Fakta

Det er fakta, at kommunistpartichefen i Leningrad Sergei Mironovich Kirov blev myrdet i Smolnyinstituttet d. 1. december 1934 af Leonid Nikolajev. Attentatet har været undersøgt mange gange. Desværre har alle undersøgelser været ufrugtbare i forhold til at finde endelige beviser for om Nikolajev handlede alene, eller om der stod større kræfter bag. Min prolog er inspireret af den måde historikere ser attentatet på. Men jeg har taget mig visse friheder i beskrivelsen af Nikolajevs færden den dag. Derfor kan prologen ikke ses som fakta, selvom jeg har lænet mig meget op ad de historiske facts. Nikolajevs tid i fængslet og Epilogen er ligeledes forfatterens frie fantasi dog med støtte fra historiebøger, især fra Simon Sebag Montefiore: Stalin – Den røde zar og hans hof (2003), som jeg har brugt både eksplicit og implicit i min bog.

En af meningerne blandt historikere er, at Josef Stalin ikke stod bag attentatet, fordi han var så tæt med Kirov. De var tit på ferier sammen og havde udadtil et nært venskab. Kirov var endvidere kendt som Stalins yndling. Dog er den mest populære teori for historikerne, at det var Stalin, der stod bag mordet sammen med NKVD chefen Genrikh Yagoda eller NKVD’s vicechef i Leningrad Ivan Saporosjets.

Lad mig slå fast, at man ikke har noget endeligt bevis for, at Stalin stod bag mordet. Som historiker kan man ikke konkludere eller fastslå noget, der ikke forligger endelige beviser for. Man kan sandsynliggøre Stalins skyld ved at fremlægge motiver for, at Stalin ville have Kirov ryddet af vejen.

Som det også fremgår af denne bog, var Kirov en reel politisk trussel mod Stalins enevælde. Dette giver Stalin motiv til at arrangere mordet. Herudover må man finde det meget sandsynligt, at Stalin, Yagoda og Saporosjets vidste besked om mordet med mindre Nikolajev handlede alene. I et så totalitært regime, som Sovjetunionen var i 1934, kan Stalin, Yagoda eller Saporosjets næsten ikke undgå at have vidst noget om det. Endeligt må Stalins grusomme natur og paranoia også medregnes.

Den teori som jeg bringer sidst i bogen, da ”Manden med slangeringen” læser i Yagodas dagbog, at Stalin beordrer Yagoda til at arrangere mordet på Kirov er i realiteten plausibel, men kan absolut ikke bruges som historisk fakta, da det er min egen fantasi der er i spil her. Det er endvidere heller ingen klare beviser på, at Yagoda fik Vicechefen Saprorosjets til at manipulere med Nikolajev.

Den lov som jeg omtaler, Loven af 1.december, er fakta. Denne lov er et praj om, at Stalin brugte mordet på Kirov til at lægge sine fjender i graven. Denne lov gjorde, at to millioner mennesker i løbet af 3 år blev dømt til døden eller Gulag i dens navn. Dette viser at Stalin, hvad enten han selv stod bag mordet eller ikke, drog nytte af situationen og udførte sine udrensninger på folket, hvilket er medvirkende til, at han i dag ses som en af verdenshistoriens største massemordere.

I bogen er der herudover mange samfundsmæssige betragtninger og historiske inputs, som er medvirkende til at give et billede af Sovjetunionen, og give læseren en forståelse af det land som er medspiller i denne roman. Betragtningerne er forfatterens, og bør ses som dette.