstået noget i forbindelse med kystjægernes virke, trods mine omhyggelige forsøg på at gøre det hele så korrekt som muligt. Sine steder har jeg dog forenklet visse militære kommandoveje og titler af hensyn til dramaturgien.
Mine dejlige børn, Camilla, Alexander og Leo, har som sædvanlig i perioder måttet leve med en distræt mor. Selvom jeg denne gang har søgt at skrive det meste om morgenen, mens I sov!
At jeg elsker jer overalt på jorden, ved I.
Lennart, du er bedst. I alle kategorier. Tillykke på bronzebryllupsdagen!
Sandhamn, februar 2011
Viveca Sten