Noter

Forfatterens forord

1 Harvard Lampoon: Bored of the Rings er forfattet af Beard & Kenny fra den amerikanske satiregruppe National Lampoon i 1969. (Oa.).

Kapitel 1 - Barndom

2 Skolens afgangsbevis, The School Certificate, var en tidlig form for studentereksamen, der svarer til det moderne General Cer­tificate of Secondary Education, som man i Storbritannien tager som 16-årig.

3 Man kan let forestille sig, at denne oplevelse inspirerede forfatte-ren til Shelob (den dødelige kæmpeedderkop, som lever i udkanten af Mordor), men det er mere sandsynligt, at fortællingen altid var i forfatterens baghoved efter at være blevet fortalt så mange gange i familien, således at Tolkien, da han skulle skrive den scene i Ringenes Herre, forestillede sig en edderkop i stedet for, for eksempel, en rotte eller en slange.

4 En undtagelse var dog Tolkiens udtrykte begejstring for det musikalske arrangement, som Donald Swann komponerede til et udvalg af hans digte, The Road Goes Ever On, i 1967.

5 Den engelske statskirke, The Church of England, bliver kaldt den anglikanske kirke pga. sin tradition for den moderate ”anglikanske” teologi, som er mindre ”reformeret” og antikatolsk end f.eks. den danske folkekirke. (Oa.).

6 ”Middelengelsk” dækker over sprog og litteratur fra perioden 1100-1500. Al sprog og litteratur fra mellem 700 og 1100 kaldes ”oldengelsk”, og alt, hvad der er skrevet efter 1500, bliver betragtet som ”moderne engelsk”.

Kapitel 2 - To kvinder

7 Fra et brev til Michael Tolkien, 18. marts 1941. The Letters of J.R.R. Tolkien, red. Humphrey Carpenter, assisteret af Christopher Tolkien, HarperCollins, London, 1981, s. 340.

8 Fra et brev til Michael Tolkien, 1. november 1963. Ibid., s. 401.

9 Fra et brev til Amy Ronald, 16. november 1969. Tolkien refererede sågar selv en gang til Fader Francis som ”min anden far” (brev til Michael Tolkien, 24. januar 1972, Letters, s. 416).

10 ”Oxbridge” er en gængs sammentrækning af Oxford og Cambrid­ge,underforstået de to mest prestigefulde universiteter i England. (Oa.).

11 Tolkien havde en talefejl, en sløret udtale, som tilsyneladende blev vær­re med alderen, og han gav ofte rugby-uheldet skylden for det.

Kapitel 3 - Oxford

12 Charles Moseley: J.R.R. Tolkien, Northcote House Publishers, Ply­mouth, 1997, s. 16.

Kapitel 4 - Ægteskab og krig

13 Der var et par luftangreb på britiske byer i løbet af Første Verdenskrig. Om natten den 19.-20. januar 1915 forårsagede nogle bombeangreb på London, udført af zeppelinere fra den tyske hær, mere vrede end panik. Der kom 18 flere af den slags angreb i løbet af 1915. Det største afstedkom 59 menneskers død i London den 13. oktober.

14 ”Sammenkrummede, som gamle tiggere under sække,

Kalveknæede, hostende som gamle kællinger, forbandede vi os vej gennem sølet,

Indtil vi vendte ryggen til de blus, der forfulgte os

Og begyndte at traske imod vores fjerne hvile.

Mænd marcherede i søvne. Mange havde mistet deres støvler

Men haltede videre, blodskudte. Alle blev lamme; alle blinde;

Berusede af træthed; døve selv for hylene

Fra de skuffede granater, som faldt bag os.”

Fra Wilfred Owen: Dulce et Decorum Est, Oxford English Faculty, Ox­ford University, Facsimile S, f316r.

15 Set i dette lys er det måske sigende, at C.S. Lewis bruger hele tre kapitler på at fortælle om sine ubehagelige oplevelser på privatskolen, men mindre end ét kapitel på sin egen tid i skyttegravene. ”Det ligger for fjernt fra resten af mine erfaringer”, skrev han, ” . . . og virker tit som noget der skete for en anden”. (C.S. Lewis: Surprised by Joy: The Shape of My Early Life, Geoffrey Bles, London, 1955, kapitel 12).

16 Ifølge visse kilder ringede Shrewsburys kirkeklokker den 11. november 1918 for at fejre våbenstilstanden, da Owens forældre modtog telegrammet, som fortalte, at deres søn var død.

Kapitel 5 - Fantastiske verdener

17 Eddaerne er en skabelsesmyte og det centrale dokument i den oldislandske religion, svarende til det kristne Gamle Testamente. Beowulf stammer fra ca. 700 e.Kr., og forfatteren er ukendt. I digtet redder helten Beowulf danerne fra uhyret Grendel. Et halvt århundrede senere bliver han dræbt, mens han redder sin egen stamme fra en ildsprudlende drage. Man mener, at indholdet, som formentlig har rod i norske folkesagn, blev skrevet kort efter, at kristendommen var blevet introduceret til de nordiske folk, og digtet har både mange hedenske og kristne elementer. Men måske er Tolkiens værk allermest beslægtet med Kalevala, som er baseret på en mundtlig tradition, der menes at være mindst 2000 år gammel. Den moderne udgave skylder vi den finske doktor Elias Lönrot, som brugte mange år af sit liv på at nedskrive og redigere Kalevala ud fra mundtlige digte. Han udgav den første skriftlige version i 1835.

18 E.M. Forster: Howard’s End, Penguin, London, 1989, s. 262.

19 Dette aspekt af Midgård behandles mere detaljeret i Kapitel 12.

20 William Morris: The Wood Beyond the World, Dover Press, New York, 1972.

21 Oversættelser af ege- og stednavn fra Silmarillion er taget fra David Gress-Wrights oversættelse, Gyldendal, 1978. Disse kan visse steder divergere fra Ida Nyrop Ludvigsens oversættelse af de samme navne i Hobbitten og Ringenes Herre, ligeledes Gyldendal, 1978. (Overs.).

22 Det viser sig, at Earendie (Tolkien ændrede senere stavemåden til Eärendil) er halvt menneske, halvt alf. Senere i Silmarillion bliver det forklaret, at han er søn af mennesket Tuor (efterkommer af Númenóreanerne) og af Idril, som var datter af Turgon, konge over Gondolins højelverfolk.

Kapitel 6 - Op ad karrierestigen

23 Simon Winchesters The Surgeon of Crowthorne er en yderst underholdende beretning om, hvordan ordbogen startede og den menneskelige historie, der ligger bag. Penguin, 1998.

Kapitel 7 - Et professorliv

24 Et Rhodes-stipendiat havde som formål at give studerende fra USA og det Britiske Commonwealth mulighed for at studere i England. (Overs.).

25 Dansk citat taget fra Andreas Haarder: Sangen om Bjovulf, Høst & Søn, København, 2001.

26 Desmond Albrow i Catholic Herald, 31. januar 1997.

27 J.R.R. Tolkien: Letters From Father Christmas, George Allen & Unwin, 1976, London, s. 154.

28 ”The Adventures of Tom Bombadil” optrådte første gang i The Oxford Magazine, Vol. LII nr. 13, februar 1937, s. 464-5, Oxford Oxonian Press.

29 Beowulf, linie 2561. Dansk citat taget fra Andreas Haarder: Sangen om Bjovulf, Høst & Søn, København, 2001.

Kapitel 8 - En mandeverden

30 C.S. Lewis, dagbogsnotat fra 11. maj 1926, nu i Wade-samlingen, Wheaton College, Wheaton, Illinois, USA.

31 Skiltet uden for pubben viser Ganymedes som baby, der bliver fløjet væk af Jupiters ørn, og man mener, at dette inspirerede Tolkien til illustrationen, som bliver brugt i Hobbitten, af Bilbo i ørnens rede.

32 Tolkien mente, at Dorothy Parker var en ganske kompetent skribent, men han anså noget af hendes arbejde for at være ”vulgært”.

33 C.S. Lewis: ”William and Arthuriad” (fra William og Lewis: Arthurian Torso, Oxford University Press, 1948, s. 1).

34 Upubliceret brev til Arthur Greeves, 11. januar 1944, citeret i Clyde Kilby: Tolkien and the Silmarillion, Harold Shaw Publishers, USA, 1976, s. 73.

35 Ibid., s. 67.

36 Nigel Reybolds, Daily Telegraph, 20. januar 1997.

37 Letters of C.S. Lewis, edited by W.H. Lewis, Geoffrey Bles, London, 1966, s. 287.

38 Brev til Sheldon Vanauken, 17. april 1951, fra “Memoirs of the Lewis Family”, Wade-samlingen.

39 Humphrey Carpenter: The Inklings, s. 52.

40 Roger Lancelyn Green & Walter Hooper: C.S. Lewis: A Biography, Collins, London, 1974, s. 241.

41 Bogen befinder sig nu i Wade-samlingen, Wheaton College, Wheaton, Illinois, USA. Det er alligevel interessant, at Lewis’ figur Wormwood (Malurt), djævelens lærling i Fra Helvedes blækhus, kom til verden før Tolkiens Wormtongue (Slangetunge), Sarumans spion i Ringenes Herre.

42 Letters of C.S. Lewis, red. W.H. Lewis, Geoffrey Bles, London, 1966, s. 196-7.

43 Ibid.

44 “Glæden besatte mit sind

Ved tanken om at knuse hendes yndige hoved

Med langsom og spidsfindig smerte.”

Charles Williams: Divorce, Oxford University Press, 1920.

45 C.S. Lewis med A.O. Barfield, W.H. Lewis, Gervase Mathew, Dorothy Sayers og J.R.R. Tolkien: Essays Presented to Charles Wil-liams, Ox­ford University Press, 1947, s. x.

46 Henry S. Resnick: Niekas, Vol. 18, nr. 43.

47 Fra et brev til Michael Tolkien, 1963. Letters, s. 341.

Kapitel 9 - På vej mod Hobbitten

48 C.S. Lewis til Arthur Greeves, 4. februar 1933, Wade-samlingen.

49 J.R.R. Tolkien, Scholar and Storyteller: Essays in Memoriam (red. Mary Salu og Robert T. Farrell), Ithaca og London, Cornell University Press, 1979, s. 34.

50 Citeret i Humphrey Carpenter: J.R.R. Tolkien: A Biography, Harper­Collins, 1977, s. 184.

51 Tolkien til Charles Furth, George Allen & Unwin, 17. januar 1937, Letters, s. 15.

52 Alligevel er der stadig 45 tilfælde, hvor forfatteren henvender sig di-rekte til læseren.

53 Tolkien til Stanley Unwin, 15. oktober 1937, Letters, s. 24.

54 Ibid.

55 The Times, 8. oktober 1937.

56 Times Literary Supplement, 2. oktober 1937.

57 C.S. Lewis: Of This and Other Worlds, s. 111, Geoffrey Bles, Lon-don, 1967.

58 C.S. Lewis: “On Stories”, i Essays Presented to Charles Williams, Ox­ford: Oxford University Press, 1947, s. 104.

59 Tolkien til Charles Furth, 13. maj 1937, Letters, s. 17.

Kapitel 10 - Krigen og Ringen

60 Lektøren på George Allen & Unwin mente, at bogen ikke var helt god nok til at blive udgivet, men at Lewis en dag ville skrive en ro-man, som var bedre og værdig til udgivelse. Han havde ikke ret mht. det første, men fik helt ret på det andet punkt. Fra den tavse planet bliver nu betragtet som en klassiker inden for science fiction og er solgt i tusindvis af eksemplarer verden over, siden den udkom første gang på Bodley Head i 1938.

61 Tolkien til Unwin, 16. december 1937, Letters, s. 26.

62 I de 17 år der gik, fra Tolkien påbegyndte Ringenes Herre og det første bind, Eventyret om ringen, udkom i 1954, havde Lewis udgi-vet ikke færre end 20 titler, inklusive otte romaner.

63 Joseph Pearce: Tolkien, Man and Myth: A Literary Life, HarperCollins, 1998, s. 70.

64 Clyde Kilby: Tolkien and the Silmarillion, Harold Shaw Publishers, USA, 1976, s. 17.

65 J.R.R. Tolkien til Michael Tolkien, 9. juni 1941, Letters, s. 55.

66 Selvfølgelig kunne timingen ikke have været dårligere, og handlen gik i vasken. Men Hobbitten blev dog senere oversat til tysk og ud-

givet i 1957.

67 423 eksemplarer blev ødelagt.

68 Trykt første gang i The Dublin Review (432), januar 1945.

69 J.R.R. Tolkien til Christopher Tolkien, 9. oktober 1945, citeret i The Inklings, s. 205.

Kapitel 11 - Forviklinger

70 W.H. Lewis’ dagbog, 12. november 1949, nu i Wade-samlingen, Wheaton College, Wheaton, Illinois.

71 J.R.R. Tolkien til Sir Stanley Unwin, 24. februar 1950, Letters, s. 136.

72 Tolkien foragtede den kunstneriske udformning af omslaget til

bogen og protesterede højlydt over det. Efter mange diskussioner blev kunstneren, den unge kvinde Milein Cosman, erstattet af en

anden illustrator ved navn Pauline Baynes, hvis værk faldt bedre

i tråd med Tolkiens smag.

73 Selvom det ikke blev sagt højt, er det meget muligt, at Rayner Unwin også havde den tanke i baghovedet, at hvis han udgav

Ringenes Herre i tre separate bind, kunne han stoppe udgivelsen

af anden og tredje del, hvis Eventyret om Ringen klarede sig endnu dårligere end forventet.

74 C.S. Lewis, Bodleian Library, Oxford, MS. Eng lett. C.220/5, fol.77.

Kapitel 12 - Midgård

75 C.S. Lewis i Time & Tide, 14. august 1954.

76 Manchester Guardian, 20. august 1954.

77 Howard Spring i Country Life, 26. august 1954.

78 A.E. Cherryman i Truth, 6. august 1954.

79 Oxford Times, 13. august 1954.

80 Bernard Levin i Truth, 16. oktober 1955.

81 Peter Green i Daily Telegraph, 27. august 1954.

82 Edwin Muir i Observer, 22. august 1954.

83 W.H. Auden i The New York Times Review of Books, 10. oktober 1954.

84 Citeret i Joseph Pearce: Tolkien Man and Myth: A Literary Life, HarperCollins, London, 1998, s. 129.

85 C.S. Lewis i Time & Tide, 22. oktober 1954.

86 Edwin Muir i Observer, 27. november 1955.

87 Edmund Wilson i The Nation, 14. april 1956.

88 Henry S. Resnick i Nikeas, Vol. 19, nr. 43.

89 ”The Man Who Understands Hobbits”, Charlotte og Dennis Plimmer i Daily Telegraph Magazine, London, 22. marts 1968.

90 Clyde Kilby: Tolkien and the Silmarillion, Harold Shaw Publishers, USA, 1976, s. 51. De bakker, der bliver refereret til her, må næsten være the Chilterns.

91 Ibid., s. 52.

92 Se Michael White: Super Science, Earthlight, London, Simon & Schuster, 1999, Kapitel 12.

93 Det er også interessant, at Tolkien besluttede at give Númenóreanernes konger navne, der lyder umiskendeligt egyptiske.

94 Nogle forskere har endda foreslået, at elverkiksene lembas

repræsenterer det Hellige Sakramente.

95 Der er to andre grunde til, at den 25. marts er en vigtig dato i den kristne kalender. Det er felix culpa, datoen for Syndefaldet, og det er også datoen for Mariæ Bebudelse og Kristi undfangelse – præcis ni måneder før hans fødselsdag den 25. december.

96 ”The Quest Hero”, Neil D. Isaacs og Rose A. Zimbardo (reds.): Tolkien and the Critics: Essays on Tolkien’s ”The Lord of the Rings”, University of Notre Dame Press, Notre Dame, 1968, s. 53.

97 Clyde Kilby: Tolkien and the Silmarillion, Harold Shaw Publishers, USA, 1976, s. 59.

98 Citeret i Joseph Pearce: Tolkien, Man and Myth: A Literary Life, HarperCollins, London, 1998, s. 194.

99 A Film Portrait of J.R.R. Tolkien, Visual Corporation Ltd., 1992.

100 Ibid.

101 Alida Becker (red.): The Tolkien Scrapbook, Running Press, Philadelphia, 1978, s. 26.

102 Paul H. Kocher: Master of Middle Earth: The Fiction of J.R.R. Tolkien, Houghton Mifflin, Boston, 1972, s. 26.

103 Alida Becker (red.): The Tolkien Scrapbook, Running Press, Philadelphia, 1978, s. 86.

104 Independent, London, 20. januar 1997.

105 Tom Shippey: J.R.R. Tolkien: Author of the Century, HarperCollins, London, 2000, s. 170.

106 Dette er en mærkelig position at indtage, specielt når man tænker på, at Tolkien havde udgivet novellen Træ og blade, som helt åbenlyst er ment som en allegori.

107 Clyde Kilby: Tolkien and the Silmarillion, Harold Shaw Publishers, USA, 1976, s. 31.

108 De mest åbenlyse eksempler er de mange lighedspunkter mellem Ringenes Herre og Macdonalds The Princess and the Curdie. Ligheden er særligt stærk i en scene fra Ringenes Herre, hvor Kong Théoden bliver genoplivet af Gandalf, efter at Ormetunge har sendt sin monark ind i en senil sløvhedstilstand. I The Princess and the Curdie bliver kongen af Gwyntystorm bragt tilbage til livet på lignende måde.

109 Det er interessant, at i Den store skilsmisse, som udkom i 1946, citerede Lewis Macdonald forrest i bogen.

110 Brev til Christopher Tolkien, 28. juli 1944, Letters, s. 88.

111 Mythprint, nyhedsbrev for Mythopoeic Society, Altadena, USA, september 1973.

Kapitel 13 - De sidste år

112 Svarer til ca. £35.000 (DKK ca. 430.000) i dag.

113 Times Literary Supplement, 3. september 1973.

114 Der var et tilfælde, hvor hans mishag var fuldstændig berettiget. I 1965 blev der i USA udgivet en paperbackudgave fra Ballantine, hvor omslaget var lavet af en kunstner, som, kom det frem, ikke havde haft tid til at læse bogen. Forsideillustrationen bestod af en løve, to emuer og et træ med løgformede frugter. Da den rasende Tolkien forhørte sig om, hvad det var, kunstneren prøvede at udtrykke, og i særdeleshed hvad løgfrugttræet skulle symbolisere, fik han at vide, at det var et juletræ.

115 Clyde Kilby: Tolkien and the Silmarillion, Harold Shaw Publishers, USA, 1976, s. 16.

116 ”The Man Who Understands Hobbits”, Charlotte and Dennis Plimmer, Daily Telegraph magazine, London, 22. marts 1968.

117 Clyde Kilby: Tolkien and the Silmarillion, Harold Shaw Publishers, USA, 1976, s. 13.

118 Mary Salu and Robert T. Farrell (reds.): J.R.R. Tolkien, Scholar and Storyteller: Essays in Memoriam, Cornell University Press, London and Ithaca, 1979, s. 33-4.

119 The New Yorker, 15. januar 1966.

Kapitel 14 - Legenden lever videre

120 Robert Giddings (red.): J.R.R. Tolkien: This Far Land, Vision and Barnes and Noble, London, 1983, s. 82-83.

121 ”Dissension among the Judges”, Philip Toynbee, Observer, 6. august 1961.

122 Walter Scheps: ”The Fairy-tale Morality of The Lord of the Rings”, s. 43-56 i Jarad Lobdell (red.): A Tolkien Compass, Open Court, La Salle, 1975.

123 Michael Moorcock: Wizardry and Wild Romance, Victor Gollancz, London, 1987, s. 125. John Goldthwaite: The Natural History of Make-Believe, OUP, 1996.

124 Susan Jeffreys, Sunday Times, 26. januar 1997.

125 Professor Tom Shippey: J.R.R. Tolkien: Author of the Century, HarperCollins, London, 2000, s. xxi.

126 Sunday Times, 26. januar 1997.

127 Ibid.

128 Humphrey Carpenter (Tolkiens første biograf), Independent, 20. januar 1997.

129 Germaine Greer, W magazine, vinter/forår 1997.

130 Den danske udgave fra 1977 er illustreret af Dronning Margrete II.

131 Professor Tom Shippey: A Film Portrait of J.R.R. Tolkien, Visual Corporation Limited, 1992.

132 ”Hobbits go to Hollywood”, Richard Brooks, Sunday Times, 13. maj 2001.

133 ”News from Middle-earth”, Starlog, august 2001, s. 30.

134 Interview med forfatteren.

135 ”One Ring to Rule Them All”, Gary Gillatt, Dreamwatch, august 2001, s. 44-9.

136 ”Hobbits take Revenge on America”, Tony Allen-Mills, Sunday Times, 1. juli 2001.

137 C.G. Jung: The Basic Writings (red. Violet de Laszo), Bollingen Series, Princeton University Press, Princeton, NJ, 1969.Kronologi