Hun købte en øl og to Gammel Dansk i baren, og den første bitter skyllede hun ned. Hun kunne godt lide at være på Blæst. Der var tilpas råt, toiletterne var unisex og lugtede stramt af urin, fordi mænd aldrig tissede lige, og koncertlokalet havde en god akustik. Det var Adam fra Adressa, der dækkede koncerten, han var kommet fra Oslo sidste år, hvor han havde arbejdet på Natt&Dag og fundet sammen med en kvinde fra NRK. Hun løb ind i ham næsten med det samme.
– Jeg troede, du havde fri, sagde han.
– Det er derfor, jeg er her.
– Jeg troede ikke, du kunne lide jazz.
– Jazz? Transjoik er jo noget helt andet end jazz, det må du vel vide, du har jo jobbet. Og jeg kan både lide electronica og techno og trance. Jeg har faktisk to af deres cder, Uja Nami og Makka et eller andet.
– Jamen, sikke du overrasker. Og rød neglelak. Var der okay i Berlin?
– Fint nok. Abel er jo supergod at arbejde sammen med. Hvem er din fotograf i aften?
– Alex.
– Nå, ham.
– Han var vist med dig på Øya?
– Ja, det var han.
– Dengang du sagde, du var gift?
– Det var jeg nødt til. Han var lidt anstrengende.
– Jeg var ved at dø af grin, da jeg hørte det. Der er han i øvrigt.
Han var stadig forlegen over for hende, grinede skævt og kiggede den anden vej, i kantinen til frokost plejede han at sætte sig langt væk, hvis han fik øje på hende.
– Jeg giver en øl, sagde hun.
– Jamen dog.
– Og en Gammel Dansk. Fordi du har været en sød dreng.
– Hvordan det, sød dreng? spurgte Alex.
– Det skal jeg fortælle dig senere. Hold mine glas, så skal jeg hente til dig.
– Hvad så med mig? spurgte Adam.
– Jeg giver aldrig til en mand med kæreste, sagde hun. – Så kan der nemt opstå misforståelser.
Hun masede sig sidelæns ind mellem de mennesker, der stod foran baren, og mærkede, hvordan hele kroppen føltes, både indvendig og udenpå, huden lå varm og tindrende nyskrubbet inde i tøjet, ren, hårløs og mættet af bodylotion.
– Et sæt til, sagde hun.