Kapitel 36

Morgenbuffeten på Ledøje Kro var overdådig: Hjemmebagte rugbrød og rundstykker, et righoldigt pålægsbord, diverse glimrende oste, æg, frugt og grønt samt friskpresset æble- og appelsinjuice. Konrad Simonsen huggede i sig med god appetit.

Han var på plads klokken syv og havde valgt sig et bord, hvor han både kunne sidde en smule diskret og samtidig være i stand til at overskue gårdspladsen foran kroen, såfremt Malte Borup forlod kroen uden at indtage morgenmad. Desuden havde han ved misbrug af sit politikort dobbeltsikret sig: han ville få et diskret vink fra personalet, hvis hans medarbejder tjekkede ud.

Der gik tre kvarter, hvor Konrad Simonsen åd sig stopmæt og samtidig nød den luksus, det var for ham at have tid til morgenaviserne. Så kom Malte Borup ind i lokalet. Drabschefen fulgte ham med øjnene og syntes, at den unge mand så ked ud af det, mens han fyldte sin tallerken, som han derefter nær havde tabt, da han fik øje på sin chef. Konrad Simonsen vinkede ham over til sit bord.

- Sæt dig.

- Men ... hvad ... jeg ...

Malte Borup blev stående og gentog sine tre meningsløse ord, blot i anden rækkefølge. Konrad Simonsen hævede stemmen, mens han pegede på den tomme stol over for sig:

- Sæt dig!

Malte Borup satte sig ulykkeligt, og Konrad Simonsen gik til sagen:

- II-ringen, min ven. Jeg vil vide alt, hele vejen rundt, og hvis jeg så meget som får fornemmelsen af, at du lyver eller forholder mig oplysninger, så befinder du dig i en fængselscelle om en halv time. Har jeg udtrykt mig tilstrækkelig tydeligt?

Den unge mand svarede kun med et nik, hans øjne fyldtes med tårer, og alligevel flakkede de rundt i lokalet, som om nogen om lidt ville komme og redde ham.

- Men først vil jeg vide to ting. Har du videregivet oplysninger fra vores egne arkiver? Kig på mig, for pokker, og svar.

- Ja.

- Har du modtaget penge?

- Ja.

- Okay, i det mindste er du da ærlig. Fortæl så.

Konrad Simonsen blev ramt bagfra der, hvor han var allermest sårbar. Han genkendte stemmen og registrerede såvel kulden som vreden, den lagde i sit ene ord:

- Far?