Hun mødte ham som aftalt på første sal på Credo, smilede og snakkede som sædvanlig, anede ikke, hvad hun spiste, men vidste af erfaring, at det var ekstremt godt. Nu skulle hun bare igennem én enkelt nat med ham, så var det slut.
Fredag hentede hun et adresseændringsskema på posthuset og et skema til samme brug på folkeregisteret. Hun havde ikke sovet hele natten, bare lyttet til hans vejrtrækning og vidst, at det var sidste gang, hun hørte den. Han plejede ikke at snorke, men åndede kun lige hørbart. Hvis han havde hørt til dem, der snorkede, ville hun have optaget lyden af ham på mobilen for at bevare den som et minde. Heldigvis havde han ikke gjort et eneste seksuelt fremstød, hvilket hun måske også selv effektivt havde forhindret ved tidligere på aftenen at gå rundt med en fosforgrøn ansigtsmaske og stikke en ubarberet læg frem som en indledning til at fortælle noget, hun havde læst, så han kunne se, hvor lang hårvækst hun havde.
– Er du klar over, at man mener, at kvinder har hår på underbenene og ikke andre steder på kroppen, fordi de i stenalderen vadede rundt på grundt vand for at fange fisk. Er det ikke mærkeligt at tænke på? spurgte hun.
– Så de ligesom kunne holde varmen?
– Noget i den stil, sagde hun.
– Men du har jo også hår andre steder.
– Ja, på hovedet.
– Og på kussen.
Da var det, hun løb ud på badeværelset, smurte ansigtsmasken på og blev lettet, da hun kom ind i stuen igen og opdagede, at han sad og studerede tv-programmet bagest i avisen. Det var vel heller ikke så nemt for ham. At spille skuespil sammen med hende, mens han var på vej til en romantisk weekend med Astrid i Oslo. Han ville se en film på TV3.
– Vil du også se den? sagde han. – Den fik fem stjerner i Verdens gang. Michael Madsen er med.
– Jeg er enormt træt. Se du den bare.
Da hun kom hjem fredag eftermiddag, var han allerede taget til Oslo. Hun fandt det seneste girokort med betaling af leje til lageret, hvor han opbevarede sine møbler, rum 28 hos Trondheim Safe Hold. Hun udfyldte begge skemaer med adresseændring dertil.
Der var mange flere af hans ting i lejligheden, end hun på forhånd havde regnet med. Blandt andet rigtig meget tøj. I stedet for at lægge det i de banankasser, hun hentede i supermarkedet, brugte hun affaldssække, det blev til fire stopfulde. Blandt tøjet befandt sig en skræddersyet frakke fra White Collar på Jersey og et tre år gammelt Armani-jakkesæt af fin, koksgrå uld. Kasserne fyldte hun med bøger, en smoothiemaskine, han brugte hver morgen, alle de cder med musik, hun forbandt med disse elleve måneder, undtagen Coldplays X&Y, som hun satte tilbage i reolen, en anseelig stabel dvder, en fotoprinter, et nyanskaffet digitalkamera og en lækker lampe fra Interia, han pludselig bare var kommet hjem med en dag.
Hun bar det hele ud i Audien, var nødt til at gå op og ned ad trappen tre gange, og kørte til Fretex genbrug på Møllenberg, hvor hun stillede det hele fra sig uden for døren, fordi der var lukket. Om tyve eller Fretex forsynede sig, var et fedt for hende. Egentlig foretrak hun vel, at det var tyve, der fik fordel af læsset, Frelsens Hærs homofobi betød, at hun principielt aldrig mere støttede dem. Men det her var ikke en princippernes aften. Senere på aftenen fik hun en låsesmed til at komme, til firedobbelt pris med halvdelen sort i hånden, fordi weekenden var begyndt. Han skiftede låsen på hoveddøren og gav hende tre skinnende nye nøgler. De var hendes alle tre.
Han ringede lørdag eftermiddag.
– Jeg har siddet i møde hele dagen. For satan, jeg har vat i hele hovedet og skal lige ud og strække mig før middagen. Hvad med dig?
– Mig? Jeg har haft temmelig travlt. Fra nu af har du adresse hos Trondheim Safe Hold, rum 28, og jeg har ændret din postadresse og sendt adresseændring til folkeregisteret i dag. Alle dine ting er afleveret til Fretex. Du er nødt til at købe dem tilbage. Kameraet er du sikkert nødt til at betale et pænt beløb for, det samme gælder sikkert også frakken fra Jersey. Og Armani-jakkesættet ikke at forglemme. De blev nok glade hos Frelsens Hær i dag. Hvis det altså ikke allerede er blevet stjålet i løbet af natten.
– Men hvad i hede hule helvede er det, du...
– Og hils Astrid. Er hun klar over, at du kun skifter underbukser hver anden dag?