Forfatterens tak

Dette er fiktion. Jeg vil understrege, at samtlige begivenheder og romanfigurer helt og holdent er produkter af min egen vilde fantasi. Som alle andre mennesker har jeg imidlertid min hukommelse, mine erfaringer og mine indtryk, som jeg trækker på.

Jeg bruger megen tid på research til mine bøger. Selvom hver eneste linje er fiktion, er jeg omhyggelig med, at detaljerne omkring steder, virksomheder og fænomener, der trods alt eksisterer i virkeligheden, i videst muligt omfang er beskrevet i overensstemmelse med sandheden. Det betyder, at visse mennesker muligvis kan genkende sig selv, hvilket er helt i orden. Alt, hvad der står i denne bog, kunne have fundet sted. Derimod ændrer jeg sommetider, med forfatterens frihed, visse detaljer i eksisterende busforbindelser, placeringen af visse kompressorhuse, dispositionen af lokaler, osv.

Det indre af Norrbottens flyvebase, som er lukket for offentligheden og forbudt at fotografere eller på anden måde dokumentere, har jeg valgt at beskrive efter mit eget hoved. Ingen af aviserne Kvällspressen eller Norrlands-Tidningen eksisterer, men har visse fællestræk med mange eksisterende medieforetagender. Katrineholm-Kuriren findes dog, men alle referencer til avisen og dens lokaler er udelukkende fiktive.

Både Svenska Kommunförbundet og Landstingsförbundet eksisterer også, men jeg vil pointere, at jeg ikke på nogen måde beskriver disse organisationers ansatte eller arbejdsmetoder dokumentarisk.

Et projekt vedrørende truede politikere, der involverede Svenska Kommunförbundet, Landstingsförbundet og Justitsministeriet blandt andre, var faktisk aktuelt i 2002 og 2003, men Thomas’ arbejdsgruppe og dens medlemmer, metoder, diskussioner og konsekvenser er ren fiktion.

Dette er altså en roman, og den kunne ikke have været skrevet uden Torbjörn Säfves detaljerede beskrivelse af rebelbevægelsen i bogen „Rebellerna i Sverige” (Författarförlaget 1971) (tak, Jan, for tipset, og Mattias, fordi du fandt den på et antikvariat i Vadstena!)

Anden nødvendig litteratur har været Björn Kumms dokumentation og sammenstilling af terrorismens historie i bogen med samme navn (Historiska media, jeg ligger inde med oplag udgivet i henholdsvis 1997, 1998 samt 2002).

Desuden vil jeg takke følgende kapaciteter, uden hvis tålmodige bistand jeg ikke kunne have fuldført dette projekt. De er:

Dan Swärdh, teaterchef for Teater Scratch i Luleå, tidligere maoist under dæknavnene „Greger” og „Mats”, der indviede mig i maoismens åbne og skjulte aktiviteter i Luleå i begyndelsen af halvfjerdserne.

Mikael Niemi, forfatter og gammel bekendt fra Pajala, for drøftelser vedrørende forskellige personers baggrunde samt en introduktion til læstadianismen i Tornedalen.

Christer L. Lundin, informationsdirektør på Teracom, der oplyste mig om digital-tv’s tekniske, markedsmæssige og politiske udvikling og vilkår, samt diskuterede og analyserede konsekvenser og rimelighed i fiktive, politiske beslutninger.

Stefan Helsing, informationschef på Norrbottens flyvebase F21 i Luleå, for fakta og diskussioner om flyvebasens historie og mulige attentatscenarier.

Anders Linnér, flyvevåbnets informationschef, for diskussioner angående politiske og militære forviklinger omkring attentater mod militære mål, information og detaljer vedrørende flyverutiner og flyvebasens sikkerhedsarbejde.

Peter Svensson, den øverstbefalendes personlige rådgiver, for altid værdifulde oplysninger.

Thorbjörn Larsson, bestyrelsesformand for Expressen og TV4 samt kollega i Piratförlagets bestyrelse, for værdifulde diskussioner om mediespørgsmål.

Per-Erik Rödin, formand for Uppsala Universitets forvaltningsudvalg, for hjælp med lokalkendskab og kontakter.

Sakari Pitkänen, chefredaktør for avisen Metro, for forskellig information af bladteknisk og anden art.

Peter Rönnerfalk, overlæge og medicinsk rådgiver for Stockholms låns landsting, for information vedrørende diagnose og behandling af ventrikelcancer, kuldeskader m.m.

Lotta Snickare, chefudvikler ved Föreningssparbanken, for udbytterige diskussioner om alt fra kapitalisme til keramikkurser.

Lena Törnberg, chef på politiets hittegodsafdeling i Stockholm, Niclas Abrahamsson, politiinspektør ved Norrmalm politi, og Tor Petrell, kriminalinspektør ved Stockholm politi, for teoretiske hændelsesforløb angående hittegods.

Anna Borné, Mattias Boström, Sofia Brattselius–Thunfors, Cherie Fusser, Madeleine Lawass og Anna Carin Sigling på Piratförlaget for et altid udbytterigt teamwork.

Arne Öström for layout og ombrydning.

Lotta Byqvist, min medarbejder og presseansvarlige, der tager sig af alt.

Karin Kihlberg, der stadig får alting til at fungere.

Bengt Nordin, min agent, der fører Annika ud i verden.

Jenny Nordin, min kreative web-redaktør, der til stadighed fylder www.lizamarklund.com med materiale. Passwordet til ekstra features på min hjemmeside er ‘wolfextra’.

Ann– Maria Skarp, min fantastiske forlægger, for hendes store støtte og sikre sprogøre.

Johanne Hildebrandt, forfatter, journalist og min gode ven, for diskussion, planlægning og lange spadsereture gennem Stockhohns sydlige forstæder.

Tove Alsterdal, dramatiker, der følger mig hele vejen skridt for skridt og læser alting allerførst. Uden dig blev der ingen bøger.

Alle eventuelle fejl og misforståelser, der må have sneget sig ind, er helt og holdent mine.