Ahmed kommer tilbage, frygtelig flov, men glad for nyheden om dør B. "Lord Trilipush, Deres falkeøjne og blodhundefært og ufejlbarlige hjerte er et mønstereksempel for os alle og et symbol på alt det gode, englænderne gør for Egypten."
Vi går igen i gang med den pinefulde proces, men nu omgivet af faklernes flimrende lys i en skjortegennemvædende varme, mens vi blotlægger den indre dørs konturer. Vi kontrollerer den både to og tre gange for forsegling, inskriptioner, mærker af enhver slags, og det glæder mig usigeligt, at jeg ikke finder noget, for det bekræfter endegyldigt min hypotese vedrørende Det tomme kammers funktion. Jeg udleverer en lup til hver af mændene, og vi er enige alle seks: Der er tomt.
Nu holder to af folkene vagt udenfor, to fungerer som kurerer og sørger for at hente vand og det nødvendige værktøj, mens jeg mejsler løs rundt om døren med omhu og præcision, og Ahmed står ved siden af med lommelygten, ikke mindst for at forhindre ham i at gå frem og tilbage som en gammel kone.
Dørens kontur blev hurtigt dybere og tydeligere, som om den gulligthvide væg blot var en overfladisk camouflage, og vi nu var trængt ind i en mørkere substans af indforståethed med vores ventende konge. Det stod klart, at vi ville få brug for adskillige brækjern, og da gulvet i Det tomme kammer er svagt hældende - fra stien langs klippevæggen ned til den anden dør - vil vi få brug for en båre med hjul under, vel at mærke en solid én, så vi kan transportere døren ud af gravkammeret, og den må omhyggeligt anbringes sidelæns på båren, så den kan komme ud ad dør A, medmindre oldtidsdepartementet skulle beslutte at lade dør B stå på vid gab, in situ så at sige, som et puristisk raffinement med henblik på turistsæsonen.
Med alle disse forestående hovedbrud og eftersom det var umuligt, at der kunne have været tyve inde på den anden side af en sådan barriere, overlod jeg det til folkene at stå vagt udenfor og skiftes til at sove i Det tomme kammer under grib-kobra-sfinks"Horus-æder"-lagenerne, og tog selv tilbage til byen. Jeg gad nok vide, hvad slags familier de mænd har, når ingen synes at vente dem hjem efter arbejdstid, og de kan overnatte i ørkenen med et øjebliks varsel.
På postkontoret er der et brev til mig fra min forlovede, dateret for fireogtyve dage siden (et helt liv siden, inden vores opdagelse), og der er et telegram fra min Storhedens Mester, hvori han viser sig som en værdig jævnbyrdig til alle de tidligere indehavere af titlen: GODT KLARET! SEND NÆRMERE DETALJER. PENGENE PÅ VEJ. Så nu kan jeg købe brækjern, mad og så videre.
Nu, i tusmørket på min terrasse uden for Villa Trilipush, med en cocktail af medicin mod malaria i hånden og med Maggie, der ligger og spinder på mit skød, har jeg grammofonen på i baggrunden og forestiller mig, hvad der venter mig inde bag dør B, skyggerne når lommelygtens skær rammer de hvide vægge, døren bag os, brækjernene der bliver tabt af betagelse. I morgen.
Den 21. okt.
Hej, Ralphie!
Mens du har haft travlt med at jagte sorte piger i kasbah'en (åh jo, jeg var i et biografteater forleden, så nu ved jeg præcis, hvad der lokkede dig til Egypten og Arabien, min onde sheik). Men, mister, jeg har ikke tænkt mig bare at sidde her med hænderne i skødet og høre Inge fortælle om, hvor hård vinteren kan være på Island.
Jeg har haft held til at tilbringe mange lykkelige aftener i JP's klub, selv om jeg ved, at du ikke vil kunne udstå den. Selv om jeg så ikke rigtig ved, om det er JP's klub, du ikke ville kunne udstå, eller at jeg morer mig så herligt. Helt ærligt, man skulle tro, at jeg var blevet dømt for en forbrydelse, sådan som jeg bliver behandlet her i huset.
Det vil måske interessere dig at høre, at JP har præsenteret mig for en af sine venner, lad mig nu se, hvad er det, han hedder, jeg havde det lige på tungen, ja, nu kan jeg huske det: Cornelius Macy.
Jeg tror, at Cornelius er brændt varm på mig, og han er en brandgod danser. Han har været der de sidste fire aftener i træk, siden vi mødte hinanden i tirsdags. JP siger, at ham Corny-fyren er sin vægt værd i guld. Han klæder sig i alt fald som en matador. Jeg kunne få masser af guld, hvis jeg ville, ja, jeg kunne så, Mr. Trilipush!
Men bare rolig, min englænder. Han betyder ingenting for mig.
Du er min eneste opdager og helt.
Snushanen prøver også stadig at indsmigre sig hos mig. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om det. Han er ikke noget særligt at se på. Den oplysning giver jeg dig gerne, ganske gratis. Et par dage efter at han var dukket op, skulle jeg til en lille fest, jeg havde hørt om, sammen med nogle veninder, ligesom i gamle dage, men da jeg kom ud af huset, stod han udenfor og ventede på mig, snushanen, og sagde: "Kom. Lad mig byde Dem på en drink." Og det er jo ikke et spørgsmål, man behøver at stille en pige mere end én gang.
Hvad vil du bringe din dronning derovrefra? Jo, jeg ved det, jeg ved det: Den grav vil være fuld af smykker, som er en hel million år gamle. Og egyptiske ting er den højeste mode for tiden, så det ville være dejligt. Men vil sådan noget ikke være muggent og brugt?
En pige ville jo ikke bryde sig om at gå i byen med et museumsstykke om halsen, vel, Ralphie?
Næh, han ser ikke specielt godt ud, snushanen. Gulerodsfarvet hår og temmelig klumpet. Men han bliver frygtelig genert, når han er sammen med mig, og kan ikke se mig i øjnene. Det er altid et sikkert tegn på, at de er begyndt at blive svage i knæene.
Nå ja, du var en undtagelse, også i den henseende, min helt, for du så dristigt på mig og begyndte at recitere dine sjofle digte.
Men ham her tager mig med hen på JP's, hvis jeg keder mig og har brug for en aften i byen, og han er akkurat som en lille skødehund. Og så kan jeg fortælle dig én ting: Han påstår, at han leder efter en stakkels australier, men han er frygtelig nysgerrig efter at finde ud af alt muligt om dig. Jeg tror, at grunden i alt fald delvis er, at han prøver at finde ud af, om mit hjerte stadig står til rådighed. Men gør dig ingen bekymringer, Ralphie, bare du snart kommer hjem! Jeg er frygtelig til at drille dig, ikke? Men prøv at se det fra min side. Det er dig, der oplever alle eventyrene.
Og jeg bliver behandlet som en straffefange, bare fordi jeg ikke har det særlig godt for tiden.
Jeg gad nok vide, om du har fundet din skat endnu. Hvordan tror du, væggene i Atum-hadus grav ser ud? Jeg tænker på hans digte, oh boy, og kan ikke lade være med at forestille mig, at der må være lidt af hvert at se på i den grav. Få nu ingen sjove idéer, mister, eller sørg i det mindste for at styre dig, indtil du kommer hjem. Jeg venter faktisk, ved du, ren som sne på dig, min helt.
Men nu er du selvfølgelig skrækkeligt langt væk, ikke? Og jeg har ikke hørt så meget som et pip fra dig, siden du styrtede om bord på den båd og vinkede ned til mig med din hat. Jeg har altid din bog liggende ved siden af min seng, og dér står dit fotografi også, det hvor du har alt dit opdagerkluns på. Jeg falder i søvn og forestiller mig, at du læser et af den slemme, liderlige konges digte højt for mig. Somme tider vågner jeg og griber Inge i at læse i bogen. Men det kan jo ikke overraske nogen.
Hvor meget længere vil du være dernede, tror du? Der er så kedeligt her, og det er din skyld, synes jeg. Jeg kedede mig nemlig aldrig sammen med dig, ikke engang når vi lavede kedelige ting sammen som bare at glo på en eller anden faraos gamle, ituslåede stol på et museum. Men nu må vi altså snart gøre noget ved det, Ralphie. Jeg vil giftes. Jeg har fortjent et bedre liv end dette, ikke? Jeg har fortjent alt det, du har lovet mig. Jeg kan ikke lide
at være her længere, jeg kan ikke lide Inge og ikke engang min far for tiden.
Sådan!
m.