Kapitel 21
„Puhha, hvor den sø dog stank forfærdeligt,“ sagde Den Skrigende Unge Pige, da de gik tilbage igennem Blodsumpen. „Jeg synes det klør over hele kroppen!“
Den Modige Unge Mand nikkede og brugte flammekasteren som kradsepind.
„Ja, vi trænger til et ordentligt bad,“ sagde han. „Oven på det andet bad, mener jeg.“
„Jeg er temmelig svimmel,“ fortsatte Den Skrigende Unge Pige. „Og så har jeg hovedpine.“
„Det er nok fordi De ikke har spist og drukket i længere tid ... men De har ret ... Jeg føler mig selv ret utilpas ... Vi må ud herfra så hurtigt som muligt.“
De gjorde holdt ved en lille skov og Den Modige Unge Mand kiggede på kortet.
„Vi skal dén vej,“ sagde han og pegede.
De fortsatte over Blodsumpens tågede marsk.
„Det ... det bli'r snart ... mørkt,“ sagde Den Skrigende Unge Pige efter lang tids tavshed.
„Nat ...“ mumlede Den Modige Unge Mand. „Må ... gå videre ...“
„... skal finde ... ud ...“
„... til mennesker ...“
De vandrede videre ad mudrede stier som syntes endeløse, men pludselig var de helt ude hvor Blodsumpen sluttede – eller begyndte – alt efter hvilken retning man gik. Den Modige Unge Mand tog flammekasteren af.
Foran dem lå den øde landevej og bugtede sig. Længere borte i forskellige retninger kunne de se skorstenene fra Ballerup og Ledøje. De stillede sig i vejkanten. Det var underligt at have grus under fødderne igen.
Et stykke tid var der helt stille i den sene eftermiddag, så dukkede et par lygter op i det fjerne. En bil nærmede sig ad den smalle snoede vej. Det var en taxi, og den var oven i købet FRI.
Den Modige Unge Mand gik et skridt ud på kørebanen og rakte armen i vejret. Den Skrigende Unge Pige vinkede også. Bilen satte farten ned og begyndte at blinke ind til siden. De blev stående i vejkanten og ventede. Taxi'en nåede helt frem og stoppede. Chaufføren rullede ruden ned. Den Skrigende Unge Pige stillede sig op foran. Den Modige Unge Mand stirrede ind gennem forruden uden at sige et ord.
Chaufføren spærrede øjnene op og udstødte et hyl. Han speedede op, så taxi'en fór videre med hvinende dæk og lugten af brændt gummi hang i deres næsebor.
Den Modige Unge Mand og Den Skrigende Unge Pige så uforstående efter bilen med øjne der glødede rødt. De betragtede hinandens ansigter og munde som var dækket af insektagtige kindbakker. Den Modige Unge Mand kløede sig i hovedet. Han kunne mærke at spidsen af nogle horn var ved at vokse frem. Den Skrigende Unge Pige kiggede på sine lange kløer.
„Rrrrroooooaaaarrrrr,“ knurrede Den Modige Unge Mand og pegede tilbage mod sumpen.
„Rrrrruuuuuaaarrrrr,“ svarede Den Skrigende Unge Pige i en lidt højere tone og nikkede.
De flettede kløer og forsvandt ind i tågerne for at vente på Ekspedition 3, som inden længe ville blive sendt ud for at opklare, hvad der var blevet af Ekspedition 2 i Blodsumpen.
