Man må vende og dreje sig konstant i Det Sydfynske Øhav og helst med kort og kompas i hånden for at holde styr på de øer, man passerer under sejladsen, eller dem, man fra naboøernes højdepunkter ser fra stadig nye vinkler. En lysende klint her, en krumodde der. Eller et sammenbindende drag, en strandeng, en spidsodde eller et par ubeboede holme.
Under sejladsen fra Ærøskøbing til Svendborg passerer vi den 96 ha store, flade Birkholm med højst 1,8 meter over havet. Man kan også nå denne Danmarks mindste befolkede ø med postbåd fra Marstal på en lille times tid. Kun syv mennesker bor her, og husene er fortrinsvis fritidshuse.
Den sandede moræneø er foretrukket af flere fuglearter, som har deres ynglesteder dels på de afgræssede enge, dels på strandengene. Rødben, edderfugl, strandskade og flere andefugle bl.a. skeanden ruger her.
Landbruget er opgivet på øen, der ligger brak. Afgræsningen foregår ved kvier, der fragtes til og fra øen fra Tåsinge. Det flade vand omkring øen gør den velegnet til tidligt rejefiskeri.
Den flade ø var et let offer for den store stormflod, der hærgede i november 1872. Da den trak sig tilbage fra Birkholm, var der kun to huse tilbage. Øen blev totalt overskyllet. Af naboøen Hjortholms 200 tdr. land blev kun 16 sparet, og Drejøs diger blev totalt ødelagt og hen ved halvdelen af øen overskyllet. Foruden selve katastrofen afleverede havvandet salt, der skadede væksten på markerne flere år frem.
Beboerne på Birkholm reddede sig alle op på tagene, mens kreaturerne drev til havs over digerne. Til gengæld drev torsken ind over digerne i gevaldige stimer, hvor de ubøjelige beboere - alt imens højvandet faldt - ufortrødent jagede dem med høtyve!