For at begynde humoristisk vil jeg, nu hvor jeg i min høje alder selv er en “Gammelfar”, indlede med et digt fra Poetens Pessimistens psalmebog, Borgen, 1971:
Gammelfar
At alderdom gør vældig viis
er åbenbart en tro, der
bestandigt vil stå højt i pris
blandt gamle idioter
Gammelfar ville helst gå fremad baglæns.
Gammelfar vidste skam nok råd, hvis traktoren skulle gå hen og blive krybbebider.
Glem ikke, at i går er gået.
Lige så klogt det var i december, lige så tosset er det i maj.
DIT råd – MIN risiko!
Gammelfar sparede dem lige lukt ind i skatteplyndring.
Et hus skal ikke styres fra pulterkammeret.
Gammelfar sagde, at det var tiderne, – aldrig, at det var ham!
At kritisere Gammelfar havde kun Gammelfar forstand på.
Forældre er ikke rigtig noget for yngre.
Netop det, Gammelfar ikke havde haft evner til, skulle sønnen værs’god ha’ lyst til!
Hver generation har SINE problemer. Især med den foregående.
En mand er, hvad han er, – ikke, hvad han var!
Gammelfar indså klart, at de unge åbenbart måtte være forkalkede.
Hellere Dumrian junior end Dumrian senior!
Gud ved, om ikke “Ungdommelig” betyder for gammel?
Jeg skal nok føre jer rundt Kap Horn! sagde lodsen for Panama kanalen.
Langt ude var Gammelfar i familie med Slendrian.
Det er rigtigt, at man aldrig render sig en staver i livet ved at blive stående!
Så-så-så, unge mand – vent, til du bliver sløvere!
Gammelfar mente, det var begavet at fylde år.
Ældre er det eneste, enhver idiot kan blive!
De unge arvede da afbetalingen af Gammelfars statsgæld.
Næ. I MIN ungdom, – da var jeg yngre!
KORSANG AF YNGRE
Melodi: Forgangen nat vor sultne kat
Erfaringskløgt hos alderdom
er ældre fyldt med skvalder om.
Med al respekt for bedstefar
så tror vi nu nok, at det bedste var
at klare kontroverserne,
der skabtes af halvfjerdserne,
uhindret af forstyrrende
erfaringer fra fyrrerne!