Efter en dag med klar himmel var der nu kommet skyer, som skjulte månen og gjorde gaderne mørke. For enden af ejendommen førte en trappe ned til en kælderdør, hvor husets skraldespande stod på en fugtig betonfirkant, så de nemt kunne trilles ud til kantstenen til den ugentlige tømning.
Hun havde holdt øje med gaden i flere aftener, men der havde ikke været tegn på overvågning. Nu stod hun halvvejs nede ad trappen, så hun kunne se i begge retninger hen ad den smalle, dårligt oplyste gade med de gammeldags lygter. Når der kom nogen forbi, listede hun ned ad trappen og krøb sammen bag skraldekasserne, til de havde passeret, for så at genoptage sin vagt.
Hun havde en sort jakke med hætte på, kondisko og lange bukser med store lommer. På afstand kunne man forveksle hende med en halvvoksen dreng, og hun passede godt på, at ingen så hende på nært hold. Det, som hun havde planlagt nøgternt og beregnende, skulle se tilfældigt ud.
Hun hørte lyden af raske skridt, da nogen drejede om hjørnet hundrede meter henne ad gaden. Da hun kastede et hurtigt blik i den pågældende retning, så hun kvinden komme hurtigt nærmere og kunne ikke få øje på andre. Denne gang trak hun sig ikke tilbage og gemte sig, men krøb ubevægelig sammen trykket op mod trappegelænderet. Hun var sikker på, at hendes sorte tøj ville hindre, at hun blev opdaget, før det var for sent til at gøre en forskel.
Skridtene kom nærmere og nærmere, og lyden konkurrerede med dunk, dunkfra hendes eget hjerteslag, da adrenalinet brusede, og pulsen bankede hurtigere. Hun stak hånden i lommen, da en utydelig, langstrakt skygge dukkede op på fortovet ikke engang en meter fra det sted, hun stod sammenkrøbet. Skyggen passerede, og pludselig gik kvinden hurtigt forbi oppe på fortovet med en håndtaske over venstre skulder.
Hun sprang op og var med to hastige skridt lige bag hende. Med en enkelt stor, fejende bevægelse slog hun armen om kvindens hals og standsede hende så brat, at hendes hæle løftede sig et øjeblik fra jorden. Et klassisk kvælergreb. Kvinden var ved at udstøde et skrig, men så fik trykket fra armen mod halsen hende til at gispe efter luft i stedet.
Nu havde hun Stanleykniven i venstre hånd med bladet helt skubbet ud. "Flyt dig ikke," hvæsede hun dæmpet og trykkede knivspidsen mod kvindens arm. "Jeg gør dig ikke noget, hvis du står stille."
Med højre arm presset mod kvindens hals greb hun med venstre hånd efter håndtasken. Med en hurtig bevægelse skar hun remmen over, og tasken ramte jorden med et bump. "Slap af," sagde hun. "Jeg har fået, hvad jeg ville."
Men kvinden stivnede, vred sig rundt og svingede venstre ben om angriberens ankel, mens hun tvang den truende venstre hånd med kniven ind mod gelænderet. Det lykkedes hende lige at genvinde balancen efter det overraskende modangreb. Kvinden var et vanskeligere offer end ventet. Hun måtte skynde sig at blive færdig. Idet hun løftede kniven for at skære halsen over på kvinden, råbte nogen: "Hej! Hvad sker der? Stands! Stands!"
Hun blev distraheret, så sig over skulderen og fik øje på en gruppe mennesker, der kom hen ad gaden. Folk, der havde været i pubben eller til fest, mindst seks personer. De måtte have set kampen. Råbene blev højere, og hun kunne høre løbende fødder nærme sig.
Hun måtte ikke blive fanget - det havde højeste prioritet, højere end at gøre jobbet her færdigt. Hun vred armen, der lå om kvindens hals, og tvang hende med opbydelsen af alle sine kræfter om mod trappen ned til skraldespandene. Så slap hun pludselig sit tag, skubbede hårdt og nåede lige at se hende snuble og gå på hovedet ned ad trappen, hvor hun landede med et brag mod en metalspand.
Så samlede hun tasken op og løb, pilede af sted i sine kondisko, væk fra stemmerne, der nærmede sig, løb hele vejen hen til hjørnet og derpå ad to veje til, hen i sikkerhed i sin parkerede bil. Hun åbnede bildøren og stod et øjeblik og lyttede anspændt. Intet. Hvis nogen havde forfulgt hende, havde de givet op. Hun tog hurtigt jakken af, smed den og håndtasken om på bagsædet, satte sig ind, startede bilen og kørte forsigtigt, men stærkt, til hun nåede Albert Bridge Road. Da hun kørte over broen, passerede en politibil med udrykning i den modsatte retning.
Hun ville få flere chancer for at gøre det af med kvinden, men hun ville kun blive fanget én gang. Det gik op for hende, at det havde været lige ved at gå galt.