Vincent Hahn vågnede klokken halv ti. Det var hans bingodag. Selv om han havde travlt, blev han hos Julia og strøg hende over den faste bagdel. Han skulle skifte trusser på hende i aften. Han besluttede sig for at stjæle et par på Lindex, hans yndlingssted. Gerne mørke, men ikke sorte.
Mannequindukkens ranke holdning generede ham sommetider, som om hun vågede over ham. Når han blev for irriteret, plejede han at vælte hende om på gulvet og lade hende ligge sådan en dag eller to. Så var hun ikke så rapkæftet.
Det havde været en hård nat. Anger eksisterede faktisk ikke i Vincents indre følelsesdepot, men det var lyden, som havde generet ham, og som bagefter havde forfulgt ham i ulvetimerne.
Han spiste tykmælk, altid tykmælk, to tallerkener. Tykmælk var rent.
Bussen var tretten sekunder forsinket, men chaufføren smilede bare, da han påtalte det. Han var kendt af alle chaufførerne på linien. I det første år, hvor han boede i kvarteret, havde han ført statistik over de forskellige førere, hvordan de overholdt tiderne, om de var høflige eller ej, hvordan de kørte.Tallene, opstillet i et sindrigt system, havde han præsenteret for firmaet Uppsalabus’ ledelse i et brev.
Det svar, han fik, havde gjort ham oprevet. I nogle uger arbejdede han på nogle planer om at tage hævn, men som så mange gange før løb det hele ud i sandet.
Nu følte han sig stærkere, klar til at følge det op. Hvori forskellen bestod, var han ikke klar over, han følte sig simpelthen bare bedre rustet. Nu havde han ikke kun retten, men også kræfterne til at løbe linen ud.
I går aftes var han begyndt. En kanin. Gnavere skal ikke holdes i lejligheder. Der var dem, der var enige med ham, og i deres stille sind ville de takke ham, det vidste han efter brevet til bestyrelsen i boligforeningen.
Måske var det Julia, der gjorde forskellen? Hende havde han anskaffet sig i foråret. Han havde længe tænkt, at han ville have en at dele sit liv med, og da han fandt Julia i en affaldscontainer, vidste han, at han havde fundet sin partner.
Hun havde været snavset, og han havde brugt en hel dag på at vaske pletter væk og reparere en lang revne i hendes lyske. Der var en, der havde været ond mod Julia. Nu var hun i sikkerhed. Han beskyttede hende, skiftede undertøj på hende og gav hende kærlighed.
Han stod af på bussens endestation og gik ad Bangårdsgatan op til bingohallen. Han så sig altid om, inden han gik ind. Når han først var derinde, forsvandt noget af spændingen.