images
Centralthailand | Bangkok
67
Soi Polo Fried Chicken har eksisteret i mange, mange år, og i den tid har restau-ranten også perfektioneret deres andre retter, så man kan næsten ikke gå galt i byen med noget på menuen, som indeholder retter fra det nordøstlige Thailand.
Vi anbefaler som tam, en frisk, stærk salat af revet, rå papaya og en dressing af lime, chili, fiskesauce, tomater og ristede jordnødder og tom saep, som er en krydret, klar suppe lavet på svinefond, urter, chili, lime og små stykker svi-nekød, som er så møre, at de falder fra hinanden. Prøv også de små krydrede sai grok Isan-pølser, som er lavet af svinekød og ris, og som har en nærmest røget smag.
Restauranten er et populært frokoststed for de mange kontorarbejdere i områ-det, så vi anbefaler at komme uden for frokosttid, da det ellers kan være svært at få et bord.
Home Kitchen (Khrua Nai Baan)
I området omkring Siam, Chitlom og Lumpini kan det være svært at finde gode, billige restauranter, der laver velsmagende lokal mad, men her kommer Home Kitchen dig til undsætning. Her kan du få alle favoritterne fra det thailandske køkken fra en cremet grøn karry til en stærk, aromatisk tom yam gung.
Spisningen foregår udenfor, så hvis du kun kan spise i airconditionerede lo-kaler, så er det her ikke stedet for dig, men på ikke alt for varme aftener er det skønt at sidde og nyde sin middag udenfor.
Gai Ton Pratunam
Mange vil sige, at Gai Ton Pratunam serverer Bangkoks bedste khao man gai, og nogle joker endda med, at den populære restaurant ville få en Mi-chelin-stjerne, hvis anmelderne bag den lille røde guide en dag skulle gøre deres indtog i hovedstaden. Om ris og kylling nogensinde kommer i Michelin-guiden, vil vi lade være op til dig at vurdere, men der er ingen tvivl om, at Gai Ton Pratunams version hører til blandt de allerbedste i Bangkok.
Ejeren Khun Sombat Preukpaiboon overvåger hver dag slagets gang og sørger for, at ris, kylling, suppe og ikke mindst sauce holder standarden. Han er anden-generationsindvandrer fra Kina, og det var hans forældre, som først åbnede Gai Ton Pratunam for over 40 år siden.
Restauranten er også ualmindelig populær, og specielt i frokosttimerne kan du nogle gange se folk stå i kø for at få et bord. Skulle du være så uheldig ikke at få bord, så kan du altid komme tilbage til langt ud på natten. Gai Ton Pratunam holder nemlig åbent helt til klokken 3 om morgenen.
94 Langsuan Road
Bangkok
Tlf.: +66 (0) 22 531 888
Åbningstider:
Hver dag 8.30-midnat
Gai Ton Pratunam ligger på hjørnet
af Petchaburi Road soi 30. Du kan
kende stedet på de ansattes lyse-
røde trøjer.
Tlf.: +66 (0) 22 526 325
Åbningstider:
05.30-15.30 og 17-03