- En sværm af masseproducerede, flyvende, mikroskopiske droner, mindst tusinde gange så små som den her, hver medbringende en million nanorobotter, programmeret til at genkende en bestemt genetisk kode, for eksempel sorte kvinder i puberteten – naturligvis, målt ud fra variationer i jordens magnetfelt, inden for et begrænset geografisk område – eller som kan snuse sig frem til et givent uniformsstof, og som kravler ind under huden på fjenden, hvor de sætter vitale organer ud af funktion eller planter et aids-virus ... ja, det er ikke en uhyggelig science fiction-fremtid, det er nu og her, eller om allerhøjst fem til ti år. Det bør I tænke på, når jeg om lidt fortæller, hvad vi har fundet. I tror måske, at det er kolossalt avanceret, men det er ikke andet end en tidlig udgave af, hvad vi vil se langt mere af i fremtiden, og det er stenalderteknologi i forhold til, hvad de militære milliard dollar-budgetter, der ...
Teknikeren blev afbrudt af sin chef, Kurt Melsing hakkede en kuglepen i bordpladen foran sig, som tegn på at manuduktionen skulle speedes op. Generelle betragtninger over teknologiens potentielt skadelige landvindinger var af begrænset interesse på nuværende tidspunkt. Alligevel afsluttede hun:
- Og alt, hvad der hedder privatliv, kan I selvfølgelig godt vinke farvel til, men det vidste I sikkert i forvejen.
Denne gang slog hendes chef i bordet med en flad irriteret hånd, og det hjalp.
Gennemgangen blev holdt på Politigården i en foredragssal, der var alt for stor til formålet, idet der kun var fire tilhørere ud over Kurt Melsing: Arne Pedersen og Klavs Arnold fra Drabsafdelingen, PET-chefen samt fungerende rigspolitichef Gurli Iversens sekretær, der var sendt af sted af sin nye chef. At hun overhovedet var mødt på arbejde i dag, undrede dem alle. Hun havde haft et tæt arbejdsforhold til sin nu afdøde chef, og ingen ville se skævt til hende, hvis hun havde taget fri et stykke tid. Men det var altså ikke sket.
Klavs Arnold modtog en sms, den var fra Anica Buch. Han læste, lænede sig mod Arne Pedersen og hviskede:
- Anica har set Simon på gangen.
Det var overraskende. Arne Pedersen havde uden held forsøgt at få kontakt med Konrad Simonsen hele dagen og var således ikke informeret om, at han var på arbejde nu. Han hviskede tilbage:
- Få Anica til at fortælle ham, at vi er her nede.
PET-chefen sagde vredt:
- Hold nu kæft, så vi kan høre det her.
Arne Pedersen svarede ham konfronterende:
- Hold selv kæft. Simon er her, han bør have besked om vores møde.
- Jeg ved udmærket, at han er her. Og han kommer ikke herned. Kan vi så gå videre?
Det kunne de godt. Teknikeren fortsatte sin gennemgang ved at dele et sæt papirer rundt. Hun forklarede:
- Det er de tekniske specifikationer, som vi kender dem i øjeblikket. Mange af komponenterne er købt helt lovligt på nettet, andre er specialfremstillet, hvilket dels har krævet en vis naturvidenskabelig indsigt, og dels diverse former for specialværktøj. Men listen er foreløbig, nogle data vil givet kunne anføres mere præcist, når vi får mere tid til vores undersøgelser. Desuden har vi konstateret indtørret savl fra en hund på de dele ...
PET-chefen overdøvede hende:
- Jeg er ligeglad med specifikationer eller hunde, gider du fortælle mig, hvad pokker det er, I har fundet?
Teknikeren blev rød i hovedet, men fulgte anbefalingen. Hun bladede frem i sine slides, til hun kom til den side, hun ønskede, og sagde:
- Det er resterne af en drone. Den er på størrelse med en stor flue og har fire propeller med tilhørende dynamoer. Dronen er opbygget med en styringsenhed, der selvfølgelig er koblet til en antenne, som gør, at den kan fjernstyres, sandsynligvis på op til 200 meters afstand og måske endda mere. Endvidere har den et superlille kamera og en superlille mikrofon, der streamer billeder og lyd tilbage til dens base. Energien kommer fra to bittesmå, men meget kraftige litiumbatterier. Den har været kostbar at bygge, mindst 25.000 kroner, og muligvis dyrere, så langt er vi ikke kommet endnu.
PET-chefen sagde:
- Det lyder vældigt smart og vældigt ufarligt.
Teknikeren forklarede om Gauss-kanonen og kanylespidsen med ricinen. Hun afsluttede:
- Ordet kanon er misvisende, vores beregninger viser, at dronen skal ind på omkring ti centimeter fra et menneske, før kanylespidsen kan gennemtrænge huden. Desuden er den ikke nem at sigte med, man kan i bedste fald ramme inden for en cirkel med en diameter på en centimeter, så det er højst usandsynligt, at det har været andet end held, om jeg så må sige, at rigspolitichefen blev ramt i en blodåre.
Arne Pedersen spurgte:
- Hvad hvis kanylen ikke rammer en blodåre?
- Så vil offeret helt sikkert ikke dø så hurtigt, som det var tilfældet her. Der vil mindst gå et døgn mere og formentlig to.
PET-chefen sagde sarkastisk:
- Det lyder betryggende, hele to dage mere. Men bliver man ramt, dør man, er det sådan, jeg skal forstå det?
Teknikeren kiggede hen på Kurt Melsing, som nikkede. Så sagde han:
- Kanylespidsen indeholder mellem 0,4 og et halvt milligram ricin, normalt regner man en dødelig dosis for omkring 0,1 milligram, så ja man dør. Den eneste redning består i, at man får fjernet kanylespidsen hurtigst muligt, og hvis den har ramt en blodåre, er selv det næppe tilstrækkeligt. Ricin er en ekstremt stærk gift, noget af det giftigste, som findes, hvis vi ser bort fra radioaktivt materiale. Det er et protein, og proteinets A-kæde forårsager en enzymatisk inaktivering af de menneskelige cellers ribosomer ...
Kuglepennens hakken stoppede hende igen, hun afsluttede med munden halvt åben.
Sekretæren spurgte:
- Og hvad stiller I så op med det? Er der ikke noget, man kan gøre?
Det var der, teknikeren forklarede:
- Al trådløs teknologi af den art ligger i spektret omkring 2,4 gigahertz, så det er nemt at jamme signalet, men hvis vi skal være helt sikre, kan vi godt komme til at irritere naboerne. Jeg ved ikke ... måske kræver det godkendelse fra Telestyrelsen.
Arne Pedersen skar igennem:
- Det ser vi stort på, men hvem gør hvad? Vi må have nogle af de der jammer-maskiner så hurtigt som overhovedet muligt. Der må sgu da også være nogle politikere og andre prominente, som ...
Han fik aldrig færdiggjort sætningen, PET-chefen havde rejst sig, tydeligt rystet. Han pegede på Kurt Melsing:
- Kurt og du, Arne, finder sammen med mig et kontor med en tavle. Nu!
Kurt Melsing svarede ham roligt:
- Vi er i fuld gang med at anskaffe jammere, hele min afdeling arbejder ikke på andet i øjeblikket. Nogen af dem skal ændres teknisk, men i aften har vi mindst tyve til dig. Vi er jo ikke helt idioter.
Teknikeren kiggede overrasket på sin chef, og Kurt Melsing selv rynkede panden i et forundret udtryk, det var ikke ofte, at hans sætninger faldt så vellykket ud, som dem, han nu havde sagt. Så ødelagde han det med en stolt tilføjelse:
- Nemlig!