- Nu letter du dit dovne kadaver fra din stol og finder ud af, hvor den lugt kommer fra. Det er tredje gang, at jeg siger det til dig, og du lover og lover, men der sker ikke en skid.
Viceværten på AAB's ejendomskontor i Bellahøj rullede sin stol tilbage fra sit skrivebord. Ophidsede beboere gjorde ham usikker, særligt når de havde den størrelse, manden som råbte til ham, var i besiddelse af. Han forsvarede sig surt. Jeg har også andet at tage mig til, men det gjorde beboeren endnu mere arrig. Det var lige før, at han fysisk greb fat i viceværten for at hive ham med. Så tog han sig i det og sagde i stedet truende:
- Den korteste afstand mellem arbejde og hvile er et solidt los i røven.
En kontorassistent reddede viceværten. At hendes kollega var arbejdssky, drikfældig og tæt på nyttesløs, var ingen nyhed, men bortset fra disse åbenlyse svagheder var han en sympatisk mand, og også en mand, det ikke nyttede at råbe af. Vidste kontorassistenten af erfaring. Hun gik hen til den vrede beboer, lagde en arm på hans skulder, og sagde:
- Han ser på det i løbet af dagen, det lover jeg dig.
- Jeg kan ikke holde den lugt ud, det er råd, siger jeg dig, og det bliver værre og værre. Det er snart hele trappeopgangen, som stinker. Og elevatoren, jeg tror, at det kommer derinde fra.
Det forstod kvinden så udmærket, hun garanterede igen, at problemet skulle blive løst og fik gradvist lempet manden ud af døren. Viceværten fattede mod, da han var halvt ude. Han råbte efter ham:
- Hvis det er så slemt, hvorfor er der så ikke andre, som har brokket sig? Mon ikke du bare er sart?