Jeg boede på klubværelse i Haslev. Jeg havde en skibsbriks og et hjørneskab og et skrivebord med et tinkrus. Hver morgen gik jeg ned til bageren efter en frøsnapper og en håndværker. Jeg spiste ved skrivebordet, det krummede meget. Jeg børstede krummerne ned i min hånd og smed dem ud ad den franske altandør. Jeg lavede ikke så meget mad, jeg kunne ikke lide at være i køkkenet mere. Kørelæreren havde fået en kæreste, hun var pæn og tynd. Hun sminkede sig for åben dør, hun pakkede mange sportstasker. Hun hentede sine remedier hver gang på badeværelset. Hun havde en ansigtsmaske med hvedekim, jeg prøvede den, jeg blev meget fedtet i hovedet. Jeg lå på skibsbriksen og læste Amerika. Jeg skrev en historie om en afdød kvinde, jeg tog bussen til Stevns. Jeg købte en pakke cigaretter og røg den, jeg kunne ikke lide smagen.
Ham fra Egøje spurgte efter Lars, han ville låne hans loddekolbe. Jeg sagde, at Lars var på hyttetur, men at jeg ville finde loddekolben. Jeg fandt den i kuffertrummet, men så var den en dyppekoger. Han sagde, at det var lige meget, han kunne bare bruge en lighter. Han spurgte, om jeg ville have en pose gratis müsli. Han havde selv købt den, men der var for meget klid i, det støvede ud ad munden. Han var i blå undertrøje, han inviterede mig ind på en øl. Vi sad og drak med fødderne oppe på sofabordet. Det var orangemalet, det var et, han engang havde lavet i sløjd. Han havde også et hologram over fjernsynet, han havde brugt en hel månedsløn på det. Det forestillede et kranie. Vi så en krimi, bagefter lå vi på gulvtæppet. Han havde en måde at røre min mave på. Det hele gik meget gelinde, jeg så fjernsyn hos ham hver aften. Efter flere uger spurgte han til Lars, jeg sagde, at Lars var på den hyttetur. Det var en lang hyttetur, sagde han. Hans kæreste var i huset i Paris, det vidste han heller ikke helt, hvad han skulle mene om. Han havde tænkt på at tage en tur derned en dag, nu ville han se. Han klippede selv sit pandehår, det var næsten lige. Da jeg havde fødselsdag, gav han mig et armbånd. Det var fra en rigtig guldsmed, det lå i en æske. Så var der nødt til at gå nogle uger mere, og så var der ikke så længe til hans fødselsdag, han gik meget op i fødselsdage. Jeg gav ham en ankerkæde af ægte sølv, og vi tog på restaurant, han fik wienerschnitzel, jeg fik noget med champignonsovs, på hjemvejen drak vi en øl på en bodega, vi spillede Meyer. Når han grinede, kom der ikke en lyd ud af ham. Cigaretrøgen bølgede mellem hans tænder.
Sidst på året fik jeg brev fra Lars. Han havde sagt værelset op, så jeg var nok nødt til at flytte. Han lød meget dårlig. Jeg prøver at finde fred og hvile, skrev han, hans skrift hældede voldsomt mod venstre, den plejede ikke at hælde på den måde, men han havde tegnet det sædvanlige ansigt under sit navn, dog ikke smilende. Men ikke så længe efter så jeg ham fra bagsædet i en bus, han travede rask hen ad et fortov hånd i hånd med den brunhårede pige og en lille, hvid hund. Jeg vendte mig efter dem, hunden satte sig under en gadelygte. De stod og trak i den, de så glade ud. Det var en omlagt busrute, det var et sted mellem Næstved og Ringsted, jeg var flyttet ind hos Dorte. Jeg kunne næsten ikke få vejret resten af turen. Da vi endelig var i Ringsted, steg jeg af to stoppesteder for tidligt, jeg løb hele vejen hjem. Dorte sad i stuen og så fjernsyn, jeg gik ud på toilettet og græd længe i et badehåndklæde, så fik jeg det bedre. Der kom en rolig periode på over otte måneder. Vi bagte kager, vi spillede kort, vi lavede lyse striber på hinanden med hæklepinde. Jeg skrev festsange, som ikke var til nogen, og jeg søgte ind på studiet. Planen havde været at tage toget fra Ringsted hver dag, men så kom Hardy, og så flyttede jeg ind i bungalowen.