Han ringede, inden hun nåede at drikke teen færdig. Han var på 14/14, fjorten dage ude, fjorten dage hjemme, så det første, hun spurgte om, var, om han var på arbejde.
– Det er jeg.
– Hvordan går det med havørnen?
– Den hænger her og dingler i modvind. Hvad laver du så?
– Drikker te og spekulerer på, om jeg lever usundt.
– Usundt? Det ved jeg fandeme alt om.
– Jeg tænkte på at anskaffe mig en pilatesbold, men det ser helt ud i hampen weird ud.
– Køb dig en skridttæller, sagde han. – Det er mere din form for træningsredskab. Han lo. Hun så ham for sig i det lille rum inde i den gigantiske teknologiske skabning på høje ben, midt ude i havet og med den evindelige støj og den samme udsigt i alle retninger.
– Hvorfor er du vågen? spurgte hun.
– Vi havde en næsten-ulykke i dag. Nogen, der skulle fire sig ned i et af stagene. Det var lige ved at gå galt. Nu ligger jeg og tænker på, hvordan det ville have været, hvis det var gået galt.
– Men det gjorde det jo ikke, vel?
– Nej, sagde han.
– Synd, at du ligger vågen og ikke har det godt...
– Og at du lever usundt.
– Jeg render i det mindste ikke rundt og firer mig ned i stag.
– Godt, du ringede. Det passer fint. Jeg er alligevel i gang.
– Er du? Fint. Også mig.
Hun gik ind i sengen og efterlod morgenkåben på gulvet. Telefonsex var så uforpligtende og tæt på fantasierne, som det var muligt at komme, det var bare at hælde på med alt det, hun ville gøre ved ham, og lade ham fortælle hende, hvad han gjorde ved hende, netop nu, med lukkede øjne og mobilen mod venstre øre, nu burde hun have haft håndfri, men det havde hun indtil nu ikke anskaffet sig, måske var det en hjernesvulst på grund af mobilsignaler, der ville ende med at knække hende?
– Vent lidt, jeg skal lige skifte øre.
Men det var jo den samme hjerne... Hun skiftede tilbage, det var håbløst at arbejde med venstre hånd.
– Sorry. Nu er jeg her igen. Hvor langt er du?
– Kommer snart. Du bestemmer, sagde han. Han åndede så tungt og hurtigt, at det smældede i hendes øre. Hvis der kom nedskæringer på Adressa, kunne hun begynde som telefonsexdame, hun elskede det, hun ville ikke engang blive nødt til at lade som om. De kom samtidig, og det skulle Shell-manden bare have vidst. At komme samtidig i telefonen var i hvert fald ikke noget problem.
– Tusind tak, sagde han. – Det var skide godt.
– Selv tak.
De åndede tungt ud og ind, i samme takt.
– Føler du dig usund nu? spurgte han.
– Overhovedet ikke. Men jeg er stadig meget vågen.
– En gang til?
– Gerne. Det er op til dig. Jeg kan komme flere gange lige nu, men det er meget små, mærkelige orgasmer, sådan lige bagefter.
– Små og mærkelige, du. Kom så.