WALPURGISNACHT
Per Mörners venstre hånd var hårdt forbrændt, hans ribben var brækkede, og synet virkede fugtigt og sløret, mens følelsen i kroppen stadig var der. Han kunne mærke benzinen, der blev hældt over ham, fornemmede, hvor lunken den var. Sammenlignet med den kolde aftenluft var væsken næsten varm, og den sved og brændte, da den løb ned i hans hår og ind i de blødende sår i ansigtet.
Der lød en rolig og rytmisk klukkende lyd fra den hævede benzindunk. Så holdt lyden op, og den tomme dunk blev smidt til side på kalkstensklippen.
Nu sad Per på knæ med vådt tøj, midt i en stor sø af benzin. Han var stadig svimmel efter slagene i hovedet, og dampene gjorde det ikke bedre.
Han støttede sig på armene og prøvede at rejse sig fra kalkstenen. Men det var svært at fokusere, og skikkelsen, som stod lænet ind over ham, var kun en mørk skygge op imod aftenhimlen.
Ligesom en trold, tænkte Per. Den lignede en bjergtrold på en prik.
»Valborg,« sagde skyggen. »I aften bliver der tændt ild over det hele.«
Så tog den noget op af jakkelommen, en lille ting, der raslede svagt. Det var en tændstikæske.
Nu skulle Per brænde for sin fars synder.
Han løftede hovedet og kom pludselig i tanke om noget, han kunne gøre, selvom han var noget sent ude med det – han kunne jo bede om nåde.
Da han åbnede munden, løb der benzindråber ind i den.
»Jeg skal nok lade være med at sige noget,« hviskede han.
Men det kunne han jo ikke. Nu vidste han alt for meget om, hvad Jerry og Bremer og Markus Lukas havde gjort.
Men han vidste også, at alle de navne, han havde kørt rundt og samlet de sidste uger, ikke betød noget. De ville snart forsvinde.
Skikkelsen, der stod lænet ind over ham, syntes alligevel ikke at høre efter. Den åbnede æsken og tog en tændstik op. Så lukkede den æsken igen, tog tændstikken mellem fingrene og strøg den.
Det spruttede lidt, og så kom der en klar, gul flamme fra tændstikken.
Jerry, Bremer, Markus Lukas, Jessika, Regina og alle de andre …
Per lukkede øjnene og ventede på ilden. Navnene blev ved med at flimre gennem hans hoved.