Det allerbedste ved at være alene var at komme hjem til et tomt hus. Det var pudsigt, at enkelte mennesker brugte netop det som eksempel på det modsatte: – Er det ikke trist at være alene? At komme hjem til et tomt hus?
Når hun skulle ud at rejse, forberedte hun hjemkomsten, før hun tog af sted. Hun vidste, at hun ville være træt, når hun låste sig ind med kufferten og en stabel post. Avisen blev taget ind og læst af en ældre nabokone, når hun ikke var hjemme, og kvinden fik en lind strøm af tax-free parfume, chokolade og mentholcigaretter for at tage hendes post ind, kigge til planterne og skrue op og ned for radiatorerne, hvis vejret pludselig skiftede, mens hun ikke var hjemme.
Inden hun tog af sted, skurede hun badekarret med Ajax, lagde Pink Floyds Dark Side of the Moon klar på forstærkeren, stablede en pæn bunke brænde i pejsen, hvis det var efterår eller vinter, fyldte den med friske fyrfadslys, hvis det var forår eller sommer, vaskede alt, hvad der var af håndklæder, tøj og sengetøj, der var snavset, tømte tørretumbleren for tøj og vand, købte gin og tonicvand, hvis det var nødvendigt, fyldte isterningposer og lagde dem i fryseren, forsikrede sig om, at hun havde ostepops i huset, lagde rent sengetøj på, ryddede gamle aviser op, fjernede døde blade fra potteplanterne, støvsugede alle gulve og gjorde håndvasken og toilettet rent.
Og sådan var det tomme hus, hun kom hjem til, denne gode lejlighed, der kun var hendes. Hun låste hoveddøren bag sig, bar kufferten ind i soveværelset, tog den bærbare pc og alle notesblokkene fra interviewene og placerede dem på skrivebordet, smed plasticposen med snavsetøj ind på gulvet foran vaskemaskinen, tændte op i pejsen, hvis det var efterår eller vinter, tændte fyrfadslysene, hvis det var forår eller sommer, satte Pink Floyd på, klædte sig nøgen og lod tøjet ligge på gulvet, hvor det faldt, satte proppen i badekarret og åbnede for det varme vand, mærkede på de rene gulve med bare fødder, mens hun trissede ud i køkkenet og fandt ginflasken og tonicvandet og isterninger og et meget stort, højt glas frem, stod nøgen i Dark Side of the Moon og tog den første slurk, derefter tre til, hun var hjemme.
Og det skulle være trist?
Hvis hun havde været væk meget længe, stod der et kaffekrus på bordet med dunbløde, grønne puder af mug på overfladen, det, hun havde drukket af, lige før hun kørte til Værnes. Også det kunne hun godt lide. At det stod der, når hun kom hjem. Alt var ved det gamle. Overskueligt og forudsigeligt og meget, meget trygt, og det var mærkeligt at tænke tilbage på andre tider, hvor hun ikke kunne komme hjem på den måde, for eksempel den gang hun var kæreste med en psykiater.