FORORD

Du sover næsten en tredjedel af dit liv, og hvis du får lov til at blive 75 år, har du drømt i sammenlagt 6 år. Ikke noget at sige til, at ”den gode søvn” fascinerer – og den er også ekstremt vigtig for, at din hverdag kan hænge sammen. Men hvorfor overhovedet sove?

Der er flere teorier. Måske er det for at spare på energien. Måske er der stoffer i hjernen, der skal fjernes, så de ikke hober sig op. Måske bruges søvnen til at reparere hjerneceller med. Og vi er ganske forskellige: Den tyske kansler Bismarck sov 10 timer hver nat, mens Winston Churchill – gode gamle WC – kun behøvede 3 timers nattesøvn. Han sov ikke; han besvimede bare en gang imellem, vil nogen sige.

En ny undersøgelse viser, at danskerne sover meget bedre fra fredag til lørdag end fra søndag til mandag. Et mentalt advarselstegn på, at en ny uge truer. Måske fordi du siger ja til for meget. Dårlig søvn er meget tit et tegn på en langvarig, mental belastning; kald det bare kronisk stress. At hjernen har alt for meget at rode med, og at du trænger til at få tømt din ”mentale rygsæk”. Når den er fuld, dukker tankemylderet op, når lyset slukkes, eller når du har sovet nogle få timer. Det symptom skal du tage ganske alvorligt.

En god bog om søvn skal egentlig skrives, så man falder i søvn, når man læser den. Det kommer du ikke til her. Tag dine behov alvorligt og få styr på din søvn. Så har du chancen for at få et godt liv.

Peter Qvortrup Geisling

Læge