Appendiks

Idrætspsykologi i Danmark

Af

Reinhard Stelter

Lektor i idrætspsykologi

Institut for Idræt, Københavns Universitet

I den kolde krigs periode i slutningen af 1960’erne begyndte idrætspsykologien at markere sig internationalt. Man opdagede, at gode sportspræstationer bl.a. var afhængig af en stabil psyke og den rette mentale indstilling. I modsætning til mange andre højtudviklede lande tog Danmark relativt sent idrætspsykologien til sig. Den første danske bog om emnet blev udgivet i 1970 og hed »Idrætspsykologien«, skrevet af Arno Norske. Han må anses for en af idrætspsykologiens pionerer i Danmark, men hans publikationer – oversættelser af et par bøger af henholdsvis svenskeren Torbjørn Stockflet (1971) og nordmanden Willy Railo (1977) samt nogle idrætspsykologiske specialer fra Psykologisk Laboratorium ved Københavns Universitet – formåede dog ikke at igangsætte en nævneværdig udvikling af idrætspsykologien i den tids danske idræts- eller uddannelsesverden.

Det egentlige gennembrud for idrætspsykologien i Danmark kom først i forbindelse med den stigende satsning på danske toppræstationer i Olympiske og internationale sammenhænge og den dermed forbundne voksende interesse inden for den organiserede idræt. Det var således Dansk Idræts-Forbund (i dag Danmarks Idræts-Forbund) (DIF), der fik skubbet til udviklingen.

DIF udgav Willy Railos danske udgave af bogen »Bedst når det gælder« i 1984. Året efter var DIF vært for en stor idrætspsykologisk verdenskongres i København, som var en central begivenhed til stimulering af idrætspsykologien i Danmark. Forskningsmæssigt var konferencen støttet af den svenske idrætspsykolog Lars-Erik Unestål, som var formand for kongressen. Samtidig med verdenskongressen afholdt DIF et flere dage langt seminar, hvor mange af verdens fremtrædende idrætspsykologer præsenterede deres arbejde og forskning.

Efterfølgende nedsatte DIF en Studiekreds for Idrætspsykologi med bl.a. Jørn Richter, Freddy Gleisner, Jens Hansen, Jørn Ravnholt og Margit Christensen som medlemmer, og disse fik via DIF mulighed for at deltage i internationale idrætspsykologiske konferencer. Denne studiekreds var senere initiativtager til oprettelsen af Dansk Idrætspsykologisk Forum (DIFO), som blev stiftet ved et møde i Idrættens Hus i Brøndby den 21. marts 1992. Som DIFO's første formand valgte man Jørn Richter, ansat som psykolog og højskolelærer på Den Jyske Idrætsskole i Vejle, og samtidig praktiserende idrætspsykolog for Dansk Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark.Lige fra starten har DIFO udgivet tidsskriftet »Sport & Psyke«, der henvender sig til et bredt idrætspsykologisk interesseret publikum. Derudover afholder DIFO regelmæssigt seminarer og debatdage og har siden starten af det nye århundrede også rådet over en hjemmeside (www.diforum.dk).

Reinhard Stelter overtog formandsposten i DIFO i 1994 og har varetaget denne frem til sin fratræden i 2004. I denne periode har foreningen især sat fokus på formidling af idrætspsykologien som værende mere end bare præstationspsykologi. Der har været rettet fokus på kroppens psykologi, følelser, angst, kommunikation, børn, idræt og behandling, smerte og skader og mange andre nye emner (se en samling af de første ti års artikler i Roessler, 2001). På denne måde skabte DIFO en stigende interesse i kredse, som ikke tidligere havde været interesseret i idrætspsykologi (fx blandt lærere, pædagoger, foreningsinstruktører, studerende og personer, der fx arbejder med handicappede eller inden for sundhedssektoren).

I 1994 forsvarede Reinhard Stelter sin afhandling om idræt og identitet på Psykologisk Laboratorium, Københavns Universitet (Stelter, 1995; i en bearbejdet version) og var dermed den første forsker i Danmark, der modtog en ph.d.-grad inden for idrætspsykologi. Nogle år senere udgav Stelter – med støtte fra Danmarks Idræts-Forbund – den første danske bog med et samlet overblik over idrætspsykologi i teori og praksis (Stelter, 1999).

I 2003 var DIFO vært for den 11. Europæiske Idrætspsykologi Kongres i DGI-byen i København – med titlen New Approaches to Sport and Exercise Psychology (www.fepsac2003.dk) (Stelter, 2003; Stelter & Roessler, 2004). Med denne kongres kunne den danske idrætspsykologi med sit særlige fokus på de oplevelsesmæssige og kulturelle perspektiver, samt med sin særlig ekspertise inden for den anvendte idrætspsykologi give impulser til en videreudvikling og nyorientering af faget.

Der har de sidste par år været tegn på stigende behov og interesse for både viden om og konkret idrætspsykologisk støtte inden for konkurrence- og eliteidrætten i Danmark (bl.a. i forbindelse med præstationsangst, skader, brud i karriereforløb, teamudvikling og coaching). Dansk Idrætspsykologisk Forum (DIFO) har derfor en enestående mulighed for fortsat at præge udviklingen af faget i de kommende år, hvilket vil være en stor udfordring for DIFO's nye formand (siden 2004), cand. psyk. Kristoffer Henriksen, der til daglig underviser på Oure Idrætshøjskole.

Ud over udbredelsen af faget idrætspsykologi i den organiserede idræt og via DIFO som interesseorganisation er det den uddannelses- og forskningsmæssige forankring, der er central for udviklingen af denne disciplin. Det er centralt at kunne studere idrætspsykologi på universitetet. I mange lande har man allerede idrætspsykologiske professorater knyttet til den universitære idrætsuddannelse og i mindre grad til psykologuddannelserne, men også på dette punkt er Danmark forholdsvis tilbagestående. Der findes kun én eneste forskerstilling inden for faget idrætspsykologi i Danmark, selv om landet har hele tre idrætsinstitutter og fire institutter for psykologi. Den eneste faste idrætspsykologiske universitetsstilling i Danmark blev oprettet på Institut for Idræt, Københavns Universitet i 1998 og besat af Reinhard Stelter, der p.t. er lektor i faget. Men et professorat inden for idrætspsykologi venter forsat på sin oprettelse – en politisk beslutning, som endnu ikke har fundet tilstrækkelige fortalere.

Der mangler desuden en fast forankring af idrætspsykologi på de andre danske idrætsinstitutter og muligvis på nogle af landets psykologiske institutter. Der er stor efterspørgsel på faget idrætspsykologi blandt de studerende, som aktuelt ikke rigtig kan dækkes i de danske uddannelsesmiljøer, og på grund af den manglende ressourcetildeling i form af universitetsstillinger hæmmes fagets udvikling samtidig med, at behovet inden for idrætsverdenen er mærkbart stigende.

Referencer

Railo, W. (1977). Sportspsykologi. København: Clausen.

Railo, W. (1984). Bedst når det gælder. Brøndby: Dansk Idræts-Forbund.

Roessler, K.K. (red.) (2001). Kroppens muligheder – idræt, kommunikation og behandling. Århus: Klim. (Sport & Psyke, årg. 26. / Tidsskrift for Dansk Idrætspsykologisk Forum).

Stelter, R. (1995). Oplevelse & iscenesættelse – identitetsudvikling i idræt. København/Herning: DHL's Forlag/forlagetsystime.

Stelter, R. (1999). Med kroppen i centrum – idrætspsykologi i teori og praksis. København: Dansk psykologisk Forlag.

Stelter, R. (ed.) (2003). New Approaches to Exercise and Sport Psychology– Theories, Methods and Applications. Proceedings: XIth European Congress of Sport Psychology, Copenhagen 22-27 July 2003 (including a cd-rom with 270 articles). Copenhagen: Institute of Exercise and Sport Sciences, University of Copenhagen.

Stelter, R & Roessler, K. (eds.) (2004). New approaches to Exercise and SportPsychology. Aachen: Meyer & Meyer.

Stockfelt, T. (1971). Idræt og menneskekundsab – idrætspsykologi. København: Hans Reitzels Forlag.