TAK

Mange mennesker har hjulpet mig, både direkte og indirekte, med denne bog. Hvad skriveprocessen angår, vil jeg især gerne takke min kone Sheila Halladay for hendes skarpsindige første gennemlæsning og min agent Dominick Abel for hans opmuntring og hårde arbejde. Min redaktør på Avon Books, Patricia Lande Grader, skal have en særlig tak for hendes tiltro og for at presse mig til at gøre mit yderste. Cynthia Good på Penguin skal ligeledes have en særlig tak for som altid at holde mig på rette spor. Jeg vil også gerne takke Robert Barnard for at læse og kommentere manuskriptet og korrekturlæserne Mary Adachi og Erika Schmid for at have fået øje på de vigtige detajler, som vi andre overså.

Så er der dem, der hjalp mig med at rekonstruere fortiden. Tak til min far, Clifford Robinson, for at dele sine minder om Yorkshire under krigen med mig; tak til Jimmy Williamson for at oplyse mig om krigen i Burma; tak til Dan Harrington, USAFE History Officer for tålmodigt at besvare mine e-mails; tak til Jack McFadyen for at opspore uniformerne og knapperne, og til doktor Aaron Elkins for hans hjælp med retspatologien.

En del politimænd har også besvaret mine spørgsmål, og hvis jeg har misforstået noget, er det ikke deres skyld. Som altid tak til kriminalassistent Keith Wright og til alle dem, der drikker på The Whale: kriminalassistent Claire Stevens, kriminalkommissær Phil Gormley og vicekriminalkommissær Alan Young. En særlig tak til Alan for rundvisningen på politistationen og for øllen på politibaren bagefter.

Sidst, men ikke mindst, tak til John Halladay fra juridisk fakultet på Buckingham Universitet og til Judith Rhodes fra Leeds biblioteksvæsen for at besvare alskens spørgsmål.